PDA

Se fuld version : Kan et forum gøres ansvarlig for brugernes valg af nick?


Jowls
06-13-2005, 12:21 PM
Dette er måske lidt off-topic, men alligevel relevant på en måde, synes jeg.

Et tysk bodybuilding forum har modtaget følgende trusselsbrev fra en advokat (det er på tysk)...

http://www.ironsport.de/klage_gegen_forum.html

Kort fortalt drejer det sig om en bruger som har benyttet et registreret varemærke som sit nick i forum, og for dette vil registranten gerne udbede sig den rimelige sum af 100.000 Euro fra ejeren af forummet - et beløb som er beregnet ud fra antallet af medlemmer som må formodes at have set varemærket i den ulovlige kontekst.

Dog kan han "slippe" med 5.206,31 Euro (ca. 40.000 kr.) hvis han betaler inden 3 dage, samt naturligvis fjerner såvel den pågældende bruger som ethvert spor i databasen efter ham. Fristen udløber idag kl. 14.

Til grund for anklagen anføres at forum-ejeren teoretisk har den fulde kontrol med hvilke brugernavne som tillades og derfor er han også ansvarlig jfr. varemærke loven.

Nævnte forum-ejer er en privatperson som har bodybuilding som hobby, og han har ikke tjent penge på "ulovligheden". Eftersom varemærket angiveligt ikke er i brug i Tyskland og aldrig har været det, er det vel egentlig også svært at forestille sig, at registranten har tabt penge.


Nu er dette eksempel som sagt fra Tyskland, men de ligger jo ikke så forfærdelig langt sydpå. Så kunne det samme ske her? Hvad nu hvis en bruger registrerede sig som Microsoft-Sux, Arla-guy eller Beckmans APG-fjerner? Kunne en emsig advokat så komme efter Piratgruppen med erstatningskrav i tusind-euro klassen?

En lidt latterlig tanke, men vel ikke mere ekstrem end de overgreb som APG udfører mod danske fildelere... :?

Klawz
06-13-2005, 03:58 PM
Hej Jowls

Jeg er ikke en ørn til tysk, så jeg har blot læst dit resume. For mig virker det som en morsom spørg, men man skal aldrig undervurdere den onde rettighedsindustri.

Jeg vil umiddelbart tro at benyttelsen af et registreret varemærke skulle være underlagt citatretten, og dermed ikke medføre erstatning, men lad os da bare håbe, at nogen forsøger det samme i Danmark. Måske kan folk begynde at oprette brugere med "beskyttede" nicks på de store debatfora mv.?

Det skal jo helst være et stort forum, som har råd til at tage slagsmålet i retten, og hvis de ikke tage det juridiske slagsmål, så kan vi gøre det på Piratgruppen.org senere.

Jowls
06-13-2005, 05:13 PM
Jeg tvivler nu også en hel del på at rettighedsindehaveren har nogen reel chance for at vinde den pågældende sag, hvis forum-ejeren vælger (eller har råd til) at tage kampen op.

Men jeg synes alligevel den viser lidt af hvordan de ekstreme amerikanske tilstande indenfor immaterial-ret langsomt er ved at brede sig til vore breddegrader...

tek
06-17-2005, 05:25 PM
Bare et dumt spørgsmål, hvorfor går de efter gutten der har forummet, og ikke ham/hende der har oprettet navnet - det er jo den person, der har "misbrugt" deres varemærke.

Ifølge min logik, og såfremt de ellers havde en sag skulle ham der har forumet slette brugeren; men brugen skulle betale bøden..

//michael

vicster
06-23-2005, 07:54 PM
nej ejerne af forumet kan ikke holdes til ansvar for brugernes eventuelle valg, bemærkninger, eller andet, dog kan ejerne af forumet selv vælge om de vil have regler eller andet som omfatter områder de ikke acceptere.

lig med. vis jeg skriver en racistisk bemærkning her kan piratgruppe ikke holdes til ansvar dog kan piratgruppen tage mig og smide mig afhelvedes til. fordi jeg bryder deres terms of use.

og ja det virker som nogle der forsøger at score penge på falske anklager. især ved at vedkommende kan spare sig vis han betaler inden for 3 dage.

mvh.
vicster

(skyd mig lige vis jeg ikke har ret i min første antagelse selvom jeg er rimelig sikker på at det er rigtig)