PDA

Se fuld version : Sociologisk undersøgelse om fildeling.


Makaka
04-10-2006, 04:10 PM
Vi er tre studerende ved Film og Medievidenskab på Købanhavns Universitet, som er i gang med en undersøgelse om fildeling til vores eksamensopgave i Mediesociologi.
Vi er bekendte med tidligere indlæg og henvendelser fra andre studerende. Vi vil dog prøve at sætte gang i debatten igen da vi har en anden indgangsvinkel i opgaven.
Vi undersøger således ikke kun folks holdninger og vaner mht. fildeling af musik, men også mht. film, litteratur, programmer, spil osv.
I den forbindelse vil vi bede om jeres hjælp til at belyse problematikken fra fildelernes side. Vi vil således også inddrage Antipiratgruppen i undersøgelsen.
Vi har allerede skabt kontakt til en repræsentant fra Piratgruppen, men vil selvfølgelig også høre brugernes mening. Derfor vil vi gerne have lov til at stille nogle spørgsmål, og håber at nogle af jer brugere vil svare (uddybende) på dem.
Repræsentanten fra Piratgruppen får et eksemplar af opgaven når den er færdig...mon ikke han deler den med jer andre...?

1. Alder og køn?

2. Tror du, at der er faktorer, der kendetegner fildelere? (F.eks.: alder, køn, uddannelse, social status eller andet).

2. Hvilke tre typer filer deler du mest?

3. Uploader du filer efter du selv har downloadet hele filen?

4. Hvorfor fildeler du? ( F. eks.: er det af ideologiske årsager eller bare fordi det er muligt?)

5. Kan du sætte dig ind i, hvorfor nogle ikke synes fildeling er i orden?

6. Begrund dit svar på spørgsmålet om, i hvor høj grad du synes de gældende regler om ophavsret er retfærdige.

7. Kan der laves et kompromis i lovgivningen, der i højere grad tilfredsstiller begge parter?

Hvis du føler du kan bidrage med noget vi ikke har spurgt om er du meget velkommen til at tilføje det i besvarelsen.

Besvarelserne vil selvfølgelig ikke blive offentliggjort.

Mange tak for din hjælp...du er en stjerne :D

Mvh. Malene, Katrine og Kasper (Makaka).

numb
04-10-2006, 06:16 PM
1. 13, Han

2. Nej

2. Film, Musik og Spil (jeg går ud fra at Klovn og andre tv serier går in under jeres opfattelse "Film")

3. Ja da (Sharing is caring som ordsproget lyder)

4. Fordi det er mugligt og fordi jeg har en sygelig trang til at blive underholdt

5. Ja godt hvis det er kommercielt (folk der sælger det de har hentet og derved tjener penge på andres arbejde)

7. Ja hvis "Privat Pirateri" blev lovligt...

Kenci
04-10-2006, 07:42 PM
Alder og køn? 16 år ( På lørdag )Han

Tror du, at der er faktorer, der kendetegner fildelere? (F.eks.: alder, køn, uddannelse, social status eller andet).


Nej alle " kan " være fildere !!

Hvilke tre typer filer deler du mest? Deler mest Porno, Film og Musik

Uploader du filer efter du selv har downloadet hele filen? Jaa, det gør jeg da :D .. Det er vigtigt man har en ratio over 1 Så ja det gør jeg :D

Hvorfor fildeler du? ( F. eks.: er det af ideologiske årsager eller bare fordi det er muligt?) Jeg fildeler efter som jeg synes alt det man vil have, er for dyrt i bytikkerne :D

Kan du sætte dig ind i, hvorfor nogle ikke synes fildeling er i orden? Ja kan jeg godt forstå, da man snyder kunstneren få nogle penge ahn har knoklet for, men på den anden side, har mange " af dem ", MANGE penge :D

Kan der laves et kompromis i lovgivningen, der i højere grad tilfredsstiller begge parter?
Ja :D ... Bøderne kunne godt være mindre !!:D


Synes det er fine spørgsmål :wink:


Kenci ..

