Benno
11-14-2004, 05:12 PM
Nedenstående skrev jeg inden det amerikanske præsdentvalg, men mistede det i et digitalt uheld. Jeg har nu genskabt det for om ikke andet linkenes skyld.
Jeg har netop investeret de 160 kr. Dillinger Escape Plans (http://www.dillingerescapeplan.com/) nye CD-udspil koster i den version, der inkluderer en DVD. For overhovedet at høre den, er jeg nødt til at 'rippe' den til filformatet MP3, da jeg ikke har ejet en CD-afspiller i årevis, og næppe heller nogen sinde kommer til det igen. Så er det jo heldigt, at USA ikke har haft så voldsomt held med deres lovforslag om at forbyde teknologier, der kan bruges til at bryde copyrightlovgivningen med - for så havde CDex (http://www.cdex.n3.net/), som jeg brugte til formålet, jo været forbudt, jeg havde haft valget mellem kriminalitet eller ikke at kunne høre min nye CD. Det samme valg DVD-Jon stod over for, da han ville se sin Matrix-DVD på sin Linux-maskine, og heldigvis valgte at hacke kopisikringen (og heldigvis vandt den efterfølgende retssag).
Guderne vil vide, at Dillinger Escape Plan er så larmende og kaotisk, selv os der hører det må overveje hvad der har fået os så 'langt ud'. Det skal jeg lade ligge for denne gang (nyder den dog mens jeg skriver dette), og blot konstatere, den næppe havner på nogen officiel hitliste lige foreløbig!
Hvad var et hit?
Selv får jeg en mærkelig uro i kroppen af eksempelvis at lytte til P3s hitliste-program, de sender i weekenden. Det er næsten pr. definition det mest kedelige musik, de spiller der. Men netop sådanne officielle, salgsbaserede hitlister har jo været normen for at måle popularitet i årevis, og har nydt ganske megen opmærksomhed og autoritet.
I min sene folkeskole- og senere gymnasietid var det ligefrem noget visse af mine skolekammerater gik op i. Tror godt jeg kan påstå, disse lister har mistet en stor del af deres popularitet!?
De var et produkt af pladeselskabernes promovering. Når en LP lå øverst, kunne folk finde på at købe den pga. det alene, og produktets status røg ind i en selvforstærkende cyklus. Musikindustrien havde lytterne i et jerngreb.
Siden kom Internettet, store harddiske, MP3 (og OGG m.m.), billige brændere, gode lydkort etc. til, og tingene ændredes. Af nostalgiske grunde gik mange musikfreaks med på Musikindustriens instinktive selvforsvar: Musikdownloadere stjal fra fattige musikere, blev det postuleret. Fra tid til anden er forskellige 'undersøgelser' blevet fremført som bevis for det ene og det andet argument - en utroværdig seance a la mobiltelefonselskabernes undersøgelser om evt. farer ved at tale i mobiltelefoner. Jeg vil holde på, at det er forbrugeradfærd, der er blevet ændret; musikelskerne der har fået mulighed for at lade hånt om industriens jerngreb.
Nogle musikere/pladeselskaber har valgt at svare igen med tåbelige forsøg på kopisikring af deres produkter, mens dem jeg selv hører heldigvis har svaret igen ved at forbedre varen - som i Dillinger Escape Plans tilfælde f.eks. med en medfølgende DVD i en lækker indpakning (hvoraf sidstnævnte i hvert fald ikke kan downloades nogen steder).
Hvad var et hit? Det var Madonnas nye, Michael Jacksons nye og hvad bagmændene eller var rimelig sikre på at få afsat til overpris. For at citere Dillinger Escape Plans sang for megastjernerne af igår:
We're Hollywood Squares
We're going nowhere
Hvad er et hit?
Tjae... det er jo hvad folket hører!
Foreløbig vil jeg bare notere mig, at BBC har oprettet hvad de kalder The Official UK Download Chart (http://www.bbc.co.uk/radio1/chart/top40/download.shtml) - egentlig bare en traditionel hitliste genereret ud fra MP3-filer købt online. Alligevel en lidt spændende nyskabelse.
