PDA

Se fuld version : @ Infant Prodigy, Kunst & penge


mbrain
05-25-2005, 10:55 PM
quote fra Svenske pirater har vind i sejlene http://piratgruppen.org/article.php3?id_article=457

"Den anden side er Artliberated.org, en side der beskæftiger sig med ophavsret inden for kunst - med en kritisk vinkel på dem der udnytter kunsten til at lave penge."

hmm, det er et meget mærkeligt udsagn som jeg faktisk ikke forstår.

jeg har desuden browset rundt på artliberated.org uden at finde noget som helst der refererer og/eller forklarer det. jeg har kigget på deres About, og kigget på projekter og umiddelbart kan jeg ikke finde noget der underbygger det.
hvis det skulle vise sig at jeg er meget nærsynet, må du meget gerne henvise til det, da det sætter artliberated i et lidt andet lys.

hvis ikke, så har jeg lige et par kommentarer og spørgsmål.

hvad betyder det at lave penge på kunst? er det kunstnere der ikke må få betaling for at sælge kunst? er det kunstnere der ikke må få betaling for at udstille, undervise eller holde foredrag? bliver kunsten "uren" af at komme i nærheden af penge?

er det gallerister der ikke må få procenter af de værker de sælger? eller museer der ikke må tage entré?

jeg er faktisk ude af stand til at forstå hvad eller hvem der refereres til.

at der ikke skal være økonomi involveret i kunstverdenen er en mildest talt utopisk tanke (på den ufede måde) og så er det jeg undrer mig. når det udsagn nu ikke er noget som artliberated.org selv hævder at de står for, hvordan kan det så være at det optræder i nyheden? hvis det er Piratgruppens officielle holdning eller måske din private burde det så ikke fremgå tydligere?

Min reaktion på det her skyldes at jeg finder meget undergravende for Piratgruppens troværdighed at fyre sådanne statements af på jeres forside. Og det er et problem for mig at fortsat kunne henvise til jer. Det afspejler en uvidenhed om emnet, er misvisende og det klæder jer ikke særligt godt.

mvh
/mbrain

Infant Prodigy
06-02-2005, 11:34 PM
Det jeg mente var selvfølgelig at de har en kritisk vinkel på multinationale selskaber der udnytter kunstneres værker til at lave penge - det var ihvertfald det der var mit klare indtryk da jeg hørte bagmændende holde oplæg i Stockholm.

Jeg beklager hvis det er dårligt formuleret..