Strictly
01-30-2005, 02:48 PM
Følgende er udvalgte artikler fra dagspressen om Steppeulven:
Information 28. januar 2005, side 26
Og vinderen 2006 er ...
I år nominerede kritikkerne ballademagerne. Næste år kunne de passende belønne et alternativ
Af Nikolai Thyssen
Der var én vinder, der overskyggede dem alle i går aftes, da Årets Steppeulv blev uddelt i et udsolgt Vega. Og nej, det var ikke som man kunne tro Nephew, der blev kåret både til Årets Orkester og Årets Livenavn. Og heller ikke Årets Komponist, Michael Simpson, hvis De 10 skud blev kåret til Årets Album. Det var heller ikke Outlandish, selvom Årets Sang var deres: Man binder os på mund og hånd.
Nej, vinderen var de danske musikkritikere, som for tre år siden dannede en forening og stiftede en pris, Steppeulven. Den skulle være kritikkernes svar på branchens Danish Music Awards. Dengang sagde de:
»I en tid, da kommercialiseringen af den internationale og dermed den danske musikbranche bliver stadig mere udtalt, er det på tide at smække bremserne i og fundere over, hvad det er, vi er ved at give køb på.«
Steppeulven skulle være det uafhængige (af pladebranchen og kapitalen) alternativ. Indtil årets uddeling var det mest af alt et postulat.
Men så i december nominerede de interesseorganisationen Piratgruppen, der blev til som reaktion på Antipiratgruppen – dem der igen blev kendt for sloganet: ’Vi sagsøger dig ind i helvede.’ Det var konstruktivt. Og selvom kritikkerne på forhånd forsøgte at nedtone polemikken ved at nominere med skriftlige forbehold, vakte det en voldsom debat.
Sponsorerne trak sig en efter en: Først Dansk Musikerforbund, Dansk Artistforbund og Danske Populær Autorer og siden LO, der sponsorerede prisen på 50.000 til Årets Håb. Det var som sådan et held, at fagforeningen trak sig – for hvis musikerne overlader håbet til LO og deres rettighedstænkning, kan de bruge et slagteri i Hjørring som krystalkugle.
I Dansk Musiker Forbund er man sikker på at have ret og elsker at grave grøfter: Så i går lavede forbundets direktør, Martin Arnoldsen, en sammenligning. Det var dumt af kritikkerne, mente han, at ville give en pris til Piratgruppen:
»Det er lige som at give en pris til Hitler, fordi togene går præcist.«
Da priserne blev delt ud, var der ingen overraskelse: Årets ide gik ikke til Piratgruppen. Det, der i første omgang havde vakt så meget furore, gik i stedet til noget så fredsommeligt, noget så fællesskabsskabende som en hyldest: På danske læber – dansk hyldest til Leonard Cohen. Selv denne Arnoldsen må få svært ved virkeligt at hidse sig op.
Det handler kun om musik til dels og i højere grad om, hvad der gemmer sig under hatten ’intellektuel ejendomsret’ i en digital tidsalder. Musik i digitalt format har tydeliggjort både muligheder og skrækscenarier – både den store interesse for kulturen og den mindre interesse for at betale for den. Men først og fremmest har den vist, hvordan monopoler på bedste beskub klamrer sig til eksisterende privilegier. Og vist hvordan det i sidste ende kan og vil begrænse det frie udtryk.
Da juraprofessoren Lawrence Lessig sidste år gæstede Danmark, illustrerede det han med et eksempel. Da den amerikanske it-virksomhed Adobe i 2001 skulle demonstrere deres nyeste teknologi – ebogen – udsendte de Lewis Carrolls Alice i Eventyrland fra 1865 som et eksempel. På det første opslag kunne man klikke på ’Tilladelser’, og her kunne man læse, at bogen ikke var ophavsretsbeskyttet. Men man kunne også læse, hvad man ikke havde tilladelse til: Man måtte ikke kopiere tekst fra bogen, man måtte ikke printe sider fra bogen, man måtte ikke udlåne bogen og man måtte ikke forære bogen væk. »Men,« fortalte Lessig, »den sidste er min favorit: Denne bog må ikke læses højt.« Det blev der grinet meget af dengang, børnebogen som ikke måtte læses højt. Ligeså tåbeligt som det fremstår, lige så glimrende illustrerer det underholdningsindustriens forsøg på at holde fast i det, der ikke er deres og holde fast i stadig nye domæner.
