Krigen mod piraterne kan ikke vindes!

Omkring årtusindskiftet, mens fildeling endnu var synonymt med Napster, begyndte det at blive helt åbenlyst, at den enorme udbredelse af MP3-filer ville underminere pladeselskabernes position permanent. Mulighederne for digital reproduktion begyndte at få den gængse opfattelse af kultur, politik og økonomi til at smuldre. Under kampråb som "Forlagsindustrien er en papirtiger", og med udgangspunkt i denne bevægelse, blev en hjemmeside, som idag er centrum for en af de mest mærkværdige ophavsretskonfklikter, startet op. "Da jeg fandt ud af at domænenavnet Textz.com var ledigt, var det åbenlyst, hvad der måtte gøres. Siden da har det bygget på en simpel idé - hele tiden at samle tekster sammen og gøre dem tilgængelige på nettet", fortæller Sebastian Lütgert, grundlægger af Textz.com, da Piratbyrån træffer ham på Bootlab i det centrale Berlin. Et lokale som til tider har fungeret som klub, til tider som en slags kunstatelier, og nu fungerer som radiostudie for radiokanalen Reboot.fm.

Bootlab har sammen med mailinglisten Nettime været et vigtigt udgangspunkt for såvel Textz.com, som for en række andre undergravende netprojekter. Opfordringen til at scanne bøger ind og sprede dem i tekstformat har hurtigt gjort Textz.com til en sand guldgrube fyldt med medieteori, filosofi, politiske tekster og skønlitteratur på flere forskellige sprog. Her finder man hele bøger af William S. Burroughs, Friedrich Nietzsche, Franz Kafka og Gilles Deleuze, for bare at nævne nogen. "Særligt positive har reaktionerne fra folk udenfor Europa været, ikke mindst fra Indien. I New Delhi går man normalt ikke ned i boghandelen og lægger sine hårdt tjente penge på disken for en bog af Guy Debord".

Problemer med ophavsretsindehavere har Textz.com kun haft få gange. Hvis nogen absolut har krævet en tekst fjernet fra siden, er den blevet fjernet, og så har det været ude af verdenen. En undtagelse var da et forlag krævede enorme summer fra Sebastian Lütgert, fordi en bog var blevet spredt på siden. Han løste det dog på kreativ vis: "Jeg skrev et lillebitte php-script, som havde den funktion at bogteksten blev genereret ud fra et billede, og spredte i stedet billedet som indeholdt en kode. Jeg har ikke hørt fra forlaget siden". Billedet blev lanceret som et "kunstværk" med titlen "The Conceptual Crisis of Private Property as a Crisis in Practice" - et eksempel på den ideologiske tolkning af piratspørgsmålet, som Textz.com bestandigt foretager. "Teknikken er uhyre simpel. Siden da har jeg arbejdet med at udvikle metoderne til at ekstrahere tekst fra billeder". Samtidigt påpeger Sebastian, at hjemmesiden måske ikke er den optimale måde at sprede tekster på når der findes velfungerende fildelingsnetværk. "Jeg søgte efter Adorno på Kazaa, og en halv time senere kunne jeg brænde en CD fuld af tekster. Ideen med Textz.com er ikke mindst symbolsk. Logoet er en Amazon.com-indkøbsvogn, som er vendt på hovedet. Textz.com er et varemærke, og jeg elsker varemærker!"

"Fremmelse af venskab og kultur"
Adorno - det er navnet på den tysk-jødiske marxistiske samfundskritiker, hvis tekster i øjeblikket er genstand for en konflikt. Sebastian Lütgert bliver truet med fængsel, da Adornos tekster er blevet publiceret på Textz.com. "Ihvertfald i den tyske verden er Adorno velkendt for at have forfattet den mest udtalte kritik af hvordan kultur gøres til en vare, og nu sker det med Adornos egne værker! At nogen, 35 år efter Adornos død truer med at smide andre i fængsel for at have publiceret hans værker på en hjemmeside, det burde være som "division by zero", det burde ikke kunne lade sig gøre!"

