Netværkets ABC

Fra PGwiki

Skift til: Navigation, Søgning

Begreber det er godt at kende

DNS - Domain Name Service. Dns-serveren oversætter automatisk en URL til ip-nummeret på den server der ejer URL’en. Hvis du skriver Portforward.com i den web-browser, skal din computer vide hvilken ip-adresse der passer til Portforward.com. Din computer kontakter dns-serveren, og ’siger’ Portforward.com til den. Dns-serveren svarer så tilbage med 216.104.71.5. Hvis du ’pinger’ Portforward.com, skulle den første svarlinie gerne lyde 216.104.71.5. Dette fortæller dig om dns-serveren var istand til at finde en ip-adresse der passer til det domæne du har spurgt om.

Domain Name (Domænenavn) Et domænenavn er typisk det du skriver i adresselinien i din webbrowser (minus www-delen). Denne sides domænenavn er piratgruppen.org. Andre kendte domænenavne er google.com, jubii.dk.

Dynamisk IP Adresse En dynamisk IP adresse er egentlig ikke en speciel slags IP-adresse. Navnet henviser kun til hvordan en IP-adresse bliver tildelt. Din router giver en ip-adresse til alle computere på dit netværk, hver gang de bliver genstartet. Det betyder at hver gang du genstarter din computer, er der en chance for at den bliver tildelt et nyt IP-nummer. Det bedste er at have en statisk, ikke dynamisk, IP-adresse, hvis du vil kaste dig ud i port-forwarding. I en port-forward konfiguration skal du specificere hvilke(n) ip-adresse(r) du vil sende trafikken videre til. Hvis din IP-adresse så ændrer sig, virker din port-forward opsætning pludselig ikke mere.

Gateway Oftest din router. Når du snakker om din gateway, vil du typisk snakke om den IP-adresse din router bruger. Når du specificerer gateway i TCP/IP-indstillingerne, angiver du adressen på din router. Hvis din router har et web-interface, får du adgang til det, ved at taste adressen på din gateway i din webbrowser.

NAT - Network Address Translation Når din router bruger NAT, tager den data fra en offentlig IP-adresse, bryder data’ene op i bidder, og sender dem til de korrekte interne IP-adresser. Data fra internettet bliver hentet via en offentligt IP-adresse. Ved at bruge NAT, tager din router og bryder den samlede datamængde op i bidder, og sender disse bidder videre til de maskiner på det interne netværk, der har bedt om dem. NAT sætter flere IP-adresser i stand til at hente data via en enkelt IP-adresse. Når en computer på internettet så vil hente data fra en maskine på dit netværk, kan routeren ikke finde ud af hvilken computer den skal etablere kontakt til. Det er her port-forwarding kommer ind i billedet. Port forwarding fortæller (baseret på hvilken port der kommer trafik fra) din router, hvilke computere på dit interne netværk, der skal tage sig af hvilken trafik udefra.

NIC - Network Interface Card Dit netværkskort, som gør dig i stand til at få adgang til internettet.

Port Forwarding Gør din router istand til at sende trafik på en bestemt port, videre til en bestemt ip-adresse. Trafik på disse porte er altid indkommende trafik, som kommer fra en ekstern, offentlig IP-adresse.

Port Triggering Gør din router istand til at dynamisk at åbne porte, når den ser data på andre porte. Port triggering sætter dig istand til at lave port forwarding, men kun have portene åbne, mens du kører programmet der skal bruge dem. Først åbner du et program. Dette program sender data ud via udgående porte, kaldet ’trigger’-porte (aftrækker-porte). Din router ser at data forlader netværket via disse porte, og tillader så indkommende data på de porte du har specificeret i din port-triggering konfiguration. Når routeren ikke længere ser udgående data på trigger portene, afbryder den adgang til de indkommende porte.

Privat(intern) IP adresse Hvis du bruger NAT, har hver eneste computer på dit netværk en sådan IP-adresse. Disse IP-adresse bliver uddelt af din router. Hele dit interne netværk kan se alle andre interne IP-adresser. Computere på den ’anden side’ af din router, dvs. computere fra internettet, kan ikke, fordi din router skjuler private IP-adresser.

Offentlig(ekstern) IP-adresse Hver eneste computer/server der har en offentlig IP-adresse er forbundet direkte til internettet. Oftest bliver ADSL/kabel routere tildelt en offentlig IP-adresse af den internet udbyder de kobler sig op til.

Statisk IP-adresse Statisk IP-adresse er heller ikke en speciel type IP-adresse. Det henviser til hvordan din computer bliver tildelt denne IP-adresse. Statiske IP-adresser bliver tastet ind i din computer af dig selv. Med hånden... Hvis du tildeler én computer på dit netværk en statisk IP-adresse, skal alle de andre også have en statisk IP-adresse.

Subnet Mask Subnet mask er en del af din IP-adresse konfiguration. ’Subnettet’ fortæller din computer hvilken gruppe af IP-adresser den tilhører.

TCP/IP Dette er den protokol din computer bruger til at kommunikere med andre computere, både i dit interne netværk, og via internettet. I Windows er det i denne del af din netværksopsætning du definerer en IP-adresse, subnet mask, gateway og DNS servere

Forfatter: Portforward.com Oversættelse: |Raistlin

Afdelinger
Andet