Beskyt dig mod APG og andre der vil snage.

Fra PGwiki

Skift til: Navigation, Søgning

Beskyt dig mod APG og andre der vil snage. I denne guide kan du læse en række tips og idéer til hvordan du i almindelighed kan beskytte dig mod at fremmede snager i dine personlige ting. Det drejer sig helt overordnet om privatlivets fred, men eftersom APG er den mest aktuelle trussel i den anledning har vi brugt dem som eksempel.

Nogle af de forholdsregler vi foreslår vil gå ud over noget af de fede ved fildelingen, men hvis alternativet for dig er at holde helt op med at fildele, så er disse forringelser klart at foretrække.

Det skal understreges vi ikke kan garantere 100 procents beskyttelse, men de følgende forholdsregler skulle øge din sikkerhed markant.


Under fildelingen

APG har folk ansat til at sidde og spionere på fildelingsnetværkerne og undersøge hvad fildelerne har i deres shared folder. Men der kan under selve fildelingen tages nogle forskellige forholdsregler.

1. Tænk over hvilke programmer du anvender og hvilket indhold du har.

De mest problematiske programmer ifht. APG er de programmer hvor det er muligt at se hvad den enkelte deler f.eks. Kazaa, Soulseek DC++ etc. Det er her de kan se hvor mange og hvilke filer du deler. Men at kunne "se hvad dine peers deler" er jo også noget af det fede ved P2P , så det er op til dig om sikkerheden skal gå før P2P-ånden. Det samme kan siges om indholdet i din shared folder. Noget tyder på at APG specielt går efter dansk inhold; danske film og musik. Så folk der deler filer med navne, der gør at udenforstående let kan komme til at tro at de har et i denne forstand dansk indhold, har altså særlig anledning til at beskytte deres privatliv.

Brug Protowall

Protowall spærrer adgangen til din computer for særlige IP-Adresser, der tilhører pirat-jægernes organisationer. Når programmet er installeret henter man en international "blocklist" af relevante IP-adresser. Blocklisten opdateres jævnligt. Programmerne er ikke nogen garanti for sikkerhed. Dels kan det være at andre vil snage, dels kan APG-folkene bruge dynamiske IP-adresser eller spionere fra deres private IP-adresse, men det er bedre end ingenting.

- Læs vores guide til ProtoWall her. Brug anonyme fildelingsprogrammer Der er en række anonyme fildelingsprogrammer tilgængelige. Der forsøger at sikre anonymitet på forskellige måder: Forbindelse gennem Proxy, Network-routing, Kryptering etc. Ingen af de anonyme fildelingsprogrammer er endnu optimale og sikkerheden går i de fleste tilfælde ud over hurtighed og/eller enkelhed. Så anonym fildeling er indtil videre for de mest paranoide - men det er nok kun et spørgsmål om tid før mere veludviklede anonyme P2P-programmer udsendes. Så hold øjnene åbne og prøv dig frem. Her er links til et par anonyme P2P-programmer:

- Piolet (Beta 1.8.3 )

- Zultrax

- Blubster (Indeholder adware)

- Filetopia

- Proxyshare

- Mute

- AntsP2P

- Earthstation5

Herudover kan nævnes Freenet, Mnet, Tor mv. Vi arbejder på en god guide om de forskellige anonyme P2P-programmer. Hvis du har har lyst så skriv en kort guide med fordele og ulemper ved de programmer du prøver og send os. Du kan også diskutere dem i vores forum.

I forbindelse med uanmeldt besøg

APG er begyndt at komme på uanmeldt besøg med fogeden hos almindelige ikke-komercielle fildelere (Det er i hvert fald sket et par gange - vi ved endnu ikke om det er en enlig svale). Det er måske udtryk for at de har brug for stærkere beviser end skærmdumps, hvis deres sager skal holde i retten. Hvis besøgene fortsætter er følgende forholdsregler vigtige:

Luk ikke op for fremmede

Luk ikke døren op før du ved hvem det er der vil ind - alle kan jo komme og sige at de er fogeden. Når fremmede vil ind af din dør er det altid en god idé at sikre dine "personlige data", så uvedkommende ikke kan få adgang til dem.

Beskyt dine data

Det er jo aldrig rart at fremmede kigger i ens data. Der er heldigvis flere måder at sikre sin data på:

Kryptér din harddisk.

Med programmet PGP-disk, kan du kryptere dele af din harddisk (f.eks. Din shared folder) Programmet virker sådan at du med et klik, kan kryptere eller dekryptere dele af din harddisk og når din computer er slukket er de automatisk krypteret. At dekryptere kræver langt flere ressourcer end APG har - så det skulle være sikkert. Læs vores guide om pgp-disk [Her]

Gem din Harddisk.

Du kan også gemme din harddisk, når du ikke bruger den. Hvis du er særligt nervøs for at fremmede skal få adgang til dine personlige data gør en ekstern harddisk eller en harddiskskuffe det jo hurtigt at gemme harddisken. I den forbindelse kan det være vigtigt at vide at et eventuelt fogedbesøg fra APG ikke er en husundersøgelse som man ser dem på film: De må ikke rode hele dit hjem igennem udover hvad formålet om bevissikring tilsiger. Hvis du vil være helt sikker så have en hammer og et syvtommersøm liggende, det er fildelerhardwarens cyankalium.

Udtal dig ikke - indgå ikke forlig.

Mange bliver desværre så chokerede over at få besøg fra APG at de er parate til at indrømme hvad som helst. Her er vores råd entydigt: UDTAL DIG ALDRIG til APG eller foged før du har sovet på det og talt med en advokat. Det er din ret ikke at udtale dig. Se i øvrigt vores juridiske vejledning [Her].

Og indgå aldrig et forlig med APG før du har læst forligsteksten rigtig grundigt: I de fleste forlig indgår en passage hvor der står at du erkender dig skyldig, og at APG i tilfælde af at du atter skulle blive fundet skyldig i noget tilsvarende kan komme efter dig med den del af kravet de som led i forliget afstår fra at få. Det kan betyde at du flere år frem i tiden kan risikere en regning på ½ million hvis f.eks en af dine venner låner din computer og er uopmærksom.

Afslutningsvis

Nogle af de råd vi har givet ovenfor nedsætter glæden og effektiviteten ved fildeling. Det er altså en overvejelse værd, hvad man vi ofre for sikkerheden. Det skal også igen understreges at intet af det ovenstående er nogen fuldstændig garanti mod APG. Hvis APG skal sættes ud af spillet for alvor kræver det lovændring og/eller massivt folkeligt pres - og det er jo vores alles ansvar at skabe det ved at klage til politikere, skrive læserbreve, boykotte producenter, osv. osv.

Forfatter: Camilo

Afdelinger
Andet