August 2003, mens Sebastian befandt sig i New York, ankom et brev til hans adresse i Berlin som proklamerede, at han straks måtte fjerne to tekster af Adorno fra Textz.com, hvis han ville undgå at få en bøde på over 2300 euro. Afsenderen var Hamborgs dyreste advokatfirma, på bestilling fra Hamborgs Stiftelse for Fremmelse af Venskab og Kultur, som anser sig selv for eneejer af rettighederne til Adornos tekster. Alle forsøg på at diskutere sagen og finde en løsning blev afvist. Advokaterne tilbød blot Sebastian en afbetalingsordning på 100 euro om måneden, med det PS at hvis han ikke betaler vil de sørge for, at en arrestordre på ham udfærdiges. Nu har de desuden udvidet deres krav til at gælde ni tekster af Adorno, og forhøjet regningen til det dobbelte, omkring 4300 euro. "De har på intet tidspunkt forsøgt at få teksterne fjernet fra serveren, det eneste de er ude efter er at få penge", siger Sebastian.

Hvornår og hvor længe Sebastian kan ende i fængsel, har han selv ingen anelse om, og egentlig bryder han sig overhovedet ikke om at blive udnævnt til nogen form for personlig martyr. Da Theodor Adorno døde i 1969 blev hans kone Gretel efterladt i økonomiske vanskeligheder. Stiftelsen rykkede ind og tilbød at forsørge hende så længe hun levede, mod at rettighederne til hendes mands værk blev testamenteret til stiftelsen. Eftersom at ophavsretten gælder i 70 år efter ophavsmandens død, kan stiftelsen hævde deres eneret til Adornos tekster 35 år endnu. I årenenes løb er det forekommet, at stiftelsen, ledet af en vis Jan Philipp Reemtsma, har nægtet skribenter retten til at citere korte passager af Adornos efterladte værker. Reemtsma ejer endda rettighederne til upublicerede tekster af Walter Benjamin, en kollega til Adorno, hvis syn på kultur og masseproduktion var langt mere radikalt, og som ofte beskrives som forgængeren for både punkens "Do It Yourself"-kultur, og nutidens ophavsretskritikere. Senere i år planlægger Reemtsma at åbne et Walter Benjamin museeum i Berlin, en dobbeltmoral som gør Sebastian Lütgert oprørt: "Walter Benjamin sagde klart og tydeligt at masserne skulle tage kulturen tilbage, at de hverken kunne benægtes retten til at kopiere eller blive kopieret, det eneste alternativ var fascisme. Og idag har vi antageligvis en situation meget lig den i 1920erne, da han skrev dette: kombinationen af det teknologiske og det sociale skaber noget ustoppeligt".

Copywar
Mark Getty, amerikansk finansmand og barnebarn til oliemagnaten J. Paul Getty forudsagde i år 2000, at "copyright is the oil for the 21st century". Sebastian tilslutter sig til fulde analysen af "intellektuel ejendom" som vor tids centrale økonomiske og politiske spørgsmål: "Citatet er såre sandt, for hvis ophavsretten er vor tids olie kan det komprimeres ned til et endda meget lille ord: Krig. En krig mod at folk autonomt er begyndt at organisere produktion, reproduktion og distribution på en ny måde og uden profit. Alt det du kan sige om War on Drugs og War on Terror gælder også for War on Piracy: Der findes ingen krigserklæring, ingen synlig fjende, slagene udkæmpes overalt, alle må deltage". Krigen mod piratkopiering er ingen metafor, det er en virkelig krig, og den vil stå på indtil - for nu at citere endnu en af Textz.coms cyberrevolutionære slagordspasticher - "den sidste ophavsretsejer er blevet hængt i den sidste patentjurists tarme". Kampzonen er utroligt udstrakt. "Det begynder med DVD og slutter med DNA" som Sebastian siger. Det strækker sig altså fra kulturindustrien til spørgsmålet om patent på vores kroppe. Men selv om det billede der fremstilles kan synes håbløst totalitært, vil Sebastian understrege at selskabernes krig ikke er særligt vellykket - gang på gang mislykkes det. Nye love omgås øjeblikkeligt, og juridiske tiltag mod piratkopiering giver dårlig omtale når pensionister som ikke engang har en computer tiltales. Ethvert nyt tiltag forværrer bare situationen for ophavsretstilhængerne.