Man kunne også forestille sig en uofficiel hitliste, genereret ud fra søgninger på P2P-netværk. F.eks. fik jeg for nylig lyst til at genlytte Scorpions Wind of Change, og fandt det mere praktisk at downloade det end at tilslutte min gamle walkman til min computer, så jeg kunne høre det fra mit gamle originale kassettebånd. Den mest almindelige version af dette nummer lå umiddelbart tilgængeligt fra over 1000 kilder! Og der var mange andre versioner (lydkvaliteter, live-optagelser etc.) tilgængelige. Det synes jeg dæleme siger noget om at det nummer - uanset hvor cool man lige synes Scorpions er - indtager en vis plads i musikhistorien. Præcist hvordan en egentlig 'hitliste' skulle skrues sammen, kræver dog lidt mere overvejelse.
Endelig laver f.eks. Winamp 5 (http://winamp.com/) automatisk ens egen hitliste, ved at tælle hvor mange gange man hører de enkelte numre. Da denne afspiller også sender brugsstatistikker tilbage til Winamp-folkene, så de kan tilrette fremtidige versioner efter brugernes behov, kunne de vel også nemt nok generere en hitliste ud fra hvad folk rent faktisk hører!? Da jeg netop ser, der er kommet en ny opdatering (5.05), og tælleren vist nulstilles ved geninstallering, kan jeg jo lige notere mig hvad der har været min Top 5 hitliste siden jeg opdaterede til version 5.04:
Placering. Band - Sangtitel (antal gange lyttet)
1. Sepultura - Apes Of God (19)
2. Deicide - Deicide (18)
3. Chimaira - Down Again (13)
4. Fear Factory - Slave Labor (12)
5. Deftones - Passenger (12)
...og jo: jeg har CD'erne ;-) Faktisk er sangene nr. 1 og 4 fra CDere, der også kommer i luxoriøs indpakning og er spækket med ekstramateriale. Skal i farten også lige reklamere for mine kammerater fra Corpus Mortale (http://corpusmortale.com/): I deres produktudvikling indgår, at man kan downloade deres gamle numre fra deres hjemmeside, og at man kan klodse både CD og t-shirt - hvis man som jeg var i færd med at splejse til en kasse øl med guitaristen ;-)
Copyright: Økonomisk magt over information
I forlængelse af mit forsøg på at anskueliggøre hvordan 'kampen om copyrighten' først og fremmest er en magtkamp, vil jeg fortsætte i en lige linie ind i dagens politiske kampscene. Som Hardt og Negri argumenterer for i Impiriet (http://www.hup.harvard.edu/catalog/HAREMI.html) tog Marx ikke fejl, da han forudså kapitalismens økologiske kollaps, han undervurderede bare kapitalisternes opfindsomhed. Copyrightlovgivningerne er eksempler på sådan opfindsomhed - patenter på dyre- plante- og sågar menneskegener hører til de mere groteske af slagsen, musikpatenter lidt mere håndgribelige, men grundlæggende af tilsvarende udbyttende art.
Prøv at se hvordan Slashdot.org (http://yro.slashdot.org/article.pl?sid=01/03/16/1256226&tid=153) har været nødt til at censurere sig selv, fordi de var kommet til at skrive om en tekst, Scientology havde patent på. Hallo: Hvorfor køber Vatikanet ikke bare patent på Bibelen, så er al religiøs diskussion ovre!
For at fortsætte noget aktuelt: Her er hvad jeg over de sidste par dage har læst mig til om det amerikanske præsidentvalg:
Bush og Kerry
Tyran mod folkehelt? Selv om især førstnævnte forsøger at føre debatten på et så sort/hvidt niveau, holder det selvfølgelig ikke. Begge kandidater har f.eks. brugt copyrightlovgivningen til at sabotere deres modparts kampagner med.
