Synkroniser og stream musik med anapod
Fra PGwiki
Synkroniser og stream musik med anapod
Anapod explorer er et betalingsprogram til windows, som integreres med windows explorer. Når du overfører musik mellem computeren og din iPod er det bare at lave ’drag and drop’ mellem mapper, som du sikkert allerede er fortrolig med.
Da hver eneste iPod skal aktiveres over deres server, er det tvivlsomt om du finder en gratis version over p2p systemerne. Jeg købte det og har været helt igennem tilfreds. Inden de fik mine penge forhørte jeg mig hos dem og de lovede at der ikke ville blive problemer med at bruge flere iPods på forskellige computere, hvis jeg havde behov for det.
Du henter programmet hos redchairsoftware. Det er mit råd at du betaler med paypal, og ikke med dit VISA kort, da du på den måde ikke afkræves dansk told. Når du har betalt, oprettes din konto hos firmaet, og du kan så senere logge ind på siden fra andre computere og hente softwaren ned til gen-installation.
Først installerer du anapod. Det burde ikke volde nogen problemer. Anapod kører herefter i baggrunden med mindre du sætter det til kun at starte op når du ønsker det.
Efterfølgende skal du så have aktiveret din iPod. Tilslut din iPod via USB eller firewire. Herefter højreklikker du over anapod ikonet, og trykker på ’connect ipod’ i menuen der popper op. Første gang din iPod tilsluttes skal den aktiveres. Nu åbner du anapodexplorer og trykker på den tekst der siger at du skal aktivere din iPod. Find det konto nummer du får tilsendt ved købet frem, indtast det og vent. Det tager lidt tid før din iPod er aktiveret. Luk evt anapodexplorer ned mens det varer. Så vidt jeg husker sender de en email til dig når det er i orden.
Herefter kan du åbne anapodexplorer og flytte musik den ene eller anden vej. Træk en mappe med musik ned i undermappen ’Audio Tracks’. Nu åbner en transfermenu.
Hvis du med det samme vil overføre flere mapper, er det vigtigt at du trækker dem over i dette vindue ellers går overførslen i stå. Du bliver også spurgt om du vil overføre m3u afspilningslister, hvis dine musikmapper indeholder sådanne. Du siger selvfølgelig ja hertil!
Herudover kan programmet redigere metatags på dine MP3’ere og meget andet. Leg lidt med det. Jeg er ikke rigtig kommet igang med at bruge xtreamer funktione (jeg har vel ikke haft behovet?), men har du styr på hvordan det virker, må du gerne skrive et tillæg til denne tekst.
NB. Kan programmet ikke finde din iPod så tjeck igen om den er indstillet korrekt til disk use.
Forfatter: Hermes