SRJ
04-10-2006, 08:01 PM
1. Alder og køn?
18, Mand

2. Tror du, at der er faktorer, der kendetegner fildelere? (F.eks.: alder, køn, uddannelse, social status eller andet).
Alle "typer" kan fildele og alle gør det. Dog er det min overbevisning at man godt kan dele det op i grupper som der er flere af end andre. Eks. er det en stor overvægt af drenge/mænd, typisk mellem 13-40 år. Alderen vurderer jeg ud fra erfaringer og en formodning om at personer over den alder ikke har den store interesse i fildeling.

2. Hvilke tre typer filer deler du mest?
a. Film
b. Musik
c. Appz (Programmer)

3. Uploader du filer efter du selv har downloadet hele filen?
Ja, jeg uploader den fil jeg selv har downloadet. Jeg lægger ikke nye filer op.

4. Hvorfor fildeler du? ( F. eks.: er det af ideologiske årsager eller bare fordi det er muligt?)
Jeg gør det fordi man kan.
Jeg gør det fordi jeg kan få fat i en masse nyt og spændende musik/film, som jeg ellers aldrig ville have haft mulighed for at opleve.
Jeg har fået et behov for meget og varieret musik, hvilket jeg nyder. Det behøver ikke altid være mainstream.
Mine downloads kan nemt føre et køb af en original med sig, men aldrig til fuld pris, finder dem på tilbud.

5. Kan du sætte dig ind i, hvorfor nogle ikke synes fildeling er i orden?
Ja.
Der er da bestemt folk der ser hele problematikken fra en anden vinkel, hvor det kun kan være skadeligt for kunstnerens økonomi. Sådan ser jeg det ikke, men kan godt følge det. Derfor tillader jeg mig selv at kalde mig "nuanceret". :wink:

6. Begrund dit svar på spørgsmålet om, i hvor høj grad du synes de gældende regler om ophavsret er retfærdige.
Jeg svarede den anden nederste.
Jeg ved ikke om man kan kalde dem retfærdige, nok nærmere ikke-tidsvarende.
Jeg mener at tiden er en anden en da man lavede reglerne. I takt med internettets udbredelse og de mange nye muligheder for markedsføring af sine produkter og muligheden for online musiksalg, hvilket mindsker distributionsomkostninger, mener jeg at man bør få åbnet øjnene på nogle folk, som er ansvarlige for disse regler.
Vi brænder jo heller ikke kvinder på bålet mere, bare fordi hende den skøre i nr. 15 slagter katte med en brevåbner.. ..så melder vi hende til dyreværnet.
Tiden og tingene ændrer sig, bare ikke patentelovgivningen.

7. Kan der laves et kompromis i lovgivningen, der i højere grad tilfredsstiller begge parter?
Det vil jeg håbe.
Men det vil kræve at "de andre" begynder at se mere nuanceret på tingene. Jeg mener godt man kunne gå hen og blive enige om en evt. download ordning (fast beløb om mnd. DL så meget du vil)
Man lukker jo øjnene for pirateriets åbenlyse positive indvirkning på kultur industriens forretning.

Håber det var svar nok.. :D

HUSK:
Pirateri kan aldrig slåes ihjel, aldrig.

Igzaw
04-10-2006, 08:21 PM
1. Alder og køn?
16 år (10/6-89), Mand

2. Tror du, at der er faktorer, der kendetegner fildelere? (F.eks.: alder, køn, uddannelse, social status eller andet).
Tror ikke der er noget specielt, der kendetegner fildelere. Jeg tror at selv folk fra de meget høje samfundslag fildeler, simpelt hen fordi det er nemmere end at køre ned til pladebutikken.

2. Hvilke tre typer filer deler du mest?
Deler tv-serier, film, spil, musik, porno, software.

3. Uploader du filer efter du selv har downloadet hele filen?
Ja selvfølgelig. Det er jo det, der er idéen i fildeling(deler kun det jeg downloader, ligger ikke selv filer ud)

4. Hvorfor fildeler du? ( F. eks.: er det af ideologiske årsager eller bare fordi det er muligt?)
Som SRJ siger, fordi jeg kan.
Fordi jeg får fat i en hel masse ting, som jeg ikke ville kende til, hvis det ikke var for fildeling.
Og så har jeg heller ikke særligt mange penge.