F.eks. ville dokumentarfilm-instruktøren Robert Greenwald i sin prisbelønnede 'Uncovered: The Whole Truth About the Iraq War' bruge et klip fra den amerikanske TV-station NBC, hvor George W. Bush skulle virke utroværdig i særlig grad (imponerende!) - men det nægtede NBC ham (http://www.wired.com/wired/archive/12.08/view.html?pg=5) med henvisning til at filmen ikke 'flink' nok over for præsidenten!
Sandsynligvis iværksat og sponsoreret af republikanerne, er en gruppe vietnamveteraner gået igang med at bagvaske John Kerry for sin angiveligt glorværdige indsats i denne beskidte krig. Dertil har de bl.a. brugt et foto, som blev taget af en af Kerrys kammerater. Derfor har Kerry fået sin makker til at hævde sin copyright over billedet, hvilket igen får republikaner-veteranerne til at harcellere (http://www.vietnamveteransagainstjohnkerry.com/g_butler_law.htm). Tsk-tsk, så er ringen vist allerede sluttet.
Valget om at blive "Lederen af Den Frie Verden"
...helt sikkert. Tro på det.
Som jeg allerede har noteret mig (dødt link fjernet), var selv demokraternes konvent en parodi på demokrati. Til republikanernes gik politiet rundt og indfangede demonstranter mere eller mindre indiskriminerende i store net (http://www.nydailynews.com/09-01-2004/news/politics/story/227797p-195634c.html)
At ligge inde med Sandheden ® kan åbenbart også blive for meget af det gode. F.eks. forstår jeg bedre og bedre, at Bill Gates har sat sit online magasin Slate til salg (http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/articles/A9120-2004Jul23.html), for først kom de, som jeg også tidligere noterede mig (dødt link fjernet), til at anbefale sine læsere at surfe med Mozilla (http://www.mozilla.org/) i stedet for Internet Explorer, og nu er en af deres journalister blevet fanget i NYPDs net (http://www.slate.com/Default.aspx?id=2105974&) sammen med nogle grumme 'anarkister' (sic!).
Og så er jeg jo ikke en gang kommet ind på det traditionelle amerikanske valgfusk, der for fire år siden først langsomt lod sig afsløre af udenlandske medier. Til 'Den Frie Verden's forsvar må man dog sige, visse medier allerede nu er begyndt at skrive om det der måske, måske ikke kommer til at foregå denne gang - f.eks. at amerikanske tropper nægtes en hemmelig afstemning (www.nytimes.com/2004/09/03/opinion/03fri2.html?ex=1251950400&en=f4412fcf59cc72b2&ei=5090&partner=rssuserland). Det skal da nok sikre nogle republikanske stemmer, særligt hvis de får lov at stemme efter valgdagen lige som sidst! Og som det cubanske medie Granma (http://www.granma.cu/ingles/2004/septiembre/mier1/36votos.html), fra hvem Bush næppe skal forvente nogen 'flink' dækning bl.a. set i lyset af hans milliardprogram til anti-Castro propaganda, med god ret bemærker sig, er det nærmest groteskt at sammenligne det nys overståede valg i Venezuela med det forestående valg i USA: I) For det første var valget i sig selv et initiativ taget af CIA til af få afsat den lidt for folkepopulære præsident der, Hugo Chavez, II) for det andet blev sejrherren først anerkendt af USA lang tid efter alle andre landes valgobservatører havde tilkendegivet, folket havde fået deres præsident efter alle lovens foreskrifter og III) for det tredie citeres 'elections supervisor' i Florida, Theresa LePore, for at udtale om valgobservatører: "Let them come down! We’ll kick them all out, [Michael] Moore included!" Sandelig betryggende; men det er åbenbart faktuelt at valgobservatører ikke må komme nærmere end '50 feet', eller ca. 15 meter, tættere på et valgsted. Hvad de så skal observere vides ikke.
Morale eller ironi?
