Hvad er en IP-adresse?

Fra PGwiki

Skift til: Navigation, Søgning

Hvad er en IP-Adresse?

En IP-adresse identificerer en computer, og gør det muligt at sende data til den. En computer kan have så mange IP-adresser, som du kan give den, men hver eneste computer som ønsker at sende og modtage data på internettet har brug for at have en minimum en IP-adresse at kontakte.

En IP-adresse vises som fire tre-cifrede numre delt med punktummer. Numrene i en IP-adresse svinger mellem 0 og 255. En IP-adresse opfører sig som et identifikations nummer for en computer i et netværk. Den lader en anden computer vide hvilken computer den er. Fordi en IP-adresse opfører sig som et identifikations nummer, har ingen computere på internettet den samme IP-adresse.

Offentlige og private IP-adresser

Der skelnes mellem offentlige og private IP adresser. Offentlige IP adresser er dem, som man kan få kontakt med via internettet.

Computere som er i et internt netværk, kan være separeret fra internettet af noget som hedder NAT. Computere som er bagved NAT har ikke en IP-addresse som er direkte tilgængelig fra internettet. I stedet sørger NAT-routeren for at videresende data, f.eks. ved hjælp af port-forwarding.

Men computerne i det interne netværk må ikke have de samme adresser som der bruges på internettet, hvis der er en NAT router, som giver adgang til internettet. Derfor har man i 1918 en række private IP-adresser, som man kan bruge på interne netværk.

De private IP-adresser er i tre blokke af adresser:

  • 10.x.x.x
  • 172.16-31.x.x
  • 192.168.x.x

(Her repræsenterer "x" et tal fra 0 til 255, og "16-31" et tal fra 16 til 31.)

Dynamiske og faste IP-adresser

Der skelnes også mellem dynamiske og faste IP-adresser. Forskellen har at gøre med hvordan man bruger IP-adresserne.

Det mest simple rent teknisk, men ikke opsætningsmæssigt, er faste IP-adresser. Her konfigurerer man manuelt hver enkelt computer med en IP-adresse. Ulempen er, at man er nødt til manuelt at konfigurere hver enkelt computer, og at man er nødt til at sørge for at alle computere har forskellige IP-adresser. Faste IP-adresser kaldes også statiske IP-adresser.

For at gøre det lettere at sætte et netværk sammen har man lavet Dynamic Host Configuration Protocol, også kendt som DHCP. Her har man en central enhed på nettet (ofte en router) kaldet en DHCP server, som sørger for at dele IP-adresser ud til computerne. Når en computer er konfigureret til at bruge DHCP og startes op, sender den en forespørgsel efter en IP-adresse ud på det lokale net. DHCP serveren svarer på forespørgslen ved at sende en IP-adresse tilbage til computeren (sammen med diverse anden konfigurationsinformation for netværket, som default gateway og DNS servere). Det er DHCP serverens opgave at sørge for at den ikke giver samme IP-adresse til to forskellige computere på nettet. De IP-adresser, som en DHCP server deler ud til computerne kaldes dynamiske IP adresser.

Ulempen ved dynamiske IP-adresser er at de kan ændre sig. Det kan f.eks. være et problem hvis man vil lave en indgående port-forward fra sin internet router til sin computer. Hvis man har det problem, er der en guide til at bruge fast IP-adresse.


Forfatter: Portforward.com

Oversættelse: Tias

Redigering: Infant Prodigy

Andet