Lessig står bag licensen Creative Commons, som er et forsøg på at balancere behovet for indtjening med nødvendigheden af at dele. Og hvis ikke Årets Håb 2005 – Bikstok Røgsystem – skal udgives med påskriften: 'Må ikke lånes ud, må ikke spilles til fester' er det også et ærinde for musikkritikerne. Det er ingen skam at Piratgruppen ikke blev hædret, men måske skulle Årets Ide 2006 gå til et konstruktivt alternativ: Creative Commons.
nith@information.dk
Politiken 29. januar 2005, 2. sektion, side 5
Steppeulv: Der fik du den, din lille skid
Nephew og Mikael Simpson fik endda to hver, da musikprisen Steppeulven blev uddelt på Vega torsdag aften. Balladen om Piratgruppen, der rystede arrangementet i ugerne op til, fik ikke ny næring, idet det blev Cohen på dansk-projektet, der løb med prisen for årets idé.
Af Henrik Vesterberg
FDM, foreningen af danske musikkritikere, havde med held valgt en ny afviklingsform for den årlige prisfest Steppeulven, der i sin tredje udgave blev afviklet i musikhuset Vega torsdag aften. Selv om eventen, i modsætning til andre lignende begivenheder, direkte frabeder sig tv-dækning, havde FDM allieret sig med en af dem fra tv: Michael Bertelsen var i rollen som konferencier og uddeler aftenens altdominerende figur på den fornøjeligt, begavede og halvfemserironiske måde. Han lagde fra starten ikke skjul på, at han, som sædvanen er for en konferencier ved den type begivenheder, ville sørge for, at det for en stor del kom til at handle om ham selv. Således løftede tv-stjernen og -chefen sløret for en række fif, han havde tilegnet sig under sin opdragelse i medieland:
»En meget kendt nyhedsoplæser lærte mig engang, at når man står over for en menneskemængde og er lidt nervøs, så skal man, mens man taler, have sådan en indre stemme, der siger: »Der fik du den, din lille skid. På den måde sikrer man sig autoritet bag sine ord«, forklarede Mikael Bertelsen. På samme måde fastslog DR 2-chefen, at det at blive noget ved rockmusikken er den ultimative drøm for langt de fleste af os.
»I kender det godt, ikke: Man går på noget hf, spiller lidt sammen med nogle andre, laver nogle demobånd«.
Herefter bliver det så, for de fleste, herunder Bertelsen selv, ikke til så meget. Netop derfor er der grund til at hylde dem, der bliver ved med at forfølge drømmen. I den forbindelse pegede tv-manden på et andet fænomen: Han havde optalt, at blandt de mere end 50 nominerede til Årets Steppeulv, var 90 procent af dem af jysk oprindelse.
»De kommer fra små, mørke jyske byer, hvor der ikke er andet at lave end at lære at spille på et instrument. Til gengæld lærer jyderne det så virkelig, hvor vi københavnere ikke rigtig får øvet os, fordi vi bruger alt for meget tid til at stå på caféerne og diskutere, hvordan coveret skal se ud og lægge strategier for vores PR«.
Blandt vinderne var der ganske rigtigt også noget af en duft af Jylland: Nephew og Mikael Simpson fik hver to statuetter og må vel betragtes som aftenens samlede vindere. Men det var ærkekøbenhavnere, der løb med de to mest hæderfulde priser: Bikstok Røgsystem fik 50.000-kroners legatet som årets håb, og sangeren Povl Dissing blev hyldet under lange stående ovationer for hæderen som Årets Pioner.
Så alt var på det nærmeste fryd og gammen blandt de 1.500 forsamlede musikfolk og -fans, selv om der i eftersnakken blev droppet noget malurt i bægeret, da man kunne konstatere, at ikke én eneste kvinde var blandt de præmierede til trods for, at så markante yngre rockkvinder som Lise Westzynthius, Marie Laurette Friis, Signe Høirup og Pernille Rosendahl var blandt de nominerede.
henrik.vesterberg@pol.dk
Fyens Stiftstidende 29. januar 2005
Steppeulv med bid
Af Roberto Zacharias
Piratkopiering var det helt store samtaleemne, da Foreningen af Danske Musikkritikere torsdag aften delte priser ud til årets musikere på koncertstedet Vega i København.