5. Kan du sætte dig ind i, hvorfor nogle ikke synes fildeling er i orden?
Ja. Jeg kan godt se, at folk ikke synes, at vi hjælper kunstnerne økonomisk ved at downloade.

6. Begrund dit svar på spørgsmålet om, i hvor høj grad du synes de gældende regler om ophavsret er retfærdige.
De er simpelt hen forældet.
Loven har ikke fulgt med udviklingen her.

7. Kan der laves et kompromis i lovgivningen, der i højere grad tilfredsstiller begge parter?
Ja, jeg tror det var i Frankrig, hvor det blev forslået, at man kunne betale et bestemt beløb og så downloade frit. Jeg kan ikke se, hvorfor ikke vi kunne gøre det her i Danmark.

//Igzaw

Kenci
04-10-2006, 09:21 PM
Ja, jeg tror det var i Frankrig, hvor det blev forslået, at man kunne betale et bestemt beløb og så downloade frit. Jeg kan ikke se, hvorfor ikke vi kunne gøre det her i Danmark.


Hvorfor skulle JEG gøre det .? Eller vi ??

Synes squ at priserne her i Danmark er dyre på bredbånd og så plus at vi skal betale for at Downloade ... Jeg synes det er en dårlig ide, når man kan gøre det gratis ..


På den anden side kan det være en god ide, FOR kunstneren, og Landet, for at bekæmpe pirater ..

Men det jo kun min mening :wink:

Kenci

jefutte
04-11-2006, 12:13 PM
1. Alder og køn?
18, mand (Dreng?!)

2. Tror du, at der er faktorer, der kendetegner fildelere? (F.eks.: alder, køn, uddannelse, social status eller andet).
Tja, alderen vil jeg mene (som sagt før i tråden) er mellem 13-40 år. Køn? Tja, da min opfattelse er at der ikke er så mange piger/kvinder der bruger computere ligesom drenge/mænd, vil jeg ogås mene der er en del flere mænd der deler filer. Jeg ved ikke hvorfor det er sådan, men det er vel noget med at piger ikke synes det er 'sejt' at bruge computere.

2. Hvilke tre typer filer deler du mest?
1. Film
2. Musik
3. Programmer

3. Uploader du filer efter du selv har downloadet hele filen?
Ja, sharing is caring. Uploader også filer jeg selv har rippet eller 'skaffet-på-anden-måde-end-download'

4. Hvorfor fildeler du? ( F. eks.: er det af ideologiske årsager eller bare fordi det er muligt?)
En af grundene er at økonomien ikke holder til at købe 10 x CD'er & DVD'er hver måned, så derfor downloader jeg det for at se/høre/afprøve det inden jeg køber det.
Jeg sletter dog ikke filerne efter at have hørt det igennem, da jeg gerne vil kunne dele dem med andre der også vil høre dem igennem.

5. Kan du sætte dig ind i, hvorfor nogle ikke synes fildeling er i orden?
Ja og nej. De bruger ofte argumentet 'Du stjæler'. Og nej, det gør jeg ikke. Så derfor kan jeg ikke sætte mig ind i deres tankegang. Men jeg kan godt se at det ikke er iorden hvis man skal følge loven til punkt og prikke.

6. Begrund dit svar på spørgsmålet om, i hvor høj grad du synes de gældende regler om ophavsret er retfærdige.
De er for gamle. Med internettets udbredelse og hastighederne (+10 mbit er jo ved at blive meget udbredt), burde man kunne udnytte dem bedre.

7. Kan der laves et kompromis i lovgivningen, der i højere grad tilfredsstiller begge parter?
Ikke så længe 'det almindelige' folk bliver proppet med skræmmekampagner som er løgne. Her tænker jeg på APG's 'At kopiere er at stjæle' hvilket det jo ikke er ifølge loven.
Så hvis man vil videre på det punkt må man informere folket ordentligt. Også fordi folket har en masse at sige på det her punkt, synes jeg.

