Lessig takker af

Da Lawrence Lessig indtog scenen på Danmarks Sociale Forum som sidste taler ved åbningsceremonien, var forventningerne høje. Gennem 2 timer var tilhørerne blevet hevet gennem navlebeskuende ligegyldigheder, venstrefløjs-selvgodhed og gamle oversættelser af endnu ældre sange. Eneste lyspunkt inden Lessigs ankomst til scenen, var visheden om, at både sange og taler var så gamle at der ikke skulle betales KODA-afgift.

Lessig indtog scenen med vanlig overlegen retorik og fangede øjeblikkeligt tilhørernes opmærksomhed. Malerisk beskrev han hvordan den frie kultur på internettet kontinueligt blev indhegnet af jura’en, for langsomt at sygne hen i en form for vågen koma. Til gengæld var det ikke "som sædvanligt", da Lessig fortsatte sin tale med at beskrive et korrupt amerikansk politisk system, som ikke kun tager fejl i de svære spørgsmål, men også fejler på de nemme. Det var dog ikke kun de indlysende uretfærdigheder i copyright-lovgivingen som var Lessigs angrebspunkt, men primært den amerikanske klima-politik som Lessig tog afsæt i. Med afdæmpet retorik beskrev Lessig hvordan selv "good people" bliver korrumperet af et system, hvor 50-75% af tiden bliver brugt på fundraising,

Alle bekymringer om hvorvidt publikummet til det "Sociale Forum" kunne forstå ophavsrettens problemstillinger var ligegyldige. Salen kunne godt forstå Lessigs klima-politik og generelle USA-kritik, og kvitterede med store klapsalver efter Lessigs ca. 10 min. intro.

Piratgruppen talte med Lessig efter hans oplæg, hvor han bekræftede budskabet i oplægget. Lessig vil færdiggøre en kommende bog, og herefter reducere sit engagement i ophavsrets-debatten til løbende kommentarer på sin blog, og den fortsatte eksistens af Creative Commons.

Kampen for den frie kultur mister umiddelbart en vigtig frontkæmper, men hvis Lessigs mod alt forventning skulle få held med sin kamp mod "det korrupte amerikanske politiske system", så vil IFPI og deres medsammensvorne få det en del sværere i fremtiden.

Derfor: Held og lykke til Mr. Lessig, og så må vi andre bare smørge ærmerne op...

- Læs artikel om Workshop med Lessig på den venstreorienterede portal "Modkraft"

Denne side er sidst opdateret: lørdag 29. september 2007 | Udskriftsvenlig version

Krigen mod piraterne kan ikke vindes!

Vores svenske søstersite har interviewet grundlæggeren af Textz.com om blandt andet den aktuelle "War on piracy" og om "Free Adorno"-historien.

» Læs mere

Citater

Regningen har jeg rammet ind og sat op på væggen.

, Gottfrid Svartholm - om erstatningskravet i Pirate Bay-sagen » Flere citater

Bliv fan af Piratgruppen på Facebook        Følg Piratgruppen på Twitter