Det skyldtes ikke mindst, at juryen havde valgt at nominere Piratgruppen i kategorien 'Årets Ide' for at skabe debat om AntiPiratGruppens arbejdsmetoder i kampen mod ulovlig fildeling og downloading af musik fra internettet.
Nomineringen fik flere sponsorer til at trække sig, men andre meldte sig og reddede det økonomiske fundament for Steppeulven, som prisfesten hedder.
Den veloplagte vært, komikeren og DR 2-chefen Mikael Bertelsen, mindede gennem hele showet publikum om den følelsesladede sag med små spidse kommentarer. Det fik flere af prisvinderne til at lufte deres holdninger, efter at de havde modtaget den lille statuette, der skal forestille en Steppeulv.
Simon Kvamm fra Nephew, der kunne glæde sig over at have vundet to af de 12 priser, benyttede således lejligheden til at fortælle, at bandet i fællesskab havde sendt et læserbrev til Information for at nuancere debatten.
Pizza til Simpson
Knap så seriøs var Mikael Simpson, der også hentede to statuetter hjem til reolen.
- I må sgu gerne downloade mine numre. Men så skal I også love, at I køber en pizza til mig næste gang I ser mig stå og vente på bussen på Nørrebrogade.
Man kunne næsten mærke lettelsen brede sig, da det endelig blev afsløret, at prisen for 'Årets Ide' gik til den dansksprogede Leonard Cohen-hyldest, 'På Danske Læber'.
Men det var ikke snak det hele. Showet bød også på gode liveoptrædener af blandt andre Brønderslev-bandet The Blue Van og dancehallgruppen Bikstok Røgsystem, der fik prisen som årets håb - og en check på 50.000 kroner.
Den største oplevelse var dog, da Mikael Bertelsen mere eller mindre frivilligt gav den som rocksanger. Tidligere på aftenen havde den jakke- og slipsklædte vært påstået, at han kun havde sagt ja til jobbet, fordi han altid har drømt om at være en rockgud.
Simon Kvamm tog ham på ordet, og sammen leverede de en mindeværdig version af Nephew-hittet 'En wannabe Darth Vader', der fik hele salen - og ikke kun de mange teenagetøser på balkonen - til at rejse sig fra træsæderne i det gamle Folkets Hus.
Ekstra Bladet 28. januar 2005, 1. sektion, side 37
Pionér på pension
Povl Dissing fejrede fødselsdag med Steppeulvens ærespris
Af KENAN SEEBERG
- Jeg er måbende, forbavset og dybt beæret over at få en pris som pioner. Ikke mindst fordi den kommer fra kritikerne og ikke fra forretningsverdenen, sagde Povl Dissing til Ekstra Bladet med Steppeulvenes Pionér-pris i hånden.
Og hvilken måde at fejre fødselsdag på. Dissing gik ikke bare ind i anmeldernes Hall Of Fame, men blev folkepensionist på 67 med ret til mimrekort og folkepension.
I en fyldt sal i Folkets Hus, Store Vega, København.
Med stående ovationer fra de forenede danske musikkritikere, der uddeler prisen, og fra dem det hele handler om: Rockere og rappere, poppedrenge og sangsild, hippier, ho's og hangarounds.
- Rejs jer op for Povl Dissing, kommanderede konferencier Mikael Bertelsen. det havde han slet ikke behøvet.