Held og lykke med jeres opgave. Håber da at den bliver tilgængelig så man kan læse den :wink:

SAN
04-11-2006, 03:37 PM
Er stort set enig med SRJ (incl alder :P) men jeg mener ikke at det med et fast beløb o måneden er en særlig god løsning. tror i hvertfald ikke det ville afskaffe ret mange pirater. Men man kunne da starte med at udbyde de varer kunderne efterspørger, det vil blandt andet sige DRM-fri musik, jeg gider da ikke have noget musik som jeg ikke selv kan bestemme over, dette vil selvfølgeligt ikke være en endelig løsning, men et sted skal man jo starte, og jeg tror ikke denne konflikt er noget det bliver løst på en dag.

Og er der så lige nogen der gidder forklare mig forskellin på "Nærmest retfærdige" og "Næremst uretfærdige", det er efter min mening det samme, og en statestik med to ens valg bliver i hvert fald ikke optimal. :roll:

aL
04-11-2006, 04:46 PM
1. Alder og køn?

22 år og mand.

2. Tror du, at der er faktorer, der kendetegner fildelere? (F.eks.: alder, køn, uddannelse, social status eller andet).

Efter min overbevisning er det primært unge / folk under uddannelse der benytter fildeling. Der kan være flere grunde til at vi studerende er dem der deler filer hyppigst, en oplagt grund kunne være vores lave indtægt. -men det kunne også skyldes at vi er vokset op med computere og at det kommer som et helt naturligt skridt væk fra de gammeldags medier og forbrugsmønstre.

2. Hvilke tre typer filer deler du mest?

Jeg har alle programmer som jeg bruger iforbindelse med med min uddannelse. Photoshop (ca 4000 kr) og AutoCAD (ca 25.000) kr er programmer som jeg aldrig ville have muligheden for at anvende uden fildeling. Hvis de to producenter tror at de taber penge ved at jeg fildeler deres programmer, så tager de helt fejl. Jeg ville aldrig gå ud og give 4.000 kr for et stykke software! Derimod vil jeg uden tvivl have vænnet mig til produkterne, og når jeg så kommer ud i en virksomhed eller starter min egen, så tror jeg at jeg i meget høj grad vil være tilbøjelig til at købe deres produkter. Præcist som at Microsoft selv indrømmer: Der er faktisk store fordele ved at ens produkt bliver piratkopieret! LINK (http://www.piratgruppen.org/forum/viewtopic.php?t=12253)

På den anden side henter jeg også rigtig meget musik og ser en del film. 95% af den musik jeg henter, bliver slettet efter at have hørt det en enkelt gang. Film bliver aldrig gemt. Jeg er belvet langt mere kritisk, som følge af fildeling.
Jeg går LANGT mere til live koncerter, nu hvor jeg sjældent betaler for musikken. LOC forrige uge og BikStok på torsdag (eller er det i morgen?).

3. Uploader du filer efter du selv har downloadet hele filen?

ALTID! Alt andet skulle straffes med en bambuspind..

4. Hvorfor fildeler du? ( F. eks.: er det af ideologiske årsager eller bare fordi det er muligt?)

Jeg fildeler af mange grunde.
Napster åbnede muligheden for at man kunne høre musik som man normalt aldrig ville betale for. Senest har jeg opdaget en passion for moderne soul-musik, det ville jeg aldrig have fået uden fildeling. Jeg ville ikke gå ned i Stereo Studio og bede en intetanende ekspedient om at få rådgivning til noget spændende og anderledes musik..

Først for nyligt er der kommet gang i online digitalt musiksalg, før var vi tvunget til at købe CD'er. Hvad skal jeg med en fysisk CD? Den har ingen værdi for mig, jeg ser den kun som en klods om benet: Jeg skal skifte CD på anlægget mange gange om dagen, den er grim og samler støv.. Man må tro at der er meget høje omkostninger ved en fysisk CD, og at prisen på fx MP3 filer i en online butik ville være betydeligt lavere, men som det ser ud nu så er der et led i kæden der bliver ved med at holde prisen oppe.


5. Kan du sætte dig ind i, hvorfor nogle ikke synes fildeling er i orden?

Der er også folk der syntes at sex før ægteskabet er noget skidt noget.. -dem er jeg heller ikke enige med, men jeg respekterer dem da! Same story med fildeling (måske en lidt mærkelig sammenligning).

