Se fuld version : Strafbart at lave P2P-software i USA
migmigmig
06-27-2005, 10:19 PM
Så skete det alligevel imod manges forventning:
http://www.slyck.com/news.php?story=838
Mon resultatet er, at amerikansk P2P-software bliver open source?
eigilbjarne
06-28-2005, 09:40 AM
Som jeg læser det, kan udviklere af P2P-tjenester holdes ansvarlige for brugeres krænkelse af ophavsretten. I sagens natur kan udviklerne jo forsvare sig med, at det kan anvendes til lovlige formål. Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at de amerikanske myndigheder ville lukke en bittorrent tracker, der udelukkende bruges til distribution af Linux og anden Open Source software. Men som de fleste jo allerede ved, er der stor forskel på amerikansk jura og europæisk.
Hvis jeg har kaperet denne artikel korrekt, så slår dommen alle over en kam, og fastslår, at alle P2P-tjenester, ophavsretskrænkende som ikke-ophavsretskrænkende, kan sagsøges langt inde i Helvedes.
En bittorent-tracker, som udelukkende bruges til distribution af open source, kan vitterligt ikke sammenlignes med f. eks ThePirateBay.
Amerikaneren Bram Cohen (som udviklede den oprindelige bittorent og senere frigav det som open source) kan ifølge min etik IKKE på nogen måde holdes ansvarlig for, at hans program den dag idag bruges til andet end det oprindeligt var meningen. Han ville bare have en nem måde at distribuere Linux på, til stor glæde for mig og andre brugere af open source. Nu ser det desværre ud til, at den proprietære underholdnings- og software industri får deres vilje. RIAA og MPAA vil af med musik- og musikpirater, BSA vil af med softwarepirater, og Microsoft vil af med Linux.
M.A.D
06-28-2005, 10:06 AM
Om et program frigives som open source eller ej, er ikke et spørgsmål.
Dét dommen handler om, og det som er det virkelige groteske i dommen, er at opfinderen af en teknologi, kan stilles til ansvar for, hvad folk bruger den teknologi til.
Det er, som det også står nævnt mange steder, en ændring af praksis i forhold til Sony Betamax sagen i 1984. Betamax blev slæbt for retten af underholdningsindustrien (den samme som nu forsøger at stoppe p2p), da denne mente, at den nye videoteknologi ville medføre, at folk ville kopiere film i ét løs, og at industrien derfor ville blive ruineret (kan i se perspektivet her ;) )
- Dommen faldt ud til Betamax´ fordel; Man mante ikke, at Betamax kunne stilles til ansvar for, hvad videomaskineejere brugte deres videomaskine til.
Det er altså dén praksis, som nu er blevet ændret. I yderste konsekvens så skulle Bram Cohen vel egentlig dømmes efter denne dom. Ja, i virkeligheden så skulle 50% af alle teknologiopfindere nu dømmes, da de flestes produkter har i større eller mindre grad været anvendt til ulovlige formål.
Og vi stopper ikke bare der. For manden bag protokollen http og www skulle da egentlig også ind og ruske tremmer, da folk deler og fremviser børneporno og mange andre ulovlige ting på nettet. :roll:
Internettet er ulovligt...
Politiken.dk illustrerer det på denne måde:
Sagen kan lignes med en økse. Øksen har hugget meget nyttig brænde, men også mange hoveder af mennesker. Spørgsmålet er, om opfinderen af øksen er ansvarlig for de mange drab?
Omtrent på samme måde er det med den ny afgørelse fra USA's højesteret. Den handler om, hvorvidt de som producerer teknik, der kan bruges til piratkopiering, også er ansvarlige, når tredjemand piratkopierer.
Er udvikleren ansvarlig for, hvordan teknikken bruges?
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=384776
Denne dom er så grotesk! USA´s højesteret er grotesk, og den bliver værre endnu, når de konservative dommere kommer til næste år...
