Simpel guide til at bruge en proxy
Fra PGwiki
En måde at forhindre folk i at se din rigtige IP-adresse er at bruge en "Proxy". En proxy er populær sagt et "mellemstop". Hvis du skal fra A til C kan C se at du kommer fra A. Hvis du derimod går igennem B's forbindelse ser det for C ud som om at du kommer fra B.
Start med at gå ind på www.myip.dk. Her kan du se din egen ip-adresse. Notér den ned for at kunne sammenligne senere.
Derefter går du ind på www.samair.ru/proxy
Her er en vildt lang liste over såkaldte proxyservere, ud for hver af dem står der en del informationer:
80.109.140.93:6588 elite proxy + Austria
De første tal 80.109.140.93 er proxyserverens ip-adresse. De næste tal - dem efter ":" (kolon) angiver hvilken port der bruges. Du skal have fat i en hvor der står 80(firs) efter ":" (kolon). Port 80 er nemlig den port din browser kører på. "Anonymous" og "elite proxy" angiver hvor sikker den er, fx om serveren logger al aktivitet. Du skal have fat i en hvor der står "elite proxy". Tegnet "+" (plus) fortæller om proxyserveren kører SSL. Det er irrelevant for de fleste af de ting du sikkert skal bruge proxyen til, men det er altid at foretrække fremfor en uden "+". Fx. til hushmail skal du bruge SSL. Det sidste tekst angiver hvilket land serveren står i. Sørg for at vælge en så tæt på Danmark som muligt. Der er desværre oftest meget få danske proxyservere, men prøv alligevel. Kig derefter efter svenske og norske, derefter tyske, østrigske og franske. Undgå asiatiske/afrikanske - de er ofte meget langsomme. Hvis hastighed ikke er noget du bekymrer dig om er nationaliteten ligegyldig.
Når du nu har fundet en proxy som ser ok ud (kører på port 80, er "elite proxy" og geografisk tæt på DK), så skal du fortælle din browser at den skal bruge den proxy:
I Internet Explorer: Klik "Funktioner" --> "Internetindstillinger" --> fanebladdet "Forbindelser" --> "LAN-indstillinger".
Her markere du boksen "Brug en Proxyserver til LAN". I feltet "Adresse" indtaster du proxyserverens ip-adresse, dette tilfælde 80.109.140.93. I feltet "Port" indtaster du "80" - som jo er den port proxyserveren bruger. Herefter klikker du ok, hvorefter du kommer tilbage til feltet "Internetindstillinger". Her klikker du "Anvend" og derefter "OK".
I Mozilla Firefox: Klik "Funktioner" --> "Indstillinger" --> "Generelt" --> knappen "Forbindelsesindstillinger". Marker boksen "Manuel proxykonfiguration".
I feltet "HTTP Proxy" indtaster du ip-adressen, i dette tilfælde 80.109.140.93. I feltet "Port" indtaster du "80" - som jo er den port proxyserveren bruger. Herefter klikker du ok.
Nu går du ind på www.myip.dk igen. Den ip-adresse der nu står, skulle gerne være lige med den du har indtastet, istedet for den du normalt har. Det betyder at proxy-serveren virker. Hvis siden ikke kan loades betyder det at proxyserveren ikke virker. Ofte er man nødt til at teste 4-5 proxyer for at finde en der virker. Nogle af dem virker nemlig kun et par timer. Det er irriterende og tidskrævende, men det er desværre nødvendigt i visse sammenhænge.
Du kan nu surfe rundt som du vil uden at kunne spores af private. Myndigheder vil i nogle tilfælde kunne anmode i proxyserver-ejer om at udlevere logfiler, og derved spore folk, men der findes også proxy-servere der ikke logger trafikken.
Håber det kan bruges.
/Infant Prodigy