6. Begrund dit svar på spørgsmålet om, i hvor høj grad du synes de gældende regler om ophavsret er retfærdige.

Jeg har stemt "uretfærdige". Jeg er enig i at kunstnerne skal have penge, men der er så mange måder som at kunstnerne kunne få gavn af fildeling på. -istedet for at prøve at stoppe det med nogle regler som er tilpasset til en helt anden tidsalder..

7. Kan der laves et kompromis i lovgivningen, der i højere grad tilfredsstiller begge parter?

Der har været meget debat om netop dette her på forummet. Der har været forslag om fx at lovliggøre musik hvor bitraten fx ikke må overstige 128 kbs.
Mit yndlings forslag er dog at lovliggøre fildeling totalt imod en månedlig betaling! Frankrig havde et sådan forslag oppe og vende i parlamentet for nogle uger tilbage, men det blev vist ikke vedtaget. Prisen for denne lovlige ubegrænsede fildeling skulle være ca 50 kr pr bruger om måneden. De 50 kr er vand når vi får ophævet TDC's latterlige monopol på kobber-nettet, vi kan sgu endda bare køre den over skatten hvis vi skal køre idéen helt ud! -så kan hele familien Danmark få muligheden for at dele min passion med soul-musik :D
Jeg syntes absolut at det er den bedste vej frem for alle parter, fildeling vil eksplodere i de kommende år (se bare undersøgelsen fra Børneraadet! (http://www.boerneraadet.dk/sw9838.asp)).

Hvis ikke at musik- og filmbranchen vil se toget ræse forbi igen, så mener jeg at det er sådanne tiltag der skal til.

Pøj pøj med opgaven, vi er mange der gerne vil høre jeres resultater!

Makaka
04-11-2006, 06:35 PM
Vi vil lige takke alle jer der indtil nu har gidet at svare på vores spørgsmål og hjælpe os med at skrive en god nuanceret opgave.
Tak til alle jer der linker til andre brugbare stedet på nettet eller hjælper os på anden måde.
Vi vil fortsat gerne ha' flere besvarelser, så bliv endelig ved med at skrive jeres holdninger til problematikken.
Mvh. Malene, Katrine og Kasper (Makaka).

PackedManiac
04-11-2006, 07:59 PM
Alder og køn?
1.
26 M.

Tror du, at der er faktorer, der kendetegner fildelere? (F.eks.: alder, køn, uddannelse, social status eller andet).
2.
Ja, men det har nok kun noget med alderen at gøre og måske køn. Langt de fleste er under 40 år, sådan som det er i dag vil jeg mene. Der er sikkert flere drenge/mænd end der er kvinder. Jeg tror ikke på at det har noget med uddannelsen at gøre, heller ej social status - i hver fald ikke i Danmark.

Hvilke tre typer filer deler du mest?
3.
Musik filer, film, programmer - og ikke nødvendigvis i den rækkefølge.

Uploader du filer efter du selv har downloadet hele filen?
4.
Nej ikke altid. Det kommer an på fildelingstjenesten. Der er nogle tjenester, hvor det kræves at du giver igen, dvs. at du skal uploade for at få noget at downloade, men der findes også netværk, hvor du ikke behøver at være en aktiv fil-deler. Det er rimelig teknisk og vil kræve en grundig gennemgang af de forskellige fildelingsnetværk at forklare forskellen på disse netværk. Jeg benytter både netværk, hvor man skal give noget tilbage for at få noget, og netværk, hvor man ikke skal. Der hvor man skal give noget tilbage, der giver jeg også noget tilbage; men igen det er kompliceret. Hvis du spurgte mig om jeg deler med andre på nettet vil jeg svare JA!

