Sådan håndterer du image-filer (.bin, .cue, .iso, .nrg, .dmg, .toast)

Fra PGwiki

Skift til: Navigation, Søgning

image1.jpg

Programmer og spil fra nettet er ofte i formater som .bin .cue .iso .nrg .dmg eller .toast. Alle disse filer er eksempler på forskellige typer af imagefiler - dvs. kopier af en cd eller dvd. Her følger en enkel guide til hvordan, man åbner eller bruger disse filer. Eftersom processen er forskellig, alt efter om det er Mac eller PC, har vi valgt at dele guiden op således:

  • PC: .bin/.cue .nrg .iso .cdi
  • Macintosh: .bin/.cue .nrg .iso .dmg .toast

Indholdsfortegnelse

PC

.bin/.cue

Bin-filer med tilhørende cue-sheet brænder du lettest med programmet FireBurner, som findes til både Linux og Windows. Programmet er relativt lille og enkelt, og alt, du skal gøre, når du starter programmet, er at vælge File -> Load tracks from cue-sheet og derefter gå hen til mappen, hvor din .cue-fil ligger.

Bagefter er det bare at trykke Create CD -> Burn og læse instruktionerne.

(.bin/.cue support findes også i Aheads Nero - Burning Rom) og flere andre brænderprogrammer)

Hvis du ikke har nogen CD-brænder, eller hvis du ikke vil spilde tomme cder, kan du narre computeren til at tro at filen er en CD, f.eks med programmet Daemon Tools.

.nrg

Dette er et disc-image som er lavet i PC-programmet Aheads Nero - Burning Rom og bør derfor brændes med dette program.

Programmet findes i to forskellige versioner - Nero og Nero Express. I Nero Express (den mindre version af programmet) vælger du bare Disc image or saved project i første dialogen og går til den mappe, hvor du har din .nrg-fil.

Hvis du bruger Nero går du ind via File -> Open image, og krydser af i Finalize CD, inden du vælger Burn.

.iso

.iso er en meget brugt standard, som du kan brænde med mange forskellige programmer, men guide-forfatteren anser Aheads Nero - Burning Rom for at være det bedste, eftersom det også understøtter .bin/.cue og .nrg.

.iso filer kan du også læses direkte uden at brænde en cd ved hjælp af f.eks Daemon Tools.

.cdi

.cdi er et format som mest forekommer i forbindelse med spillekonsoler - fremfor alt Dreamcast-spil. Det kaldes Discjuggler og er et program, der kan brænde .cdi, og det laves af firmaet Padus.

For at brænde en .cdi-fil åbner du Discjuggler og vælger File -> New eller trykker på det lille hvide ikon (et tomt papir) på Tools under menuen. Derefter vælger du CD image to CD Recorder, og i næste rute klikker du på ikonet under Source og finder din .cdi-fil.

Hvis alting er, som det skal være (dvs. hvis din brænder understøtter programmet og din .cdi fil er komplet), er der nu en Start knap klikbar lidt nedenunder Source-ruten. Så er det bare at brænde.

Også her fungerer programmer som Daemon Tools, hvis du vil slippe for at brænde en CD.

Mac

.bin/.cue

.bin/.cue-kombinationer åbner du nemmest med Roxio Toast Titanium, et kommercielt program til DVD og CD-brænding (se mere under toast længere nede på siden).

Hvis du har Toast Titanium 5, vælger du Disc Image under menuen Other. Bagefter trækker .bin ind i vinduet for toast og brænder cden. Hvis du får en advarselsmeddelse, bør du istedet vælge at konvertere bin/cue-kombinationen til en .iso fil med Gumby (se længere nede) eller installere Toast Titanium 6.

Hvis du har Toast Titanium 6, som vi anbefaler, markerer du Copy i menurækken. Vælg så Bin/Cue Files i dragfliken til venstre og træk .cue-filen ind i vinduet.

Hvis du ikke har Toast installeret eller får en advarsels meddelelse, når du forsøger at åbne filerne med Toast 5, bør du konvertere filerne med Gumby, et gratis program, som kan konvertere og bearbejde mange forskellige filtyper, som ellers er svære at bruge på Mac. Vælg Binchunker i menuen Functions og træk bagefter din .bin fil ind i vinduet. Tryk Process og vælg hvor, du vil gemme den konverterede fil. Programmet laver nu en .iso fil (se længere nede), som du kan åbne med skivavbildning, Mac OS X medfølgende værktøj til disc images.

Husk at de .bin og .cue-filer, der hører sammen, altid ligger i samme mappe, ellers kan programmet ikke finde ud at håndtere dem.

.nrg

Fordi .nrg-filer er et PC-specifikt filformat, som er genereret med det kommercielle brænder-program Nero Burning Rom, så er det rimeligt kompliceret at åbne disse filer på en Mac. Den første metode, du kan prøve, er at konvertere filen med Gumby. Vælg Binchunker i menuen Functions og træk din .nrg-fil ind i vinduet. Tryk Process og vælg hvor, du vil gemme den konvereterede fil. Programmet laver så en .iso-fil (se længere nede). Desværre fungerer Gumby ikke i alle tilfælde. Du bliver så nødt til enten at brænde .nrg-filen på en cd og besøge en ven med en PC eller installere Virtual PC på din computer. Så kan du køre Nero på din Mac og på den måde åbne filen. For at du kan brænde cden, bør du dog have en CD-brænder, som kan tilsluttes via USB, ellers kan det være svært at få kontakt med den via Virtual PC.

.iso

Isofiler åbner du med Disc Copy som er Mac OS X medfølgende værktøj for skivavbildninger. Du skal bare dobbeltklikke på filen, så åbner den, og programmet placerer en virtuel CD på skrivebordet.

.dmg

Dmg er en Mac-specifik Disc Copy. Du kan åbne eller lave .dmg-filer med Mac OS X medfølgende værktøj Disc Copy.

Mange af de Mac-filer, man finder igennem f.eks Macserialjunkie, er krypterede Stuffit-filer, som indeholder .dmg-filer. Dette er for at forbedre sikkerheden for distributøren. For at kunne åbne disse bliver du nødt til at have Stuffit Expander med et password, som du forhåbentlig fik med, da du fandt filen. Når du har pakket filen op åbnes den med skivavbildning, som placerer en virtuel skive på skrivebordet.

Rigtigt store filer - f.eks. programmer, der ligger på DVD-skiver - skal man oftest downloade ned i form af segmenterede .dmg-filer. Det er filer, som er delt op i mindre dele for at gøre downloadningen lettere og sikrere. Når du har fået alle segmenterne ned, lægger du dem i samme mappe. Åben programmet cd image, som ligger i mappen Program/Værktøjsprogram (Aplications/Utilities) og vælg Konverter billede. Marker den første fil i sekvensen og vælg sammanføj. Vælg så hvor, du vil gemme den sammanføjede fil. Hvis du ikke har særligt meget harddiskplads, kan du istedet vælge at sammanføje sekvensen på en DVD-skive. Vælg Brænd image.

.toast

Toast er et mac-specifikt filformat som er genereret med Roxio Toast, et kommercielt program til dvd- og cdbrænding. For at kunne læse disse filer, skal du have Toast Titanium installeret. En licens koster 1250 kr., men programmet kan man naturligvis finde uden at betale. Når du har programmet installeret, skal du bare dobbeltklikke på filen for at åbne den. Du kan så vælge, om du vil placere den som en virtuel skive på skrivebordet, eller om du vil brænde den.

Forfatter: Piratbyran.org

Oversættelse: Copy/Paste


Afdelinger
Andet