Slet filer helt fra harddisken med Eraser (filerne kan ikke gendannes)

Fra PGwiki

Skift til: Navigation, Søgning

Dette er en guide til Eraser 5.3.

Når du højreklikker på en fil og siger "Slet" i Windows smider den sig bare over i papirkurven, og selvom du tømmer papirkurven kan den stadig gendannes. Det er fordi Windows kun sletter henvisningen til filen - filen forsvinder når det konkrete sted på harddisken hvor filen ligger bliver overskrevet med ny data. Dette kan være problematisk hvis man f.eks. downloader sine filer harddisken, og derefter flytter dem videre til sin eksterne harddisk, da der så stadig ligger spor af de filerne på den almindelige harddisk. Til at fjerne disse spor bruger vi Eraser, der i sin simple helhed har den ene funktion at slette ting ordentligt.

Start med at hente og installere Eraser 5.3.

1.jpg

Sådan ser det ud når vi første gang åbner Eraser. Vi vælger ”New task” og finder den fil/mappe/diskette der skal slettes data fra.

2.jpg

Nu vil vores task komme op på listen og vi kan højreklikke og sige ”Run...”. Så bliver man bedt om at bekræfte om man virkelig VIL slette filen, da der ikke er mulighed for at genskabe den.

Ved at klikke "Edit" -> "Preferences" -> "Erasing" kan du vælge hvor mange gange dataen skal overskrives med tom data. Fra 1 til 35 gange. Hvis du vil være sikker så vælg 35, men vær opmærksom at det dermed også tager en del længere tid.

3.jpg

Så sletter den filen, dette kan tage lang tid hvis filen er meget stor. Hvis man på første billede trykkede på denne knap:

4.jpg

Kan man under ”New task” og fanebladet ”Schedule” vælge at sletningen af, f.eks. en diskette skal ske dagligt kl. 15.00 (Eller hvad man nu vælger). En anden detajle er, at du i stedet for windows normale ”slet” funktion på en fil, kan du nu også vælge ”Erase” på filen.

5.jpg

Igen skal du bare bekræfte sletningen, og så er den fil væk! En sidste detajle er muligheden for at slette "unused disk space" (ubrugt diskplads). Derved rydder Eraser op efter filer man har flyttet rundt på. Det betyder at filer du for et ½ år siden har slettet i Windows, men gerne vil have fjernet HELT bliver overskrevet med tom data.

Denne funktion kan både vælges til "On demand" og til "Scheduler". Når den er i listen skal den bare køres. Og dont worry, den sletter ingen af dine andre filer, kun de filer som egentlig skulle være væk. Det kan godt tage ret lang tid, alt efter hvor stor disk du har valgt.

Forfattere: Toiletrulle & Infant Prodigy

Andet