Hvad er der i vejen med pladeselskaberne???

[Doktor MP3]

Hej derude.

Jeg er ny er på forum, men har de sidste stykke tid læst en række af de andre indlæg. En ting undrer mig dog en smule: Hvad er der i vejen med pladeselskaberne?

Alle skriver at de gerne vil støtte kunstnerne og ikke 'de fæle bagmænd'.
Som jeg ser det har pladeselskaberne flere funktioner:
1) De udvælger kunstnerne og indspiller deres musik.
2) De står for at markedsføre musikken
3) De har kontakt til medier som radio og TV, men også til musikbutikker landet/verden over (online og offline)
4) De har en smagsdommerfunktion.

Jeg er enig i, at tiden er løbet fra funktion nummer 1. Det er i dag så billigt og nemt selv at indspille og distribuere musikken.
De resterende punkter mener jeg dog stadig at pladeselskaberne er nødvendige, OG DERFOR SKAL DE HAVE BETALING FOR DERES ARBEJDE. Hvis kunstnerne selv skal stå for alle de ting som pladeselskaberne gør, får de jo ikke tid til det vigtigste: skrive nye numre, øve sig, indspille musik, give koncerter, spise piller (ups... :wink: )

Mht markedsføring, tror jeg ikke, at der er den store PR gevinst ved blot at lægge musikken gratis ud på nettet. Det er der virkelig mange der gør. Dette skal kombineres med andre funktioner som eksempelvis kontakt til radio eller TV.

Mht. punkt fire, så tror jeg at smagsdommerfunktionen er vigtere for langt de fleste end man lige går og tror. Der er nogen der skal sige god for musikken, og skille skidt fra kanel. Ellers bliver det alt for uoverskueligt at vurdere hvad der blot er ungdomsskolerock eller hvad der er fede nyskabelser.

I stedet for at lege politimænd og sagsøge ind i helvede skal pladeindustrien gøre hvad de er bedst til. For de er nødvendige og vil fortsat være dominerende på musikmarkedet i fremtiden. De skal have deres bid af kagen, men hvor stor den skal være ved jeg ikke.

[Shive]

Mht. punkt fire, så tror jeg at smagsdommerfunktionen er vigtere for langt de fleste end man lige går og tror. Der er nogen der skal sige god for musikken, og skille skidt fra kanel. Ellers bliver det alt for uoverskueligt at vurdere hvad der blot er ungdomsskolerock eller hvad der er fede nyskabelser.

Ved at lade pladeselskaberne bestemme hvad der er "godt" overlader du din musiksmag til andre, og vil aldrig høre noget der falder udenfor deres smag. Det forbrugernes(din og min) pligt at fortælle pladeselskaberne hvad der er "godt" og ikke omvendt.

[Doktor MP3]

Ved at lade pladeselskaberne bestemme hvad der er "godt" overlader du din musiksmag til andre, og vil aldrig høre noget der falder udenfor deres smag. Det forbrugernes(din og min) pligt at fortælle pladeselskaberne hvad der er "godt" og ikke omvendt

Det har du i og for sig ret i, men nu eksisterer der jo ikke kun ét pladeselskab. Der findes nogle store multinationale giganter, men der er jo også utallige uafhængige labels der finder og fremmer nye undergrundsnavne. Ved at lave kontrakt med dem 'garanterer' de kvaliteten af det udgivne musik, så det lettere får omtale i aviserne og airplay.

Hvis man som forbruger står for at skulle vælge mellem 1 million mere eller mindre kendte navne, bliver opgaven uoverskuelig for de fleste, og i resignation bevæger man sig hen imod hylden med top 10 hits.
Som landet ligger nu kan du, hvis du interesserer dig for undergrundsrock vælge et mindre selskab der netop har specialiseret sig i det. Du har stadig enormt mange valgmuligheder, men det værste lort er sorteret fra.

[cielorosso]

jeg har egentlig ikke så meget, at sige om dette, men ad 4:
Du skriver de har en smagsdommerfunktion. Problemet er bare, at de dominerende selskaber tilsyneladende ikke har andre hensyn end profit for øje, hvilket gør dem meget lidt risikovillige... måske nogle synes, at musikudvalget i dag er godt, men jeg synes egentlig der bliver længere og længere mellem snapsene. Og hver gang et lille indie-selskab rammer plet, så går der sjældent længe før det bliver assimileret af de etablerede... øv

[Penis]

yo doc,

jeg tror de fleste herinde ser pladeselskaberne som en slags parasit, der ikke laver andet end at "stjæle" kunstnernes penge. Dette tror jeg skyldes en uvidenhed om pladeselskabernes arbejde.

Når det er sagt, synes jeg, der er mange gode grunde til at kritisere pladeselskaberne. Problemet er, at de er så optaget af at sælge cd'er, at de glemmer, at det også er vigtigt at skabe tilfredse kunder. At de er så sløve med at komme med nogle ordenlige internetløsninger er netop et eksempel på dette. Et andet eksempel er, at de prioriterer højere, at en ny kunstner er nem at markedsføre end, at kunstneren kan lave god musik. MEN mest ubegribeligt er det, at de nu er begyndt at sagsøge deres egne kunder. Så har man skrabet bunden.