For det fjerde, femte, sjette m.m.: Læs selv den cubanske artikel. Utroværdigt, vil nogen måske indvende, med en cubansk kilde til omtale af lige netop det amerikanske præsidentvalg. Måske. Men det pudsige i denne copyrightede tidsalder er, at de blandt deres kilder nævner... jeps! Slate.com ;-)
Jeg har netop investeret de 160 kr. Dillinger Escape Plans (http://www.dillingerescapeplan.com/) nye CD-udspil koster i den version, der inkluderer en DVD. For overhovedet at høre den, er jeg nødt til at 'rippe' den til filformatet MP3, da jeg ikke har ejet en CD-afspiller i årevis, og næppe heller nogen sinde kommer til det igen. Så er det jo heldigt, at USA ikke har haft så voldsomt held med deres lovforslag om at forbyde teknologier, der kan bruges til at bryde copyrightlovgivningen med - for så havde CDex (http://www.cdex.n3.net/), som jeg brugte til formålet, jo været forbudt, jeg havde haft valget mellem kriminalitet eller ikke at kunne høre min nye CD. Det samme valg DVD-Jon stod over for, da han ville se sin Matrix-DVD på sin Linux-maskine, og heldigvis valgte at hacke kopisikringen (og heldigvis vandt den efterfølgende retssag).
Guderne vil vide, at Dillinger Escape Plan er så larmende og kaotisk, selv os der hører det må overveje hvad der har fået os så 'langt ud'. Det skal jeg lade ligge for denne gang (nyder den dog mens jeg skriver dette), og blot konstatere, den næppe havner på nogen officiel hitliste lige foreløbig!
Hvad var et hit?
Selv får jeg en mærkelig uro i kroppen af eksempelvis at lytte til P3s hitliste-program, de sender i weekenden. Det er næsten pr. definition det mest kedelige musik, de spiller der. Men netop sådanne officielle, salgsbaserede hitlister har jo været normen for at måle popularitet i årevis, og har nydt ganske megen opmærksomhed og autoritet.
I min sene folkeskole- og senere gymnasietid var det ligefrem noget visse af mine skolekammerater gik op i. Tror godt jeg kan påstå, disse lister har mistet en stor del af deres popularitet!?
De var et produkt af pladeselskabernes promovering. Når en LP lå øverst, kunne folk finde på at købe den pga. det alene, og produktets status røg ind i en selvforstærkende cyklus. Musikindustrien havde lytterne i et jerngreb.
Siden kom Internettet, store harddiske, MP3 (og OGG m.m.), billige brændere, gode lydkort etc. til, og tingene ændredes. Af nostalgiske grunde gik mange musikfreaks med på Musikindustriens instinktive selvforsvar: Musikdownloadere stjal fra fattige musikere, blev det postuleret. Fra tid til anden er forskellige 'undersøgelser' blevet fremført som bevis for det ene og det andet argument - en utroværdig seance a la mobiltelefonselskabernes undersøgelser om evt. farer ved at tale i mobiltelefoner. Jeg vil holde på, at det er forbrugeradfærd, der er blevet ændret; musikelskerne der har fået mulighed for at lade hånt om industriens jerngreb.
Nogle musikere/pladeselskaber har valgt at svare igen med tåbelige forsøg på kopisikring af deres produkter, mens dem jeg selv hører heldigvis har svaret igen ved at forbedre varen - som i Dillinger Escape Plans tilfælde f.eks. med en medfølgende DVD i en lækker indpakning (hvoraf sidstnævnte i hvert fald ikke kan downloades nogen steder).
Hvad var et hit? Det var Madonnas nye, Michael Jacksons nye og hvad bagmændene eller var rimelig sikre på at få afsat til overpris. For at citere Dillinger Escape Plans sang for megastjernerne af igår:
We're Hollywood Squares
We're going nowhere
Hvad er et hit?
Tjae... det er jo hvad folket hører!