Giv mig en hest mor
- Er det min store drøm, der går i opfyldelse nu, sagde den gamle kæmpe med et glimt i øjet:
- Min mor er jo død for mange år siden, men når jeg ser på statuetten, spørger jeg mig selv om det er nu jeg endelig får den hest. Tak for Pionér-Hesten, smilede Dissing, der sagde at han havde slået 'pionér op i nu-dansk ordbog:
- Jeg har altid forbundet ordet med de amerikanske indvandrere, der betræder nyt land. Men der stod så mange gode ting, at jeg blev helt benovet og skyndte mig at lukke bogen igen, sagde den beskedne mestersanger, der over for Ekstra Bladet afslørede, at han ikke har mistet sit bid, men til gengæld sin tro:
Stoler ikke på politikere
- Hver gang jeg har blandet mig i politik, har jeg holdt på den forkerte hest. Nu er jeg efterhånden voksen og kan gennemskue det, de siger. Jeg har mistet respekten for politikerne, og jeg tror ikke på dem. Men naiv som jeg er, så stemmer jeg stadig. Jeg siger ikke på hvem, men det er på dem, der er på den rigtige side af midten og mod krigen.
- Hvorfor spiller du ikke i aften?
- Fordi det er alt for lang tid siden, jeg har været alene på scenen. Men jeg øver mig for tiden, så jeg kan nyde mit otium på en passende måde. Så jeg kan tage ud at optræde som en rigtig troubadour, bare mig og min guitar. Og når nu jeg er blevet pensionist, skal jeg selvfølgelig have mimrekort, men det får nok lov at ligge i skuffen et stykke tid, smilede Dissing.
Modige sponsorer
For bare to uger siden var Steppeulvene truet af lukning. De tidligere sponsorer, som var musikernes egne organisationer samt LO, blev sure over, at kritikerne havde nomineret AntiPiratgruppen som en af årets ideer. Og trak deres støtte.
Men Roskilde Fonden, Laserdisken og Studenterhuset i Aalborg trådte modigt ind i hvepsereden om den ulovlige piratkopiering.
Og så var det slet ikke piraterne, der tog prisen for Årets Idé, men Nikolaj Nørlund og Anders Dohn for Leonard Cohen-cd'en, 'På Danske Læber'.
- Stor ståhej for ingenting, som Mikael Bertelsen syrligt sagde, da han havde givet de to prisen.
kenan@eb.dk
Urban København 28. januar 2005, 1 Sektion, Urban. sektion, side 42
Ingen piraterier i Vega i aftes
MUSIKPRISER Mikael Simpson og Nephew modtog hver to priser ved musikkritikernes uddeling af Årets Steppeulve.
Af PETER ELSNAB
Piratgruppen blev ikke hædret med den lille statuette, der skal forestille en steppeulv, da Foreningen af Danske Musikkritikere ved et vellykket show i går aftes uddelte priser til årets musikere – og naturligvis også til den meget omtalte ‘Årets Ide’ i musikverdenen.
Det var i denne kategori, at Piratgruppen blev nomineret for at skabe debat om Anti-Piratgruppens lovgrundlag i sager om blandt andet ransagning af bopæle i forbindelse med kampen mod ulovlig fildeling og downloading af musik fra internettet, hvilket normalt er politiets opgave.
Nomineringen skabte megen furore, for hvordan kunne man dog tillade sig at nominere en stribe lovbrydere, mente mange aktører i musikverdenen uden at skele til, at det ikke var den ulovlige del, Piratgruppen var nomineret for.
Hylende morsom vært
Flere sponsorer trak sig derfor ud af arrangementet, men andre trådte til, og de kunne – i øvrigt sammen med flere af de protesterende, der alligevel var til stede til prisfesten i Vega – konstatere, at prisen for Årets Ide i stedet gik til ‘På Danske Læber’, der er en dansksproget hyldest til Leonard Cohen i form af såvel cd-udgivelse som koncert .
Mikael Berthelsen var en veloplagt – faktisk hylende morsom – vært ved showet, der også bød på gode liveoptrædener af Caroline Henderson og Bikstok Røgsystem, der også fik prisen som Årets Håb.
Ellers var de store vindere ikke overraskende Mikael Simpson og Nephew, der i løbet af 2004 fik glimrende anmeldelser for henholdsvis Simpson-albummet ‘De Ti skud’ og Nephew-koncerterne på blandt andet Roskilde Festival og i Vega.
Simpson og Nephew modtog hver to af de 12 priser, hvor der også blev statuetter til Povl Dissing, Outlandish, Claus Hempler, Blue Foundation, Bikstok Røgsystem, Kresten Osgood og Martin Ryum efter et år med mere end almindeligt positive tendenser på den danske musikscene.
