SVCD til Mac
Fra PGwiki
At bruge SVCD på Mac er desværre ikke lige så nemt som til PC. VCD-filer er intet problem, dem kan du håndtere med nogle af gratisprogrammerne VLC eller Quicktime og med MacVCD som er et kommercielt program (hvilket man som sædvanligt kan finde cracket og gratis) kan du behandle filmene lidt smartere.
Men for at vise SVCD-film bliver man nødt til, uanset hvilket program man anvender, at installere en kommerciel komponent til Quicktime, Quicktime MPEG-2 Component. Komponenten koster nogle hundrede kroner (men kan også findes gratis..). Hvis du har installeret komponenten og det stadig ikke fungerer, så tjek om komponenten svarer til din version af Quicktime. Hvis ikke, forsøg at opdatere den med Programopdateringer i Systemindstillinger.
Når du har fået den rigtige komponent installeret kan du afspille SVCD filmene med MacVCD, Quicktime eller andre programmer. Når du downloader SVCD-film fra nettet så er de ofte i bin/cue-format. For at brænde disse filer se vores guide om skivavbildning. Heldigvis er det kun SVCD som skaber problemer for Mac-brugere. For øvrige filmformater f.eks. DivX anbefales det udmærkede program VLC (tidligere Video LAN Client). Læs mere om dette i vores FAQ om film.