Klawz
06-28-2005, 10:17 AM
Jeg her ikke læst selve dommen, men alene omtalen i medierne.
Som jeg forstår det, så er en del af begrundelsen for dommen, at tjenesterne markedsfører sig på muligheden for at downloade "ulovligt" materiale. Det hænger godt sammen med en danske dom, hvor indehaveren af en "lovlig" side, hvor folk kunne oploade lister over hvilke film de besad, blev dømt erstatningspligtig fordi, han markedsførte siden som en fildelingsside, og bl.a. havde en debat, hvor folk udvekslede aftaler om fil(m)-deling.
Måske bliver moralen bare, at fildelingstjenesterne skal holde kæft med at man kan dele beskyttet materiale, og bare levere teknologien, og så må de lade andre sites om at markedsføre fildeling af beskyttet materiale.
Det er naturligvis også muligt, at USA lukker for muligheden for at benytte P2P og bittorrents, men så må vi jo bare håbe at andre landes lovgivningen/domstole lægger mere vægt på retssikkerhed end de amerikanske.
Under alle omstændigheder bliver det spændende at følge udviklingen i den kommende tid.
Jowls
06-28-2005, 11:56 AM
Så er der jo lige en anden meget stor lobby i USA som, i lighed med MPAA/RIAA, også har bidraget kraftigt til George W. Bush valgkamp,- nemlig NRA med våbenproducenterne i spidsen.
Våben markedsføres jo også med det formål at skyde folk (ingen bruger en pistol til jagt). Åbner denne dom ikke en dør for at gøre Colt og Smith & Wesson med-ansvarlige for samtlige ulykker og dødsfald som involverer deres produkter?
Det amerikanske retssystem støtter sig i meget høj grad til paralleller og præcedens, så det bliver da interessant at se...
Jeg kommer lige til at tænke på.
Hva med det Bittorrent wannebe Microsoft lige har lavet? :D
Eller hva med Blizzards opdateringer der kører over Bittorrent?
Christian
06-28-2005, 12:46 PM
Jeg kommer lige til at tænke på.
Hva med det Bittorrent wannebe Microsoft lige har lavet? :D
Eller hva med Blizzards opdateringer der kører over Bittorrent?
Tror du misforstår lidt Plague.
Det er ikke ulovligt at skabe P2P software ala' BT og DC, men nu er det blevet ulovligt at markedsføre tjenesterne med opfordring til download af ophavsbeskyttet materiale.
M.A.D
06-28-2005, 12:47 PM
I P1´s middagsnyheder, hvor sagen blev behandlet, og hvor PG i skikkelse af Klaus også deltog, var APG selvfølgelig begejstret for det, og talte om en overførelse af dommen til dansk ret.
Nu er danske dommere heldigvis en smule klogere end amerikanske, og ikke mindst forstår de at lytte til begge parter, og ikke nøjes med at ride med på en industris økonomiske jammertoner.
Bittorentteknologien, eller trackere generelt, ville ikke blive udsat for samme behandling i DK som i USA, hvis organisationer m.fl. i DK er i stand til at 'bevise' at bt-teknologien også i høj grad bliver brugt til lovlige formål.
Derfor, måske skulle PG, eller os alle, begynde at arbejde aktivt for, at danske versioner af officielle programmer mm. begynder for alvor - eller i højere grad - at benytte BT-teknologien til at distribuere dem fremfor ftp eller mirrors? OpenOffice, Mozilla, Linux etc... Jeg mener her at gøre det officielt, og ikke blot ved private brugeres initiativ.
Hvis det er nødvendigt at retfærdiggøre stederne, så må vi jo retfærdiggøre det. Eller rettere: Tænk på det som en forsikring...
Mollerz
06-28-2005, 03:09 PM
Det der er jo totalt yde af proportioner.. :shock:
Dvs. at Colt og Smith & Wesson kan stilles til ansvar for det amerikanske militærs mord. For de reklamerer jo med, at du kan dræbe folk med våbene. Ellers kan jeg da ikke rigtigt se nogen grund til at købe våben.
