Se fuld version : Interessant afstemning på Oink.me.uk
spocktt
05-12-2005, 01:14 PM
På musiktorrent-siden Oink, hvor jeg er medlem (og nej, jeg har ikke mulighed for at sende en invitation - sorry, dude ;-)), har der været en afstemning blandt brugerne:
Since you have started using this site, have you bought more music?
Og resultatet (pt. 4744 stemmer) fordeler sig således:
Buy music, but roughly the same amount as before: 41%
Don't buy any music anyway, so no difference: 29%
Buy more music: 17%
Buy less music: 8%
Buy no music now, though did before: 5%
Interessante tal, for her har vi et helt konkret bevis for, at fildeling ikke skader musikbranchen. Næsten ½ af brugerne køber lige så meget musik som før de kom med i Oink og 17% er endda begyndt at købe mere. Kun 13% køber mindre eller slet intet musik nu, men set ift. de som køber mere, samt div. bieffekter vi ved kommer, når man fildeler (penge fra koncerter, merchandise mv.) kan vi konkludere, at pladebranchen faktisk har gavn af et torrentnetværk som Oink.
Men fortæl du det til betonhovederne i Dansk Musiker Forbund. De vil med garanti påstå, at fordi 13% nu køber mindre musik, skal fildeling forbydes.
Mvh.
Spocktt
Hvis du går ud og spørger hr. og fru danmark om de helst vil:
A: Købe økologiske varer der er gode mod naturen og alt det der, eller..
B: Købe varer der smager stort set ligesom A, og der er ingen flotte ord om miljøet osv..
Den eneste forskel er at prisen er 10% højere på A sammenlignet med B.
Størstedelen vil svare A i en spørgerunde.. -men når folk så står ved køledisken, så vælger størstedelen B!
Der er lavet flere undersøgelser om dette (bla kom Coop (udtales Co-op, og ikke KUUUP) med en ligende undersøgelse omkring øko kød).
Det jeg egentligt gerne ville sige: Folk har det med at tænke ideologisk og handle anderledes, og at sådanne "undersøgelser" som Oink laver ikke skal tildeles alt for meget attention!
Derimod bør man bruge argumenter for at fildeling skal "legaliseres" (det lyder dybt kriminelt), ligesom det er i Sverige og Canada! -i Canada skulle det have betyde at pladesalget var steget..
Apocryphite
05-12-2005, 07:18 PM
Tror ikke de ville tage en pirat-afstemning seriøst : /
Mollerz
05-12-2005, 08:15 PM
Jeg vil ikke tage den afstemning seriøst.. Læs aL's indlæg.. ;)
Derimod ville det være en ide, hvis staten betalte kompensation til kunstnerne, og så fildelingen blev legaliseret..
raistlin
05-13-2005, 09:46 AM
Derimod bør man bruge argumenter for at fildeling skal "legaliseres" (det lyder dybt kriminelt), ligesom det er i Sverige og Canada! -i Canada skulle det have betyde at pladesalget var steget..
Jamen så lad os da 'afkriminalisere' det istedet for ;)
Ellers enig i, at det er svært at påvise en sammenhæng mellem hvad folk trykker på på en hjemmeside, og deres handlinger i Fona.
Det er dog mindre 'farligt' at indrømme lovbrud her, end det er at fortælle en interviewer ansigt til ansigt, at man ikke giver fem flade ører for økologi, når det kommer til stykket.
-Raist
PS, fildeling bliver 'kriminaliseret' i Sverige her til sommer, men det svenske politi og deres Antipiratbureau har dog allerede meldt ud at der ikke vil blive afsat rescourcer til at jagte private fildelere...
spocktt
05-13-2005, 10:18 AM
[quote="Mollerz"]Jeg vil ikke tage den afstemning seriøst.. Læs aL's indlæg.. ;)
Altså.. nu må I lige.. ;-) Jeg synes da netop afstemningen er en meget god indikator for, hvilke forbrugsvaner vi fildelere og musikelskere har, og afstemningen svarer også godt til mine egne erfaringer: At selvom du kan få fat i en masse gratis musik, bruger du stadig penge på musik - især på de bands du holder af. Musikfildeling handler i lige så høj grad om at lytte og orientere sig, lissom når man stod og lyttede nede i Guf i gamle dage. Og gennem den store mængde musik der bliver delt i et netværk som Oink, er jeg blevet opmærksom på andet ny musik, som jeg så har bestilt hjem via nettet, for jeg gider sgu' ikke smide 150 dask for en cd i en danske butik - der går min grænse!
Det er facts og nuancer som disse DMF og pladebranchen er fuldstændig blinde for, og grunden til, at de er ifærd med at grave deres egen grav.
Og som raistlin bemærkede: Hvorfor pokker skulle folk stemme anderledes, når nu afstemningen foregår blandt fildelere i et lukket kredsløb?
Mvh.
Spocktt
Doktor MP3
05-13-2005, 10:45 PM
Statistiske undersøgelser er jo altid sjove, men ovenstående indeholder for mig at se nogle problemer:
1) Resultaterne af undersøgelsen fra Oink kan ikke generaliseres til at dække alle downloadere/pirater/fildelere/fribyttere da der ikke er tale om tilfældig udvælgelse af personer men vha. selv-selektion. Det kan derfor formodes at netop folk der køber mere musik har haft større trang til at besvare spørgsmålet.
