DHCP

Fra PGwiki

DHCP står for Dynamic Host Configuration Protocol. Det er en protokol, som gør det muligt for dig at sætte enheder til dit lokale netværk uden manuelt at skulle konfigurere enheden til netværket.

Der er altså tale om en protokol der bruges til at tale med en DHCP server, som tildeler en ip-adresse og anden netværkskonfiguration til enheder der ikke i forvejen kender dit netværk, men er sat op til at fungere som DHCP klienter.

En IP-adresse der er tildelt ved hjælp af DHCP kaldes også en dynamisk IP-adresse.

DHCP serveren

For at du kan bruge DHCP til at sætte udstyr til dit lokale netværk uden at skulle konfigurere det til netværket, skal der være en DHCP server på dit lokalnet. Mange internet routere har en indbygget DHCP server, så hvis du har en ADSL-forbindelse, har du sikkert også en DHCP server på dit lokalnet.

I DHCP serveren er der konfigureret en række IP-adresser, som den kan låne ud til DHCP klienter, som beder serveren om en IP-adresse og anden konfigurationsinformation for netværket.

Da alle IP-adresser på et netværk skal være forskellige, holder DHCP-serveren styr på, at der ikke gives IP-adresser ud, som allerede er optaget af andre enheder på netværket.

Udover IP-adresserne holder DHCP serveren også styr på diverse anden netværkskonfiguration, som en enhed der ikke kender netværket i forvejen har brug for at vide. Det er for eksempel subnet (en teknisk angivelse af, hvilke IP-adresser der er på lokalnettet), gateway (en angivelse af, hvor enheden skal sende data hen, hvis det ikke er til andre enheder på lokalnettet) og DNS servere (IP-adresser på servere, der kan lave domænenavne om til IP-adresser).

For at undgå at to enheder på nettet får samme IP-adresse, skanner nogle DHCP servere det lokale netværk før en IP-adresse deles ud for at se om IP-adressen allerede er i brug. Det er dog ikke alle DHCP servere, som gør det, så for at være sikker på at der ikke kommer to enheder med samme IP-adresse på nettet, er det en god ide ikke at bruge de IP-adresser der bruges til DHCP, når man vil konfigurere en enhed med en fast IP-adresse.

For at undgå at en enhed skifter IP-adresse for tit husker nogle DHCP servere hvilken IP-adresse en klient har fået sidst. DHCP serveren vil så forsøge at given enheden den IP-adresse den fik sidst, hvis den stadig er ledig. Det sker ved at DHCP serveren husker MAC-adressen (også kendt som Ethernet-adressen) på enheden.

Nogle DHCP servere giver også mulighed for at man kan låse en bestemt MAC-adresse til en bestemt IP-adresse. IP-adressen vil så aldrig blive givet til andre enheder end den der har den pågældende MAC-adresse. Når enheden med den givne MAC-adresse spørger om en IP-adresse, vil DHCP serveren så tildele den IP-adresse, som den er låst til. På denne måde kan man have en fast IP-adresse på en enhed på lokalnettet, selvom enheden er sat op til at virke som en DHCP klient.

DHCP klienten

Når DHCP klienten startes ved den ikke noget om det netværk den skal tilsluttes. Det første den gør når den skal på nettet er derfor at finde en DHCP server. Det sker ved en såkaldt broadcast (en pakke, som sendes til alle på det lokale netværk). DHCP serveren ser denne broadcast-pakke, og svarer tilbage til klienten med information om lokalnettets konfiguration og et tilbud om en dynamisk IP-adresse.

Alle IP-adresser der uddeles af en DHCP servere et kun til låns i et begrænset tidsrum. Det er DHCP klientens opgave at holde øje med det og bede DHCP serveren om at få udlånet af IP-adressen forlænget, men det foregår normalt helt automatisk når enheden er sat op til at fungere som DHCP klient.

For at undgå at skifte IP-adresse for tit husker nogle DHCP klienter hvilken IP-adresse de sidst har haft - nogle gange også selvom den slukkes helt. Næste gang den startes, vil den så bede DHCP serveren om at få den samme adresse. Hvis IP-adressen er ledig vil DHCP serveren normalt give klienten adressen.

Billedet nedenunder viser en MS-Windows maskine, som IKKE er sat op som DHCP klient. For at sætte den op som DHCP klient, skal der i skærmbilledet i stedet vælges "Obtain an IP address automatically". Normalt vælges også "Obtain DNS server address automatically", så man også får DNS serverne fra DHCP serveren, men det er ikke påkrævet. Det kan være praktisk at specificere DNS serverne manuelt selvom man bruger DHCP til resten af netværkskonfigurationen, hvis man vil omgå DNS-baseret blokering af f.eks. The Pirate Bay.