Hvordan kan man så bedst beskrive situationen? På den ene side er det let at forfalde til dommedagsvisioner om en snarlig fremtid, hvor Microsoft overvåger hver en afkrog af vores hverdag. På den anden side kan bifaldet til piratkopieringens fremgang ofte give et billede af en strid som allerede på forhånd er vundet, og hvor intet mere behøver at blive gjort. "Svært spørgsmål! Jeg så virkeligt gerne, at der var en pessimistisk film eller bog i stil med 1984, som kan vække interessen lige som Det Tavse Forår blev startskuddet for miljøbevægelsen. Men hvis jeg skal analysere situationen politisk, foretrækker jeg at være overvældende optimistisk. På det punkt står jeg nærmere Deleuze end Adorno". Hvem er det da som fører denne strid? Selvom Sebastian gerne anvender en marxistisk influeret analyse, og ser piratkopieringen som en slags praktisk kommunisme, gør han sig nærmest ingen forhåbninger om at venstrefløjen kan spille nogen fremtrædende rolle i denne sammenhæng. "Venstrefløjens manglende interesse for konflikter omkring "intellektuel ejendom" er bizar, for jeg mener, at det er den fundamentale kamp omkring den pågående fremvækst af en ny type samfund, en konkret kamp om nye former for ejendom". "En dominerende opfattelse på venstrefløjen er at reklamer, massemedier og kulturindustri producerer en "falsk" kultur, som fjerner menneskerne fra den "ægte" bevidsthed, og at løsningen herfor ligger i at rive sig løs fra massekulturen og finde de "sande menneskelige værdier". Den tænkemåde præger blandt andet Naomi Kleins bog No Logo, og den omtalte form for medieaktivisme som eksempelvis Adbusters står for", siger Sebastian. "Venstrefløjens folk tror, at problemet med kapitalismen er repræsentation og reproduktion, mens jeg siger tværtimod: Eneste problem ved reproduktionen er kapitalismen".

Selvom Sebastian også spreder programmer han har lavet under den frie GNU-licens, ser han ikke den såkaldte Open Source bevægelse som en radikal kraft i nutidens piratstridigheder. Han ser det snarere som et halvfeudalt system med karismatiske personligheder som Richard M. Stallman med konger og prinser. "Open Source er en krig som allerede er vundet, en bevægelse der kritserer noget som allerede er dødt. Microsoft er en døende krop som de næste 50 år langsomt vil rådne op", siger Sebastian Lütgert. "Select all, copy, paste, upload, share. Reappropiate. And remember: there is no need to break what you can circumvent. Don’t innovate, imitate." Med paroler i samme stil fortsætter Textz.com sin kamp mod ophavsretsindustrien, en kamp som Sebastian Lütgert mener er umulig for piraterne at tabe. "Krigen mod piratkopieringen vil aldrig kunne vindes, ikke bare fordi det ville gå stik imod menneskeligheden, historien, logikken og teknologien, men også fordi det i sidste ende er en krig mod kapitalismen selv. Men som vi har set med War on Terror er målet ikke at vinde, det ville være en katastrofe for dem. Hvad de vil have, er en konstant krig, en permanent undtagelsestilstand.

Forfatter: Rasmus

Oversat til dansk fra piratbyran.org af Emilie Oksholt-Petersen.

Denne side er sidst opdateret: onsdag 18. august 2004 | Udskriftsvenlig version

Brev til Anti-Piratgruppen

Piratgruppens brev til Johan Schlüter Advokatfirma, som følge af advokatfirmaets brud på god advokatskik.

» Læs mere

Citater

"Intellectual property is the oil of the 21st century."

, Mark Getty » Flere citater

Bliv fan af Piratgruppen på Facebook        Følg Piratgruppen på Twitter