Hvorfor fildeler du? ( F. eks.: er det af ideologiske årsager eller bare fordi det er muligt?)
5.
Der er forskellige årsager til det. Jeg har visse (a)politiske holdninger, men jeg gør det naturligvis også fordi det er så tilgængeligt. At stort set alle jeg kender også gør det spiller også en rolle. Snakker vi eksempelvis om musik, så bryder jeg mig langt hellere om at downloade musik fra nettet i stedet for at købe albums. For det første har jeg mulighed for selv at vælge de sange jeg kan lide, jeg kan også bestemme kvaliteten og jeg kan tage musikken med mig (til fester eks.) ved at bruge en mp3 afspiller eller en USB-pen. Den gennemsnittelige mp3 afspiller/USB-pen kan klare 512 megabyte data, hvorimod et CD-album kan indeholde 10-15 sange, som man ikke har valgt og hvor der måske kun er et par sange, som er værd at høre på. Jeg vil også gerne lige slutte af med at sige at jeg har været vant til at dele med andre fra jeg var lille. I 80erne lavede man mixed tapes (kassette-bånd) med/til sine venner. Eksempelvis hørte jeg Born in The USA for første gang over et kassettebånd, som en af mine venner havde kopieret til mig. Jeg er blevet vant til at dele med andre og jeg synes det at dele er ganske naturligt.

Kan du sætte dig ind i, hvorfor nogle ikke synes fildeling er i orden?
6.
Selvfølgelig. Vi lever i et kapitalistisk samfund og ophavsret og intellektuel ejendom understrejer blot dette.

Begrund dit svar på spørgsmålet om, i hvor høj grad du synes de gældende regler om ophavsret er retfærdige.
7.
I kapitalismens navn er de blevet godtaget og det er jo så en fin måde for dem, som er kreative, at tjene så meget som muligt - men det går ud over kreativiteten, synes jeg. I stedet kunne man vælge at dele det kreative værk med en masse menneske, som så kunne videreudvikle ideen. Det er ikke muligt i dag, da det kræver at man betaler for adgang til det kreative værk. Ophavsretten er slet ikke god nok. Kreative mennesker skal dog også være i stand til at leve af det som de har skabt. Jeg har stemt uretfærdigt.

Kan der laves et kompromis i lovgivningen, der i højere grad tilfredsstiller begge parter?
8.
Ja, det tror jeg på, men det er indviklet for man skal både tage hensyn til den type af teknologi som bruges, den type af filer som deles og den måde ophavsretten skulle kunne forvaltes i lovgivningen og på nettet. Det kunne ende med at blive noget værre beukrati og papirnusseri. Som nævnt tidligere kunne man sætte en skat eller en afgift eller hvad man nu kalder det på alle internetforbindelser i Danmark - ligesom forfattere i dag får royalties fra bibliotekerne.

palle_pirat
04-12-2006, 12:40 AM
Alder og køn?
17 år og dreng

Tror du, at der er faktorer, der kendetegner fildelere? (F.eks.: alder, køn, uddannelse, social status eller andet)
Nope... Fandt ud af at min morfar downloadede porno med µtorrent (gamle gris), så alderen har ikke så meget at sige :wink:

Hvilke tre typer filer deler du mest?
1. Film (DVDR) 2. Porno 3. Musik

Uploader du filer efter du selv har downloadet hele filen?
Selvfølgelig!!

Hvorfor fildeler du? ( F. eks.: er det af ideologiske årsager eller bare fordi det er muligt?)
Der er flere forskellinge grunde, men nok mest fordi at det er nemt og gratis. (Kan alligevel godt finde på at købe en film eller noget musik jeg godt kan li')

Kan du sætte dig ind i, hvorfor nogle ikke synes fildeling er i orden?
Både ja og nej. For de siger jo at det er af at stjæle... Er det nu også det? For 2,5 år siden (da jeg lige var fyldt 15) blev jeg taget i at stjæle en slik pose, jeg fik en bøde på 150 kr. og 5 år på straffe atesten! men hvis jeg bliver busted i at downloade får jeg et erstatningskrav og bliver slæpt i rettet (da jeg ikke vil betale :wink:) her bliver jeg nok frikendt fordi at APG ikke har nogle brugbare beviser, men hvis ikke bliver jeg dømt til at betale og så er den skid slået. Jeg får ikke noget på straffe atesten!

