Se fuld version : IP adresse konflikt??!!! hjæælp
TheCelt
08-28-2005, 08:15 AM
Hej
Vi har to computere i hjemmet - en bærbar og en stationær. Vi har fast IP. Har fået en fejlmeddelelse om "Windows fejl - IP interesse konflikt".
Hvad er det?
Vi bruger et Linksys 2,4 Wireless-G modem. Jeg har forwardet porte og kom til at disable DHCP-servere, men den er enabled igen
Og hvad er det egentlig for en computer som den faste IP skal kobles op med? De begge kan jo ikke være det...Det er vel den computer som bliver brugt til at hente med, ikke? Den bærbare at sat til automatisk at hente IP adresse, mens den stationære er sat op med IP adresse...
Jowls
08-28-2005, 12:02 PM
Hvis du skal bruge specifik assistance, må du sige lidt om hvilken udbyder du har og hvilken opkobling du hænger på, for der er forskel på hvilke IP-ranges de kører med og hvordan det virker.
En ting som forvirrer mig lidt er, at du kalder dit internet-knudepunkt for et "modem", men det har vel NAT-funktion? Dvs. med en global IP ud mod internettet samt lokale IP'ere til de maskiner, du har hægtet på. Eller kunne du jo ikke "forwarde" noget...
Anyway, skal jeg teoretisere, vil jeg mene at det er ret klart at fejlen opstår fordi dine to maskiner har samme lokale IP. Prøv først at gå ind i TCP/IP properties (eller "egenskaber", hvis du har en dansk udgave) og sæt dem begge til fast - men forskelligt - IP.
F.eks. kører CyberCity med et lokalt IP range fra 10.0.0.2 til 10.0.0.255 (10.0.0.1 er routeren selv), så i dette tilfælde sæt den ene til 10.0.0.4 og den anden til 10.0.0.5.
Check også lige at netmask er sat til det samme på begge maskiner - sikkert 255.255.255.0 - og standard gateway skal være routerens adresse på begge maskiner - 10.0.0.1.
Hvis du re-booter begge, skulle de hoppe på uden fejl. Ellers er der noget andet galt.
Det som jeg muligvis kunne forestille mig kunne være dit problem er, hvis du har brugt det lokale IP 10.0.0.2 (igen taler jeg "CyberCity" sprog) til at forwarde porte til. DHCP-serveren vil nemlig typisk give den laveste adresse til den første maskine som beder om access, og så kommer der jo konflikt, hvis denne allerede bruges af en anden maskine.
Derfor anbefaler jeg i reglen folk at vælge en adresse lidt højere oppe i det lokale IP-range til de faste adresser. Man kan nemlig sagtens blande faste og dynamiske IP-adresser. Det burde der ikke være problemer i.
TheCelt
08-28-2005, 02:53 PM
Aha... Det var ikke det hele jeg forstod såå meget af, men lidt af det.. :-)
Jeg har hos en lokal udbyder, der hedder Glentevejens Antennelaug - forbindelsen er 2048/512.
Og ja, vi har både et modem og en router. Modem fra internetudbyderen og så routeren til at få bærbaren på trådløs.
Er vi enige om, at på begge computere, skal den AUTOMATISK hente IP adresse? altså under TCP/IP. Og skal den også automatisk hente DNS? Skal jeg KUN ændre på routerens? (192,68,1,1)???
Jeg har været inde på: 192.68.1.1 og ændre både IP, subnetmask, gateway, primær DNS og sekundær DNS udfra det papir jeg fik fra udbyderen ved oprettelse af fast IP. Hvis jeg tjekker på www.myip.dk er IP'en på begge begge computere den som jeg fik af udbyderen.
Min netmask er 255.255.255.128....!
Gav det lidt mening???
Jowls
08-28-2005, 05:23 PM
En lokal antenneforening.... Øh ok - så er jeg nødt til at gætte mig lidt frem, men jeg formoder at din situation ser således ud (og du må undskylde hvis jeg bliver for detaljeret - bare spring det over som du ikke har brug for)...
Via modemet sidder du på antenne-foreningens net, og de har tildelt dig een fast IP-adresse. Sætter du bare din PC til modemet, er det den adresse den får. No problems so far.
Problemet kommer nu hvis du sætter to PC'er på din forbindelse, for du har stadig kun een adresse. Og det ligger i selve IP-protokollens definition, at to PC'ere under ingen omstændigheder kan have samme IP-adresse på et netværk. Det lyder som om, det er her den går galt for dig.
Dette problem løser man via en router.
En enhed som kan forbinde flere PC'ere til samme net kaldes en "switch" eller en "hub" og en enhed som kan give en trådløs PC adgang til et normalt netværk kaldes et "wireless access-point".