2) Ligner brugerne fra Oink de almindelige fildelere? Jeg har personligt aldrig hørt om det omtalte netværk og er ikke nået længere end P2P stadiet. Sådan er der sikkert mange der har det. Derfor kunne det formodes at brugere af Oink-netværket alt andet lige er mere musikinteresserede end folk der bare lige skal hente det sidste nye nummer fra en eller anden P2P-side.
3)Det som der bliver spurgt om er en sammenligning fra før man brugte den omtalte side. Jævnfør ovenstående kunne det godt tænkes at dem der bruger siden har haft andre erfaringer med fildeling. Derfor er sammenligningen ikke så interessant, da den sikkert henviser til en periode hvor man også delte filer.
4) Man kunne også forestillet sig at de adspurgte har en tendens til at få virkeligheden til at se lidt pænere ud. De ved jo godt, at resultatet kan bruges konstruktivt i en debat, hvis det ser ud til at fildeling ikke påvirker cd-salget negativt.
5) Spocktt har desuden glemt en meget stor og væsentlig gruppe. Der er 29 % af de adspurgte (=1375 personer) som ikke køber musik overhovedet, men som alligevel henter det gratis vha. Internettet. Hvis fildeling ikke var muligt (som APG ønsker, og lad det aldrig lykkes) så havde de nok en interesse i at købe musik alligevel. Ikke så meget som de henter på nettet, men alligevel en given mængde. Hvis disse 29 % lægges oven i de 13, ja så ser argumenterne for, at fildeling er godt for musikerne mere tyndt ud.
Jeg ved godt at jeg har skrevet formodes og forestillet sig og andre spekulationer i ovenstående, men sådan er statistik. Hvis man skal kunne hævde at sige noget fornuftigt med dette redskab, så er det et krav at spørgsmålet er stillet ordentligt og data er korrekt indsamlet. Ellers er det kun underholdning.
- hvilket jo også altid er meget sjovt...
Men hvis der er nogen, der har nogen links til nyere undersøgelser i samme stil, vil jeg mægtig gerne se dem. Det kunne jo være, at de vises sten lå begravet et eller andet sted...
mvh. D:MP3
2) Ligner brugerne fra Oink de almindelige fildelere? Jeg har personligt aldrig hørt om det omtalte netværk og er ikke nået længere end P2P stadiet. Sådan er der sikkert mange der har det. Derfor kunne det formodes at brugere af Oink-netværket alt andet lige er mere musikinteresserede end folk der bare lige skal hente det sidste nye nummer fra en eller anden P2P-side.
Oink er en bittorrent tracker, den bedste musik tracker! Der er 30.000 brugere (der var 50.000 for kort tid siden, men en forårs rengøring af leechere reducerede antallet af brugere kraftigt) som udelukkende har adgang til musik (og små programmer)!
Dine spekulationer har ikke meget med statistik at gøre.. Det er da bestemt ikke alle der ville købe cd'er, hvis de ikke havde adgang til det på nettet.. Det er ikke mange gange man gider smide 150 kr for en cd, som viser sig at være meget dårlig! 3-4 af disse købe, og så tror jeg at forbrugeren nedsætter, hvis ikke helt stopper, sit forbrug af musik på cd'er!
Du leder efter en nyere (kan de være mere up-to-date end en online afstemning??) og subjektiv undersøgelse.. Det tror jeg næppe at du finder, undersøgelser er som regelt betalt for af krafter der ønsker deres synspunkter frem (dvs enten pro- eller anti-pirter)! Især i Danmark er dette fænomen udbredt..
a_la_maraude
05-14-2005, 09:55 AM
Jeg har lige været inde og stemme;
'Buy music, but roughly the same amount as before'
DoktorMP3, man må tage afstemningen for hvad den er... en brugerundersøgelse. Det er ikke en statistisk undersøgelse designet til at vise effekten af fildeling på pladesalget (hvilket i grove træk også er hvad du skriver).
Oinks brugere er en kraftig selekteret gruppe, og derfor ikke nødvendigvis repræsentative for musik fildelere.
Dette gør dog ikke brugerundersøgelsen ubrugelig, da den stiller spørgsmålstegn ved et hyppigt fremført mantra i denne debat; nemlig at fildeling skader musiksalget. Det er jo egentligt interessant, at oinks brugere (som nok hører til de mest aktive musikdelere) overhovedet køber musik.
Jeg mener undersøgelsen udstiller hvad det er pladebranchen har gang i; de er gået til kamp mod deres egen kernegruppe af forbrugere. Kan der på nogen måde komme noget godt ud af det?
Winta
06-09-2005, 11:56 AM
Jeg ved godt det måske ikke helt er det samme, men jeg har aldrig i mit liv før købt en dvd eller en vhs før for et par uger siden.
Det startede med at jeg for få måneder siden begyndte at downloade en hel del film og brænde dem ned på skiver og fandt ud af det faktisk var ret fedt selv at have filmene.
Så her for en uge eller 2 siden købte jeg så mine første "legale" dvd'er i BS, 5 stk, og 2 af dem havde jeg i forvejen på brændte dvd'er, men ville gerne have den originale fordi jeg syntes de var fede.
Ved jeg ikke ahvde købt dem hvis ikke det var fordi jeg var begyndt at downloade så mange film og så gerne ville støtte dem.
Det er måske et enestående eksempel men jeg tror virkelig at fil deling fremmer kenskabet til film og musik og på den måde er lige så god reklame som radio og fjernsyn.
vBulletin® v3.7.1, Copyright ©2000-2008, Jelsoft Enterprises Ltd.