Begrund dit svar på spørgsmålet om, i hvor høj grad du synes de gældende regler om ophavsret er retfærdige.
Ville det ikke være mærkeligt hvis jeg ikke synes at det er nogle uretfærdige regler når jeg selv bryder dem? :wink:

Kan der laves et kompromis i lovgivningen, der i højere grad tilfredsstiller begge parter?
Jeg tror ikke at der kan laves noget kompromis der kan tilfredsstille APG :wink:

Held og lykke med projektet :D

funnyfyr
07-04-2006, 08:32 PM
16 år - dreng

SRJ SAGDE Alle "typer" kan fildele og alle gør det. Dog er det min overbevisning at man godt kan dele det op i grupper som der er flere af end andre. Eks. er det en stor overvægt af drenge/mænd, typisk mellem 13-40 år. Alderen vurderer jeg ud fra erfaringer og en formodning om at personer over den alder ikke har den store interesse i fildeling. og jeg er enig

1 Anime
2 Musik (99% af tilfældene IKKE mainstream)
3 Tv-serier

Føler ikke jeg kan være andet bekendt... uploader også selv enkelte filer, som jeg synes skal deles ud (lovlige filer)

Jeg fildeler af flere grunde.. for det første fordi jeg dermed får ting jeg aldrig kunne have fået ellers (f.eks. Anime med japansk lyd.. prøv lige at købe det i bilka!).. for det andet føler jeg ikke at det er så slemt... gør det med god samvittighed.

Jeg forstår godt mennesker, der holder sig til meningen om, at det er slemt for kunstnerne osv. at dele filer. Er dog ikke enig!

valgte næstnederste mulighed.. jeg mener, at de love er lavet ud fra en (af udefrakommende ubevist) tese om, at det skader kunstnere i stor grad, hvilket jeg ikke tror på... Den tese er mere eller mindre (i min mening) forkert, og da dette er fundamentet i loven, er loven ikke tilfredsstillende

Ja hvis loven for det første ophører med at tilgodese private organisationers (som APG) ekstremt barske og skruppeløse metoder, vil det blive et bedre land for alle!

Held og lykke med undersøgelsen!

ps: se dette link http://www.piratgruppen.org/forum/viewtopic.php?t=12253

necrisque
08-13-2006, 02:59 PM
1. 20, mand

2. Ikke generelt, men fortalerne for det har vist alle en udpræget interesse for Internettet. Økonomisk status har nok også noget med det at gøre, folk med højere indkomst bidrager sikkert mere med indkøb af CDer end folk uden penge, som altid vil spare hvor de kan.

2. Lydfiler, CD image filer (iso, bin, cda osv.), Film.

3. Jeg bruger Bittorrent og uploader så jeg har delt en kopi hver gang jeg downloader en.

4. Jeg har flere grunde! Jeg synes teknologien skal udvikles og implementeres, og gøres lovlig, for den har mange fordele overfor almindelige musik forretninger.

En musikforretning kan have en begrænset mængde musik, eventuelt vil noget musik blive skåret fra forretningens udvalg. Der er måske 2-5 høretelefoner hvor man kan høre en demo af et udvalg af musik, men ikke alle numrene. På nettet kan jeg finde et uendeligt større udvalg, og jeg kan høre demoer af alle numrene. Og der er ikke lukketider!

Der er også en fordel i priserne. På Internettet kan man spare indpakning (det kan også medføre en økologisk konsekvens?) og en lang række mellemled, hvor prisen bliver større mellem hvert led, fordi alle skal have til dagen og vejen.

Jeg vil gerne betale for materialet og de personer, der bidrager til at komme ud med det. Men priserne fungerer lidt anderledes i musikbranchen i forhold til fødevareindustrien for eksempel.. netto, aldi, fakta - tæt konkurrence for at gøre priserne så lave som mulig. Med musik ser man at CD priserne bliver dyrere. Det gør det sværere for mig at bidrage, og det er tit et CD indkøb også betyder, at jeg betaler for en masse materiale jeg måske ikke kan lide. Igen har Internettet den fordel, at jeg kan betale nummer for nummer.

Så jeg fildeler for at være en del af den bølge, der skal skubbe den nye teknologi til at blive normen. Jeg gør det ikke uetisk, jeg betaler for de ting, jeg kan lide.


