Retshjælp

På denne side kan du finde en beskrivelse af en række juridiske fakta, og Piratgruppens vurdering af spørgsmålet om fildeling. Da Piratgruppen hverken er et advokatkontor eller omfattet af en forsikring imod at rådgive forkert, er vores vejledning reduceret til disse sider, som vi håber kan hjælpe.

Hvis du har behov for juridisk bistand kan du kontakte:

Advokat Per Overbeck
Hovedvagtgade 6, 4. sal
1103 Kbh K
tlf: 33 11 36 36

Det er også en mulighed at oprette en spørgsmål i vores forum. Det er ikke nødvendigt at oprette en bruger for at skrive indlæg.

Introduktion til lovgivningen

Den danske lovgivning hører til blandt de mest restriktive i verden, og vil på sigt forvandle Danmark til et teknologisk og kulturelt u-land. Det betyder dog ikke, at vi som fildelere er frataget alle vores rettigheder, selv om musik- og filmindustrien arbejder hårdt på at det skal ske.

De virksomheder som lever af at købe kunstnernes rettigheder, er naturligvis interesseret i at reducerere mulighederne for at distribuere musik, bøger, film osv. Jo mere restriktiv lovgivningen er, jo større overskud til den industri som i forvejen har et milliard overskud - i dollars.

Selvom musik- og filmindustrien har den teknologiske udvikling imod sig, har de på mange punkter loven på deres side. Der er rigtig mange penge på spil for dem, og de har i de sidste mange år lobbyet intenst for at få den lovgivning de ønsker. Samtidig er kunstnerne tit visionsløse og paralyserede: De tror, at den eneste måde de kan sikre sig de par procenter af pengene, der i øjeblikket allernådigst falder af til dem, er at hjælpe de firmaer, der virkelig scorer kassen med at stramme loven, så det bliver endnu sværere at dele kultur og viden. Og så længe kunstnernes organisationer spiller med, har firmaerne let ved at fremstille deres profitjagt som ædle hensyn.

Så på en del punkter har pladebranchen haft succes med at få den lovgivning de ønskede sig - på andre punkter bliver der endnu taget en smule hensyn til privatliv, ytringsfrihed, vidensudveksling og beskyttelse mod overvågning. Derfor er det selvfølgelig vigtigt for dig at kende reglerne på området - nedenfor kan du klikke dig til en vejledning i de vigtigste.

Hvordan det er bedst at reagere overfor AntiPiratGruppen (APG) afhænger af måden de hetzer på. Indtil nu har vi kendskab til at de benytter fem forskellige måder, så klik videre nedenfor alt efter hvad der er sket for dig. Vær opmærksom på at der er forskel på at modtage et erstatningskrav (modtage et brev med erstatningskrav) og at modtage en stævning (blive indkaldt til retten).

APG finder måske på nye måder at skræmme på. Hvis du har fået kontakt med dem på en anden måde end en af de fem vi har linet op, vil vi rigtig gerne høre om det. Men skriv i det hele taget til os, hvis du modtager en henvendelse fra APG eller din udbyder - skriv til piraterne[at]piratgruppen.org.

Digital Retshjælp

For at sikre fildelernes retssikkerhed, har Piratgruppen startet en indsamling. Pengene fra indsamlingen går ubeskåret til "folk som er fanget i ophavsrettens gråzoner" - eller med andre ord til fildelere i knibe. I januar 2007 havde Piratgruppen uddelt mere end 35.000 fra denne indsamling, og du kan også bidrage. Alle bidrag modtages med kyshånd. Overvej f.eks. at lave en fast månedlig overførsel til den Digitale Retshjælp.

Læs mere om at donere penge til den Digitale Retshjælp



Juridiske FAQs


Jeg har modtaget et erstatningskrav


Advarsel/henvendelse fra internet-udbyder


Frygter du besøg af fogeden?


Jeg har haft et fogedbesøg


Vurdering af risikoen ved fildeling


Jeg har fået en stævning...


Opringning fra APG


Retsplejelovens §57a


Retsplejelovens § 53



Poplulære i dette afsnit

Citater

"If piracy means using the creative content of others without their permission - if ’if value, then right’ is true - then the history of the content industry is a history of piracy"

, Lawrence Lessig, ’Free Culture’ » Flere citater