En "router" kan det samme som switchen eller access-pointet, men den har yderligere en funktion nemlig NAT (Network Address Translation), og det er netop denne funktion du skal bruge for at løse dit adresse-problem.
Populært sagt skyder du routeren ind mellem modemet og PC'en, så det er routeren som får din faste IP-adresse ud ad til. Ind ad til danner routeren så sit eget lille lokalnet hvortil man forbinder sine PC'ere. Disse skal altså ikke have den ydre IP.
Adresserne på "indersiden" af routeren ligner slet ikke den ydre. Tilgengæld er alt hvad der befinder sig på indersiden af routeren som sagt på dit eget net så du kan sætte så mange PC'ere på som routeren kan klare - ofte max. 254 - og de vil allesammen kunne bruge internettet.
Den indre IP vil ofte ligge i ranget 10.0.0.x eller 192.168.1.x eller lign. PC'erne skal naturligvis have en forskellig indre IP, for ellers kommer der konflikt på dit interne net. Men eftersom du har masser af IP-adresser at tage af, burde det heller ikke være noget problem. Og al oversættelse af adresser mellem de to net - dit lille private LAN og det store globale internet - klares af routeren, når den først er sat rigtigt op.
Her er hvad jeg vil foreslå dig...
Vær sikker på at din router har både NAT og DHCP enablet. Sæt den derpå til dit modem og genstart den.
Så sætter du een PC til indersiden af din router, og denne PC skal være sat til at bruge DHCP eller "Hent automatisk en IP" eller hvad der nu står i Windows (bruger Linux, så jeg kan ikke lige checke...)
Nu skulle din PC gerne have fuld adgang til nettet og surfer du hen på myip ser du sikkert den globale IP som du har fået tildelt af antennelauget.
MEN.... det er ikke PC'ens IP du ser - det er routerens. For at se hvilken indre IP PC'en kører med, kan du aktivere "run" eller "Kør program" eller hvad pokker den nu hedder og indtaste kommandoen "CMD" (uden gåse-øjne). Så skulle du gerne få et godt gammeldaws kommando-linje vindue. Hvis du bedre kan lide at arbejde med musen, findes det vist under Accessories også...
I dette vindue giver du kommandoen "ipconfig" (igen uden gåse-øjne), og så skulle du gerne få alle de oplysninger som PC'en har fået fra routerens DHCP - både den lokale IP, subnet mask og default gateway.
Nu ved du altså hvordan dine lokale IP'ere ser ud, for de adskiller sig kun på det sidste ciffer.
Som det næste vælger du så et lokalt IP til din fildelingsmaskine som ligger højere oppe i nummerserien, for du vil jo sikkert køre med dynamisk på din laptop. Og routerens DHCP starter typisk nedefra. Har den adresse som du lige har udlæst et 2-tal som sidste ciffer, vælg samme lokale adresse blot med f.eks. 6 som sidste ciffer. Så burde der ikke komme konflikt... i hvertfald ikke før du sætter 5 PC'ere til....
Det to andre værdier - Netmask og Standard gateway - skal du bare overtage ordret... de skal alligevel være ens på alle PC'erne.
Hvis du så sætter din stationære på nettet med fast lokal IP på formen xxx.xxx.xxx.6 (eller hvad du nu beslutter ud fra ipconfig) og sætter laptoppen på med "Hent automatisk bla bla...", så burde det faktisk spille for dig uden konflikter.
Angående DNS, skal du bare taste de to ind som du har fået af udbyderne. De er globale med mindre du sætter din egen DNS-server op. Hvis PC'en er sat op til at bruge routerens DHCP, er det også dem den får. Routeren sløjfer dem bare igennem uændrede...
TheCelt
08-28-2005, 05:56 PM
Sikke da et dejligt svar.. ;-) Nu tror jeg altså jeg er ved at være med.... endelig..
Sidste spørgsmål, så..:
Er det inde på selve routeren (192.168.1.1) at jeg skal angive det sidste tal til 6 ? ELLER er det ved at dobbelt klikke på netværksforbindelser og den vej igennem???
Jowls
08-28-2005, 07:00 PM
Sikke da et dejligt svar.. ;-) Nu tror jeg altså jeg er ved at være med.... endelig..
Sidste spørgsmål, så..:
Er det inde på selve routeren (192.168.1.1) at jeg skal angive det sidste tal til 6 ? ELLER er det ved at dobbelt klikke på netværksforbindelser og den vej igennem???
Det er i dine netværksforbindelser på PC'en. Her sætter du standard gateway til 192.168.1.1 og den faste IP adresse til 192.168.1.6.
vBulletin® v3.7.1, Copyright ©2000-2008, Jelsoft Enterprises Ltd.