5. Ja, men jeg tror ikke de har opvejet fordelene ved teknologien. Jeg tror deres uenighed består i, at man ikke betaler for indholdet. Hvis fildeling blev normen og kommercialiseret og priserne droppede, tror jeg ikke de ville være lige så uenige.

6. Jeg kender ikke hele loven om copyright. Nu hvor vi har Internettet, synes jeg der skal informeres i en højere grad om det. Jeg synes, Danmark bør tage idéen om 'fair use' til sig, og at licenserne Creative Commons/GPL gøres helt lovlige her (hvis de ikke er det, jeg er ikke sikker).

7. 'Fair use' (http://en.wikipedia.org/wiki/Fair_use) er det bedste kompromis jeg kender, hvis copyright holderen ikke benytter en åben licens som de to jeg nævnte før.

necrisque
08-13-2006, 03:05 PM
Vi er tre studerende ved Film og Medievidenskab på Købanhavns Universitet, som er i gang med en undersøgelse om fildeling til vores eksamensopgave i Mediesociologi.

Jeg har et spørgsmål?
Jeg tror ikke, jeg kan forstå præcis hvad det er i prøver at gøre. Når jeg ser 'sociologisk undersøgelse' tænker jeg demografi, social status osv., men mediesociologi lyder som et helt andet felt. Hvad er mediesociologi?

apock
08-13-2006, 05:35 PM
I hvor høj grad synes du de gældende regler om ophavsret er retfærdige?

Er det ikke mere et spørgsmål om de er realistiske? For mig at se passer ophavrets reglerne ikke til det moderne samfund - hele systemet burde i virkeligheden skrottes og et nyt gennemtænkt regelsæt, der passer til vor tid, sættes ind i dets sted. Digital kopiering er sq da ikke noget nyt, jeg har kopieret lige fra Commandore 64 med båndstation, så der har været rigeligt med tid til at komme op med en brugbar lovgivning.

Jeg kan heller ikke forstå at man kan bruge private selskaber som vagthund og samtidig lade dem være medbestemmende i lovgivningen. At den samme mand der er (rets) rådgiver for de Danske Videogram Distributører, også er det for folketingest medieudvalg syntes jeg er lidt underligt, for ikke at sige direkte hæmmende for udbudet, og ikke mindst pris/afgift af, (digitale) medier i Danmark. Se bare på de sager som Laserdisken (http://www.laserdisken.com)har ført mod staten og den kære Johan Schlüter, for ikke at sige EU (http://www.samhandeljatak.dk). For mig er den største del af fildeling, at jeg kan komme i nærheden af de ting som andre har bestemt ikke kan komme til Danmark.

Lige tilbage til den med: at bruge private selskaber som vagthund. Jeg har et problem med at naboens hund løber ind på min grund og skider. Politiet er se'føldig ligeglad men jeg for at vide, hvis jeg gør noget aktivt for at forhindre det, er det selvtægt - det samme gælder hvis jeg hyre et privat firma eller person til at hjælpe. Så er det lige jeg spørger: Hvad fanden er forskellen så på det, og på hvad APG rander rund og laver???

GhOstFaCE
08-13-2006, 05:45 PM
1. 21, Mand

2. Jeg kender folk fra alle samfundlag (rig som fattig) mænd og kvinder der på lige fod mødes omkring Warez (non kommercielt)

2. avi, iso og mp3

3. Jeg distribuere filerne

4. hobby som så meget andet, nogen kører stærkt jeg fil deler

5. Helt sikkert, der er mange der føler sig bollet i røven idet de tror vi ville have købt der produkt havde vi ikke kunne hente det

6. Jeg syntes reglerne er fine og i de fleste tilfælde sikrer kunsteren kan tjene penge på sit produkt. Jeg kan dog ikke se hvordan private der ikke nødvendgiv havde købt produktet går ind og skader artisten

7. Gør det klart at kommerciel pirateri ikke er tilladt men gør det lovligt til eget forbrug

Makaka
08-15-2006, 04:09 PM
Vi er nu færdige med vores opgave og takker alle jer der har hjulpet os på vej!
Jeg håber opgaven vil blive lagt op på sitet, vi har i hvert fald sendt den til piratgruppen.