[cielorosso]

ja... det har aldrig været godt købmandsskab at tro man kan diktere markedet... og så oveni at køre skræmmekampagner mod de potentielle kunder, og derudover sagsøge nogle tilfældige af dem er usædvanligt dumt.... ikke noget der lokker kunderne til i alle fald...

[ArabAttack]

Som jeg ser det har pladeselskaberne flere funktioner:
1) De udvælger kunstnerne og indspiller deres musik.
2) De står for at markedsføre musikken
3) De har kontakt til medier som radio og TV, men også til musikbutikker landet/verden over (online og offline)
4) De har en smagsdommerfunktion.


Jeg vil gerne lige kommentere dit indslag omkring dit syn på pladeselskaberne. For jeg synes det et uhyre interessant opstilling – som jeg er meget, meget enig i.

Vedr. punkt 1:
Jeg er 100% enig med dig i at deres tid er ved at være forbi som værende dem som indspiller og udgiver musikken. Som jeg ser det er vi på vej ind i en æra, hvor det er den omvendte verden af den vi har i dag. I dag arbejder kunstnerne for at tjene penge til pladeselskabet og pladeselskaberne betaler så kunstneren for at gøre dette.

I den æra jeg tror vi ramler ind i, er det kunstnerne som hyrer de nuværende pladeselskaber til at gøre et stykke arbejde for dem – og her kommer punkt 2 ind i billedet.

Vedr. punkt 2:
Netop som nævnt, så betaler pladeselskaberne kunstnerne for at de tjene penge til dem. Som jeg ser det, vil pladeselskaberne komme til at agere en eller anden form for musik PR bureau betalt af kunstnerne. Lige som med PR agenter andre steder, er det dem som skaber kontakterne til radio/TV for kunsterne mod x-antal kroner. TV-spots vil stadig kun være forbeholdt dem som allerede er etableret eller har solgt x-antal plader nok til at skrabe penge sammen til TV-sports.

Hvilket bringer mig til punkt 3.

Vedr. punkt 3:
Pladeselskaberne i dag har ikke kontakt til radio og TV – det har reklame bureauer - og det er også den som står for bestillingen af reklamespots – ud fra pladeselskabernes anvisninger. En marketings afdeling i et pladeselskab, som bestemmer blot hvor, hvornår og hvordan en reklame skal se ud – og sender så ideen til reklame bureauerne, som så iværksætter dette. Mht. kontakten til musikbutikkerne – så er det de store distributionsfirmaer som står får dette. Firmaer som GDC (http://www.gdc.dk) og VME (http://www.vme.no/vmedk/nyheder.php) er meget vigtigt for de store selskaber. Fona og Danmark Supermarked bruger udelukkende de større distributions selskaber til deres indkøb – og sjældent køber de fra selskaberne. Derfor kan pladeselskaberne helt udelukkes til distribution – da kunstnerne selv kan tage kontakt til disse og få deres stillet musik til rådighed i butikkerne. iTunes og lignende websites hvor man kan købe MP3 filer og CDer, er umiddelbart den største trussel både for de store selskaber, distributørerne og pladebutikkerne som sådan.

Vedr. punkt 4:
Så er det lidt irrelevant om pladeselskaberne er smagsdommere. I fremtiden (inden for 5 år vil jeg tro) er det udelukkende forbrugeren som er smagsdommer. CD, DVD og andre fysiske medier vil nok stadig eksistere, men hovedindtægtskilderne ligger i salget af den enkelte sang og ikke i hele album. Vi bestemmer 100% hvilke sange vi vil købe eller ikke vil købe, for vi køber jo kun enkelte sange til den tid.

Set i et lysere perspektiv for kunstnerne, så bliver det meget, meget lettere at udgive musik og få det ud til en større masse. Tag for eksempel reggae musik, som er et enestående eksempel på hvordan en hel genre på en eller anden måde overlever. Jamaica gør fuldstændig i dag hvad pladebranchen for alt i verden vil væk fra, for på Jamaica lever den enkelte artists af at indspille for en producer og turnere. Salget at fulde album ligger på en fjerde eller femte plads, for artisten – men for produceren er det her hans indtægt ligger. Der er flere studier pr. indbygger på Jamaica end i noget andet land og der er også mange flere pladeselskaber pr. indbygger end i noget andet land. En producer kan have flere selskaber som han udgiver musik på.

Men for at gøre det kort (meget lang post). På Jamaica tjener en artists penge på at indspille og turnere. En producer/pladeselskab tjener penge på at formidle sangen og udgive den. De er allerede nu ved at få øjnene på for iTunes – hvilket giver verden mulighed for at få musik, som de normalt ikke vil have adgang til. Men det tjener artisten ikke meget på.

Undskyld den lange post!