Information 28. januar 2005, side 26
Og vinderen 2006 er ...
I år nominerede kritikkerne ballademagerne. Næste år kunne de passende belønne et alternativ
Af Nikolai Thyssen
Der var én vinder, der overskyggede dem alle i går aftes, da Årets Steppeulv blev uddelt i et udsolgt Vega. Og nej, det var ikke som man kunne tro Nephew, der blev kåret både til Årets Orkester og Årets Livenavn. Og heller ikke Årets Komponist, Michael Simpson, hvis De 10 skud blev kåret til Årets Album. Det var heller ikke Outlandish, selvom Årets Sang var deres: Man binder os på mund og hånd.
Nej, vinderen var de danske musikkritikere, som for tre år siden dannede en forening og stiftede en pris, Steppeulven. Den skulle være kritikkernes svar på branchens Danish Music Awards. Dengang sagde de:
»I en tid, da kommercialiseringen af den internationale og dermed den danske musikbranche bliver stadig mere udtalt, er det på tide at smække bremserne i og fundere over, hvad det er, vi er ved at give køb på.«
Steppeulven skulle være det uafhængige (af pladebranchen og kapitalen) alternativ. Indtil årets uddeling var det mest af alt et postulat.
Men så i december nominerede de interesseorganisationen Piratgruppen, der blev til som reaktion på Antipiratgruppen – dem der igen blev kendt for sloganet: ’Vi sagsøger dig ind i helvede.’ Det var konstruktivt. Og selvom kritikkerne på forhånd forsøgte at nedtone polemikken ved at nominere med skriftlige forbehold, vakte det en voldsom debat.
Sponsorerne trak sig en efter en: Først Dansk Musikerforbund, Dansk Artistforbund og Danske Populær Autorer og siden LO, der sponsorerede prisen på 50.000 til Årets Håb. Det var som sådan et held, at fagforeningen trak sig – for hvis musikerne overlader håbet til LO og deres rettighedstænkning, kan de bruge et slagteri i Hjørring som krystalkugle.
I Dansk Musiker Forbund er man sikker på at have ret og elsker at grave grøfter: Så i går lavede forbundets direktør, Martin Arnoldsen, en sammenligning. Det var dumt af kritikkerne, mente han, at ville give en pris til Piratgruppen:
»Det er lige som at give en pris til Hitler, fordi togene går præcist.«
Da priserne blev delt ud, var der ingen overraskelse: Årets ide gik ikke til Piratgruppen. Det, der i første omgang havde vakt så meget furore, gik i stedet til noget så fredsommeligt, noget så fællesskabsskabende som en hyldest: På danske læber – dansk hyldest til Leonard Cohen. Selv denne Arnoldsen må få svært ved virkeligt at hidse sig op.
Det handler kun om musik til dels og i højere grad om, hvad der gemmer sig under hatten ’intellektuel ejendomsret’ i en digital tidsalder. Musik i digitalt format har tydeliggjort både muligheder og skrækscenarier – både den store interesse for kulturen og den mindre interesse for at betale for den. Men først og fremmest har den vist, hvordan monopoler på bedste beskub klamrer sig til eksisterende privilegier. Og vist hvordan det i sidste ende kan og vil begrænse det frie udtryk.
Da juraprofessoren Lawrence Lessig sidste år gæstede Danmark, illustrerede det han med et eksempel. Da den amerikanske it-virksomhed Adobe i 2001 skulle demonstrere deres nyeste teknologi – ebogen – udsendte de Lewis Carrolls Alice i Eventyrland fra 1865 som et eksempel. På det første opslag kunne man klikke på ’Tilladelser’, og her kunne man læse, at bogen ikke var ophavsretsbeskyttet. Men man kunne også læse, hvad man ikke havde tilladelse til: Man måtte ikke kopiere tekst fra bogen, man måtte ikke printe sider fra bogen, man måtte ikke udlåne bogen og man måtte ikke forære bogen væk. »Men,« fortalte Lessig, »den sidste er min favorit: Denne bog må ikke læses højt.« Det blev der grinet meget af dengang, børnebogen som ikke måtte læses højt. Ligeså tåbeligt som det fremstår, lige så glimrende illustrerer det underholdningsindustriens forsøg på at holde fast i det, der ikke er deres og holde fast i stadig nye domæner.
