PDA

Se fuld version : Entrapment / At blive lokket i en fælde


styless
11-23-2004, 08:41 AM
Fik en lidt forstyrende mail her i går. En person havde set min e-mail på en hjemmeside og spurgte om hvordan man kunne downloade noget ulovligt materiale. Normalt vil jeg tænke det bedste om folk og tænkte at han sikkert var en idiot, men blev alligevel lidt mistænktsom overfor om han måske var agent for AntiPiratGruppen. Jeg svarede self. ikke på hans spørgsmål. 1. Fordi jeg ikke vil roddes ud i noget. 2 Fordi jeg ikke kendte noget til det.

Men må de det? Hvad siger den danske lovgivning? Må man godt lokke folk i fælder "entrapment" som det hedder i USA.

Nemeton
11-23-2004, 09:11 AM
Skrev han ikke noget om hvilken hjemmeside han havde fundet din mail på? Det kunne da være sjovt at se om der var hold i hvad han sagde eller om det virkelig bare var et stort fjols.

Desuden tvivler jeg stærkt på at det er ulovligt at fortælle hvor man kan hente programmer som man kan bruge til download - det er først i det øjeblik at du henter/deler noget ulovligt at du bryder loven. P2P programmerne kan jo også bruges til at dele ikke ophavsrets beskyttede ting.....

styless
11-23-2004, 09:33 AM
Ja, han skrev hvilken hjemmeside det var. Jeg vil helst ikke ud med den, men jeg kan forsikre om det ikke er en warez side eller lign.

Det var ikke et P2P program han ville have henvisning til. Det var selve det ulovlige "indhold". Det er ulovligt, det ved jeg godt :)

Han sagde han skrev til mig, fordi jeg havde kommenteret det ulovlige indhold, og fordi jeg havde læst nyheden, derfor måtte jeg jo ligge inde med det (lyder lidt som noget APG kunne finde på at sige :). "Du har et P2P program derfor er du også pirat!" ;)

Alt i alt ligger jeg ikke inde med noget, hvilket jeg også gjorde klart for ham. Dog er han meget stædig og vil stadig gerne have af vide hvor man kan hente det. Igen virker det som en taktik som DE kunne finde på at bruge.

Jowls
11-23-2004, 10:59 AM
Har ikke hørt om tilfælde hvor APG har brugt denne eller lignende taktikker før, men derfor kan de selvfølgelig godt have gjort det.

APG er ingen politimyndighed, så de er ikke underlagt de samme regler for efterforskning som politiet, når det gælder brug af meddelere og lokkeduer.

styless
11-23-2004, 11:29 AM
Så det vil sige hvis de prøver at lokke mig i en fælde så er det faktisk fuldt lovligt?

Men okay... De kan bare komme jeg har ikke gjort noget forkert...

Smiley_Carpe_Diem
11-23-2004, 12:23 PM
Du kan jo sagtens vise personen hvilket program han/hun skal bruge, uden direkte at opfordre til at bryde ophavsretighederne. Jeg har personligt hjulpet nogle herinde fra med nyhedsgrupper, men jeg fortæller dem kun at de KAN finde film, musik m.m, ikke noget med at opfordre dem til det.

Det er bare mit "råd" ;-)

techie
11-25-2004, 09:58 AM
Har ikke hørt om tilfælde hvor APG har brugt denne eller lignende taktikker før, men derfor kan de selvfølgelig godt have gjort det.

APG er ingen politimyndighed, så de er ikke underlagt de samme regler for efterforskning som politiet, når det gælder brug af meddelere og lokkeduer.

Der var et eksempel oppe på et tidspunkt, hvor en DJ blev plaget af den samme idiot igen og igen og en kopi af et eller andet nummer han spillede.

Først afviste DJ'en ham, men han kom igen flere gange og til sidst brændte DJ'en nummeret til ham og så klappede fælden - for det var en meddeler.

Jeg har aldrig set egentligt dokumentation for historien, så om den er sand skal jeg ikke kunne sige.

Jowls
11-25-2004, 11:15 AM
Der var et eksempel oppe på et tidspunkt, hvor en DJ blev plaget af den samme idiot igen og igen og en kopi af et eller andet nummer han spillede.

Først afviste DJ'en ham, men han kom igen flere gange og til sidst brændte DJ'en nummeret til ham og så klappede fælden - for det var en meddeler.

Jeg har aldrig set egentligt dokumentation for historien, så om den er sand skal jeg ikke kunne sige.

Om det kunne lade sig gøre på den måde er lidt tricky. APG's opgave er at overbevise en foged om, at deres rettigheder er blevet krænkede. Ikke "bevise" som i straffesager, men blot "overbevise". I princippet er der ingen regler - hverken praktiske eller etiske - for, hvad APG må gøre for at efterforske, bortset fra at de er underlagt de helt samme regler som almindelige borgere. Dvs. at de ikke har samme beføjelser som politiet (arrestation, afhøring, aktindsigt i private forhold, ransagning osv.), men tilgengæld er de heller ikke underlagt samme regler som politiet f.eks. med hensyn til brug af lokkeduer.

De fleste som har set mange amerikanske retssalsdramaer bliver overraskede, når de møder op i en dansk ret for første gang - specielt fogedretten. I USA er man meget formelle og procedure-orienterede, og der ses af og til eksempler på at selv en morder går fri - ikke fordi beviserne ikke foreligger men fordi politiet glemte at oplyse ham om hans rettigheder eller ikke havde nogen ransagningskendelse da de fandt revolveren i gerningsmandens papirkurv eller lignende. Så smider dommeren simpelhen beviserne ud, og ser bort fra dem. Anklagede kan så gå grinende ud af retssalen som en fri mand og sælge sin historie til Hollywood.

I en dansk fogedret er man langt mere praktisk og uformel. Det hele foregår nærmest som en almindelig rundborssamtale hvorunder fogeden prøver at danne sig et indtryk af, hvem der har ret. Har APG fået deres beviser eller indicier på en suspekt facon vil det ikke automatisk betyde, at fogeden vil se bort fra disse og forkaste sagen. I stedet vil man skulle rejse en separat sag mod APG for det man nu måtte mene, at de har gjort forkert.

styless
11-25-2004, 06:49 PM
Smiley_Carpe_Diem - Problemet er at jeg ikke har lyst til at vise folk hvor de kan finde et P2P program. Jeg har heller ikke lyst til at bryde loven og fortælle dem hvor de kan hente ophavsrettigheds beskyttede filer. Hvis folk vil bryde loven må de sku være kloge nok til at finde det selv.

Jeg hverken henter eller deler selv, men deltager glædeligt i debatten om APG og piratkopiering. (Jeg er imod APG, bare roligt, hehe :) ). Og har ikke noget problem med hvis folk henter ulovligt. De må bare være kloge nok, som jeg siger, til at finde det selv og tage konsekvensen hvis de bliver fanget.

techie - Ja jeg har hørt om den sag med DJ'en og den skulle vist være god nok. Jeg kender også godt til de amr. retsforhold og det var bla. derfor jeg brugte dem som eksempel. Mener personligt at de kunne lære lidt af os, men vi også kunne lære lidt af dem ;)

Men takker for jeres tid og svar :)