Søgning med Google
Fra PGwiki
Brug af søgemaskinen Google på internettet
Ord og sætninger med [klamme] om sig skal skrives som de står, uden [klammerne]. Derimod skal ord i ”anførselstegn” skrives med ”anførselstegn”.
Der er nogle ting man skal vide om søgemaskinen før man går igang med at søge på Googles søgemaskiner.
1: Brug aldrig mere end 10 søgeord, søgemaskinen søger ikke på flere.
2: Tjek at dine søgeord er korrekt stavet, søgemaskinen søger efter det præcist indtastede ord.
3: Indskrænk resultaterne ved at bruge flere søgeord. Fx vil en søgning på [Ford Sierra] give ca. 768.000 resultater, mens en søgning på [Ford Sierra 1,6 1986 OHC] vil give ca. 1.260.
4: Google ejer IKKE menneskelig intelligens. Tænk før du søger og søg fx ikke på ting som: [Jeg vil gerne finde billige sommerhuse på Samsø], men forestil dig hvad der står i en hjemmeside om sommerhuse på Samsø. Fx: [sommerhusudlejning på Samsø] og søg derpå.
5: Google skelner IKKE mellem store og små bogstaver.
6: Google søger på HELE ord og ikke dele af ordet. Fx vil en søgning på [Sommerhus] IKKE give resultater på sommerhusudlejning
7: Brug knappen "jeg føler mig heldig" til populære emner. Fx vil en søgning på [DR] og et tryk på "Jeg føler mig heldig" Knappen føre dig DIREKTE til http://dr.dk
8: Afgør om du leder efter danske eller udenlanske sider og marker den tilhørende knap under søgeboksen.
Andre måder at indskrænke (eller udvide) din søgning på
Hvad er et stopord?
For at gøre søgningen væsentligt hurtigere for googles servere, udelades enkelte ord som en, et, der, og, i, at osv... disse kaldes stopord. Hvis du insisterer på at de skal inkluderes i søgningen (fx ved søgning efter citater eller titler) skal man sætte et + foran disse. Ex: ["+det +er +en kold tid som vi lever +i"]
Brug af kommandoer og tegn i google
Søgning efter specifikke sætninger ved brug af anførselstegn ( " " ) Ved at bruge anførsestegn kan du indskrænke din søgning markant, fordi Google kun vil søge efter den præcise sætning mellem anførselstegnene. Dette er også yderst brugbart ved eventuelle søgninger efter citater, navne eller titler. Vil du fx søge efter Gasolins sang "Det er en kold tid", bør du søge på ["+det +er +en kold tid"]. (Bemærk +’erne ved stopordene)
NB: Da "Det er en kold tid (som vi lever i)" foruden at være en sangtekst også er en brugt talemåde, kan det være en god idé at tilføje "gasolin" efter titlen. Ex ["+det +er +en kold tid" gasolin].
Brug af kommandoen OR ( og )
Lad os antage at du gerne vil studere dansk på universitetet, men ikke ved hvor det er muligt. Du kunne måske være fristet til at skrive [danskstudier i ålborg københavn odense] i søgeboxen, men da google kun søger på sider hvor ALLE disse ord optræder, giver det faktisk kun ét enkelt resultat. Bruger man derimod kommandoen OR (skal være store bogstaver) i mellem de 3 byer: [danskstudier i ålborg OR københavn OR odense], vil den søge på [Danskstudier i ålborg], [Danskstudier i København] og [Danskstudier i Odense] og dermed give en hel række resultater til videre vurdering. (alternativt kan OR erstattes med en bjælke "|" (Alt-Gr + Accentknappen (til venstre for backspace)) Ex [danskstudier i ålborg | københavn | odense]
Udelukkelse af enkelte ord ved brug af tegnet minus ( - )
Nogle søgninger kan være frygteligt forvirrende at rode sig igennem. Dette kan ofte være resultatet af uheldige sammenstød af betydninger eller meninger. søger du fx efter stedet Granada (En by på Spaniens solkyst), får du med garanti flere resultater på biltypen Ford Granada (vel og mærke ved søgning på danske sider, da Granada hedder Grenada på engelsk). Ved at søge på [Granada -ford], søger Google kun på sider der indeholder ordet Granada, men samtidig IKKE indeholder ordet Ford og du har derved udelukket de "forkerte" resultater.
Maskering ved hjælp af stjernetegnet ( * )
Vil du søge under et navn, en titel eller lignende, men er er i tvivl om et af ordene, kan du maskerer det pågældene ord ved at erstatte det med en stjerne. Ex: ["Anders Rasmussen"] vil finde alle sider der indeholder navnet Anders Rasmussen, men ["Anders * Rasmussen"] vil finde alle sider der indeholder navne på personer der hedder Anders Rasmussen, men har et mellemnavn, fx Anders Fogh Rasmussen.
Søg på bestemt domæne, eller uden om bestemte domæner
Vil du søge efter noget på en given side via Google, eller vil du gerne slippe for resultater fra specifikke sider, kan du gøre brug af site:domain.com og -site:domain.com Vil du eksempelvis søge efter denne guide på Google, kan du søge efter "Søgning Med Google site:piratgruppen.org". Hvis du i stedet vil finde information om antipiratgruppen, uden om deres eget officielle site, kan der søges således: "antipiratgruppen -site:antipirat.dk".
Google’s andre funktioner
Google er for de fleste kendt som google.dk eller google.com. Men Google kan en del mere end det: images.google.com - Søgning efter billeder af alle slags. groups.google.com - Søgning efter diskussionsgrupper eller forummer. news.google.com - Søgning efter online nyheder. froogle.google.com - Søgning efter handelsvarer. catalogs.google.com - Søgning postordrekataloger. labs.google.com - søgning efter demo’er og prototyper answers.google.com - Få svar på spørgsmål fra eksperter, mod brugerbetaling
Download Musik Via Google
Lad os sige at du gerne vil have et nummer med "3 doors down", men du kan ikke finde en torrent der er ordentligt seeded, din arbejdsplads/skole har blokkeret P2P eller whatever. ga ind på google og søg på
-inurl:html intitle:"index of" mp3 "music"
udskift music med hvad du ønsker at finde fx. kunstnernavn, album eller titel nu kommer der en google liste med en masse mærkelige usammenhængende adresse navne, tryk på en der indeholder det du vil finde. Nu skulle der gerne komme en liste over numre med en "node" foran navnet, eller mapper hvor der står "Dir". Højre klik og gem som... for at downloade nummeret. nogen gange bliver man smidt ind på andre side som fx. mp3fusion med det er okay, gør hvad der står på skærmen.
...Tilføjelse af InpAciOn... ...Tilføjelse af Kenman...
Forfatter: Thajaphio