Lessig står bag licensen Creative Commons, som er et forsøg på at balancere behovet for indtjening med nødvendigheden af at dele. Og hvis ikke Årets Håb 2005 – Bikstok Røgsystem – skal udgives med påskriften: 'Må ikke lånes ud, må ikke spilles til fester' er det også et ærinde for musikkritikerne. Det er ingen skam at Piratgruppen ikke blev hædret, men måske skulle Årets Ide 2006 gå til et konstruktivt alternativ: Creative Commons.
nith@information.dk
Politiken 29. januar 2005, 2. sektion, side 5
Steppeulv: Der fik du den, din lille skid
Nephew og Mikael Simpson fik endda to hver, da musikprisen Steppeulven blev uddelt på Vega torsdag aften. Balladen om Piratgruppen, der rystede arrangementet i ugerne op til, fik ikke ny næring, idet det blev Cohen på dansk-projektet, der løb med prisen for årets idé.
Af Henrik Vesterberg
FDM, foreningen af danske musikkritikere, havde med held valgt en ny afviklingsform for den årlige prisfest Steppeulven, der i sin tredje udgave blev afviklet i musikhuset Vega torsdag aften. Selv om eventen, i modsætning til andre lignende begivenheder, direkte frabeder sig tv-dækning, havde FDM allieret sig med en af dem fra tv: Michael Bertelsen var i rollen som konferencier og uddeler aftenens altdominerende figur på den fornøjeligt, begavede og halvfemserironiske måde. Han lagde fra starten ikke skjul på, at han, som sædvanen er for en konferencier ved den type begivenheder, ville sørge for, at det for en stor del kom til at handle om ham selv. Således løftede tv-stjernen og -chefen sløret for en række fif, han havde tilegnet sig under sin opdragelse i medieland:
»En meget kendt nyhedsoplæser lærte mig engang, at når man står over for en menneskemængde og er lidt nervøs, så skal man, mens man taler, have sådan en indre stemme, der siger: »Der fik du den, din lille skid. På den måde sikrer man sig autoritet bag sine ord«, forklarede Mikael Bertelsen. På samme måde fastslog DR 2-chefen, at det at blive noget ved rockmusikken er den ultimative drøm for langt de fleste af os.
»I kender det godt, ikke: Man går på noget hf, spiller lidt sammen med nogle andre, laver nogle demobånd«.
Herefter bliver det så, for de fleste, herunder Bertelsen selv, ikke til så meget. Netop derfor er der grund til at hylde dem, der bliver ved med at forfølge drømmen. I den forbindelse pegede tv-manden på et andet fænomen: Han havde optalt, at blandt de mere end 50 nominerede til Årets Steppeulv, var 90 procent af dem af jysk oprindelse.
»De kommer fra små, mørke jyske byer, hvor der ikke er andet at lave end at lære at spille på et instrument. Til gengæld lærer jyderne det så virkelig, hvor vi københavnere ikke rigtig får øvet os, fordi vi bruger alt for meget tid til at stå på caféerne og diskutere, hvordan coveret skal se ud og lægge strategier for vores PR«.
Blandt vinderne var der ganske rigtigt også noget af en duft af Jylland: Nephew og Mikael Simpson fik hver to statuetter og må vel betragtes som aftenens samlede vindere. Men det var ærkekøbenhavnere, der løb med de to mest hæderfulde priser: Bikstok Røgsystem fik 50.000-kroners legatet som årets håb, og sangeren Povl Dissing blev hyldet under lange stående ovationer for hæderen som Årets Pioner.
Så alt var på det nærmeste fryd og gammen blandt de 1.500 forsamlede musikfolk og -fans, selv om der i eftersnakken blev droppet noget malurt i bægeret, da man kunne konstatere, at ikke én eneste kvinde var blandt de præmierede til trods for, at så markante yngre rockkvinder som Lise Westzynthius, Marie Laurette Friis, Signe Høirup og Pernille Rosendahl var blandt de nominerede.
henrik.vesterberg@pol.dk
Fyens Stiftstidende 29. januar 2005
Steppeulv med bid
Af Roberto Zacharias
Piratkopiering var det helt store samtaleemne, da Foreningen af Danske Musikkritikere torsdag aften delte priser ud til årets musikere på koncertstedet Vega i København.