Nu må vi bare håbe, at det ikke kommer til Danmark. :shock:
The Galloping Goose
06-28-2005, 07:45 PM
Jeg her ikke læst selve dommen, men alene omtalen i medierne.
Den skulle være her :
http://www.eff.org/IP/P2P/MGM_v_Grokster/04-480.pdf
Ole Husgaard
06-29-2005, 12:39 AM
Som jeg læser afgørelsen (selve afgørelsen, ikke mediernes lettere misvisende fortolkning af den), er p2p eller udvikling af p2p programmer ikke gjort ulovlige.
Filmindustrien ville have højesteret til at ændre den gamle Sony Betamax afgørelse (som sagde at videobåndoptagere ikke er ulovlige, da de kan bruges til lovlige formål). Denne gamle afgørelse siger at producenter af videomaskiner ikke kan holdes ansvarlige for sekundær krænkelse af ophavsretten (contributory copyright infringement).
Højesteret ændrede ikke direkte Sony Betamax afgørelsen, men præciserede den. Appelrettens dom, som blev anket til højesteret, frikendte Grokster med henvisning til Sony Betamax afgørelsen, men højesteret mente at appelretten havde fortolket denne afgørelse for bredt.
Højesteret bemærker at der er stærke indikationer på at Grokster er udviklet og markedsført alene for at muliggøre ulovlig kopiering, og at Grokster har opfordret kunderne til at kopiere ulovligt. Her mener højesteret at appelretten havde fortolket Sony Betamax afgørelsen for bredt ved med henvisning til denne afgørelse at frikende Grokster for enhver form for sekundær krænkelse af ophavsretten.
Sagen er nu (uden at højesteret har afsagt dom) sendt tilbage til de lavere retsinstanser for at det kan afgøres om Grokster har opfordret kunderne til at krænke ophavsretten.
M.A.D
06-29-2005, 07:25 PM
På http://www.boingboing.net er der en interessant lille artikel, som omhandler Googles skæbne efter Grokster afgørelsen.
Den konkluderer, at Google i virkeligheden overtræder copyrightlovgivningen i højere grad end Grokster, men at der derimod ingen interesse er i at slæbe Google for retten.
Artiklen kan læses i sin helhed her (http://www.boingboing.net/2005/06/27/will_google_survive_.html)
'Konklusionen':
But there is one major difference between Grokster and Google. Grokster does no copying itself. It merely induces and enables.
If anyone infringes, it's Google: The company caches millions of Web pages without permission (again, giving copyright holders the option of protesting). And soon it will offer millions of copyrighted books in electronic form without payment or permission. How would Google fare in a post-Grokster world? The publishing industry no doubt wonders. And it just might sue to find out.
Selvom det naturligvis bare er en tanke, så må man undre sig over, hvordan fremtiden på dette område (ikke bare fildeling) kommer til at se ud! :(
nightspydk
07-02-2005, 09:48 AM
Ja det handler åbentbart om at opfordre til copyright infringement i en eller anden grad. Jeg var faktisk hoppet på mediernes spin i sagen, men jeg har heller ikke megen fidus til det her. Jeg mener, hvad du siger kan bruges mod dig i en "court of law" er jo meget fint, men også en stor hinding for ytringfriheden. Er det meningen vi skal gå og passe på hvad vi siger hele tiden. Ah ved du nu hvad. :lol:
Når jeg læser Bram er rytet over at blive konfronteret med 5 år gamle udtalelser, så synes jeg virkelig dr er noget (ja meget) rav ruskende galt in #gods own country"
Interesant artikel:
http://www.usatoday.com/tech/columnist/andrewkantor/2005-07-01-grokster-decision_x.htm
vBulletin® v3.7.1, Copyright ©2000-2008, Jelsoft Enterprises Ltd.