Det skyldtes ikke mindst, at juryen havde valgt at nominere Piratgruppen i kategorien 'Årets Ide' for at skabe debat om AntiPiratGruppens arbejdsmetoder i kampen mod ulovlig fildeling og downloading af musik fra internettet.
Nomineringen fik flere sponsorer til at trække sig, men andre meldte sig og reddede det økonomiske fundament for Steppeulven, som prisfesten hedder.
Den veloplagte vært, komikeren og DR 2-chefen Mikael Bertelsen, mindede gennem hele showet publikum om den følelsesladede sag med små spidse kommentarer. Det fik flere af prisvinderne til at lufte deres holdninger, efter at de havde modtaget den lille statuette, der skal forestille en Steppeulv.
Simon Kvamm fra Nephew, der kunne glæde sig over at have vundet to af de 12 priser, benyttede således lejligheden til at fortælle, at bandet i fællesskab havde sendt et læserbrev til Information for at nuancere debatten.
Pizza til Simpson
Knap så seriøs var Mikael Simpson, der også hentede to statuetter hjem til reolen.
- I må sgu gerne downloade mine numre. Men så skal I også love, at I køber en pizza til mig næste gang I ser mig stå og vente på bussen på Nørrebrogade.
Man kunne næsten mærke lettelsen brede sig, da det endelig blev afsløret, at prisen for 'Årets Ide' gik til den dansksprogede Leonard Cohen-hyldest, 'På Danske Læber'.
Men det var ikke snak det hele. Showet bød også på gode liveoptrædener af blandt andre Brønderslev-bandet The Blue Van og dancehallgruppen Bikstok Røgsystem, der fik prisen som årets håb - og en check på 50.000 kroner.
Den største oplevelse var dog, da Mikael Bertelsen mere eller mindre frivilligt gav den som rocksanger. Tidligere på aftenen havde den jakke- og slipsklædte vært påstået, at han kun havde sagt ja til jobbet, fordi han altid har drømt om at være en rockgud.
Simon Kvamm tog ham på ordet, og sammen leverede de en mindeværdig version af Nephew-hittet 'En wannabe Darth Vader', der fik hele salen - og ikke kun de mange teenagetøser på balkonen - til at rejse sig fra træsæderne i det gamle Folkets Hus.
Ekstra Bladet 28. januar 2005, 1. sektion, side 37
Pionér på pension
Povl Dissing fejrede fødselsdag med Steppeulvens ærespris
Af KENAN SEEBERG
- Jeg er måbende, forbavset og dybt beæret over at få en pris som pioner. Ikke mindst fordi den kommer fra kritikerne og ikke fra forretningsverdenen, sagde Povl Dissing til Ekstra Bladet med Steppeulvenes Pionér-pris i hånden.
Og hvilken måde at fejre fødselsdag på. Dissing gik ikke bare ind i anmeldernes Hall Of Fame, men blev folkepensionist på 67 med ret til mimrekort og folkepension.
I en fyldt sal i Folkets Hus, Store Vega, København.
Med stående ovationer fra de forenede danske musikkritikere, der uddeler prisen, og fra dem det hele handler om: Rockere og rappere, poppedrenge og sangsild, hippier, ho's og hangarounds.
- Rejs jer op for Povl Dissing, kommanderede konferencier Mikael Bertelsen. det havde han slet ikke behøvet.
Giv mig en hest mor
- Er det min store drøm, der går i opfyldelse nu, sagde den gamle kæmpe med et glimt i øjet:
- Min mor er jo død for mange år siden, men når jeg ser på statuetten, spørger jeg mig selv om det er nu jeg endelig får den hest. Tak for Pionér-Hesten, smilede Dissing, der sagde at han havde slået 'pionér op i nu-dansk ordbog:
- Jeg har altid forbundet ordet med de amerikanske indvandrere, der betræder nyt land. Men der stod så mange gode ting, at jeg blev helt benovet og skyndte mig at lukke bogen igen, sagde den beskedne mestersanger, der over for Ekstra Bladet afslørede, at han ikke har mistet sit bid, men til gengæld sin tro:
Stoler ikke på politikere
- Hver gang jeg har blandet mig i politik, har jeg holdt på den forkerte hest. Nu er jeg efterhånden voksen og kan gennemskue det, de siger. Jeg har mistet respekten for politikerne, og jeg tror ikke på dem. Men naiv som jeg er, så stemmer jeg stadig. Jeg siger ikke på hvem, men det er på dem, der er på den rigtige side af midten og mod krigen.
- Hvorfor spiller du ikke i aften?
- Fordi det er alt for lang tid siden, jeg har været alene på scenen. Men jeg øver mig for tiden, så jeg kan nyde mit otium på en passende måde. Så jeg kan tage ud at optræde som en rigtig troubadour, bare mig og min guitar. Og når nu jeg er blevet pensionist, skal jeg selvfølgelig have mimrekort, men det får nok lov at ligge i skuffen et stykke tid, smilede Dissing.
Modige sponsorer
For bare to uger siden var Steppeulvene truet af lukning. De tidligere sponsorer, som var musikernes egne organisationer samt LO, blev sure over, at kritikerne havde nomineret AntiPiratgruppen som en af årets ideer. Og trak deres støtte.
Men Roskilde Fonden, Laserdisken og Studenterhuset i Aalborg trådte modigt ind i hvepsereden om den ulovlige piratkopiering.
Og så var det slet ikke piraterne, der tog prisen for Årets Idé, men Nikolaj Nørlund og Anders Dohn for Leonard Cohen-cd'en, 'På Danske Læber'.
- Stor ståhej for ingenting, som Mikael Bertelsen syrligt sagde, da han havde givet de to prisen.
kenan@eb.dk
Urban København 28. januar 2005, 1 Sektion, Urban. sektion, side 42
Ingen piraterier i Vega i aftes
MUSIKPRISER Mikael Simpson og Nephew modtog hver to priser ved musikkritikernes uddeling af Årets Steppeulve.
Af PETER ELSNAB
Piratgruppen blev ikke hædret med den lille statuette, der skal forestille en steppeulv, da Foreningen af Danske Musikkritikere ved et vellykket show i går aftes uddelte priser til årets musikere – og naturligvis også til den meget omtalte ‘Årets Ide’ i musikverdenen.
Det var i denne kategori, at Piratgruppen blev nomineret for at skabe debat om Anti-Piratgruppens lovgrundlag i sager om blandt andet ransagning af bopæle i forbindelse med kampen mod ulovlig fildeling og downloading af musik fra internettet, hvilket normalt er politiets opgave.
Nomineringen skabte megen furore, for hvordan kunne man dog tillade sig at nominere en stribe lovbrydere, mente mange aktører i musikverdenen uden at skele til, at det ikke var den ulovlige del, Piratgruppen var nomineret for.
Hylende morsom vært
Flere sponsorer trak sig derfor ud af arrangementet, men andre trådte til, og de kunne – i øvrigt sammen med flere af de protesterende, der alligevel var til stede til prisfesten i Vega – konstatere, at prisen for Årets Ide i stedet gik til ‘På Danske Læber’, der er en dansksproget hyldest til Leonard Cohen i form af såvel cd-udgivelse som koncert .
Mikael Berthelsen var en veloplagt – faktisk hylende morsom – vært ved showet, der også bød på gode liveoptrædener af Caroline Henderson og Bikstok Røgsystem, der også fik prisen som Årets Håb.
Ellers var de store vindere ikke overraskende Mikael Simpson og Nephew, der i løbet af 2004 fik glimrende anmeldelser for henholdsvis Simpson-albummet ‘De Ti skud’ og Nephew-koncerterne på blandt andet Roskilde Festival og i Vega.
Simpson og Nephew modtog hver to af de 12 priser, hvor der også blev statuetter til Povl Dissing, Outlandish, Claus Hempler, Blue Foundation, Bikstok Røgsystem, Kresten Osgood og Martin Ryum efter et år med mere end almindeligt positive tendenser på den danske musikscene.