Foreløbig vil jeg bare notere mig, at BBC har oprettet hvad de kalder The Official UK Download Chart (http://www.bbc.co.uk/radio1/chart/top40/download.shtml) - egentlig bare en traditionel hitliste genereret ud fra MP3-filer købt online. Alligevel en lidt spændende nyskabelse.
Man kunne også forestille sig en uofficiel hitliste, genereret ud fra søgninger på P2P-netværk. F.eks. fik jeg for nylig lyst til at genlytte Scorpions Wind of Change, og fandt det mere praktisk at downloade det end at tilslutte min gamle walkman til min computer, så jeg kunne høre det fra mit gamle originale kassettebånd. Den mest almindelige version af dette nummer lå umiddelbart tilgængeligt fra over 1000 kilder! Og der var mange andre versioner (lydkvaliteter, live-optagelser etc.) tilgængelige. Det synes jeg dæleme siger noget om at det nummer - uanset hvor cool man lige synes Scorpions er - indtager en vis plads i musikhistorien. Præcist hvordan en egentlig 'hitliste' skulle skrues sammen, kræver dog lidt mere overvejelse.
Endelig laver f.eks. Winamp 5 (http://winamp.com/) automatisk ens egen hitliste, ved at tælle hvor mange gange man hører de enkelte numre. Da denne afspiller også sender brugsstatistikker tilbage til Winamp-folkene, så de kan tilrette fremtidige versioner efter brugernes behov, kunne de vel også nemt nok generere en hitliste ud fra hvad folk rent faktisk hører!? Da jeg netop ser, der er kommet en ny opdatering (5.05), og tælleren vist nulstilles ved geninstallering, kan jeg jo lige notere mig hvad der har været min Top 5 hitliste siden jeg opdaterede til version 5.04:
Placering. Band - Sangtitel (antal gange lyttet)
1. Sepultura - Apes Of God (19)
2. Deicide - Deicide (18)
3. Chimaira - Down Again (13)
4. Fear Factory - Slave Labor (12)
5. Deftones - Passenger (12)
...og jo: jeg har CD'erne ;-) Faktisk er sangene nr. 1 og 4 fra CDere, der også kommer i luxoriøs indpakning og er spækket med ekstramateriale. Skal i farten også lige reklamere for mine kammerater fra Corpus Mortale (http://corpusmortale.com/): I deres produktudvikling indgår, at man kan downloade deres gamle numre fra deres hjemmeside, og at man kan klodse både CD og t-shirt - hvis man som jeg var i færd med at splejse til en kasse øl med guitaristen ;-)
Copyright: Økonomisk magt over information
I forlængelse af mit forsøg på at anskueliggøre hvordan 'kampen om copyrighten' først og fremmest er en magtkamp, vil jeg fortsætte i en lige linie ind i dagens politiske kampscene. Som Hardt og Negri argumenterer for i Impiriet (http://www.hup.harvard.edu/catalog/HAREMI.html) tog Marx ikke fejl, da han forudså kapitalismens økologiske kollaps, han undervurderede bare kapitalisternes opfindsomhed. Copyrightlovgivningerne er eksempler på sådan opfindsomhed - patenter på dyre- plante- og sågar menneskegener hører til de mere groteske af slagsen, musikpatenter lidt mere håndgribelige, men grundlæggende af tilsvarende udbyttende art.
Prøv at se hvordan Slashdot.org (http://yro.slashdot.org/article.pl?sid=01/03/16/1256226&tid=153) har været nødt til at censurere sig selv, fordi de var kommet til at skrive om en tekst, Scientology havde patent på. Hallo: Hvorfor køber Vatikanet ikke bare patent på Bibelen, så er al religiøs diskussion ovre!
For at fortsætte noget aktuelt: Her er hvad jeg over de sidste par dage har læst mig til om det amerikanske præsidentvalg:
Bush og Kerry
Tyran mod folkehelt? Selv om især førstnævnte forsøger at føre debatten på et så sort/hvidt niveau, holder det selvfølgelig ikke. Begge kandidater har f.eks. brugt copyrightlovgivningen til at sabotere deres modparts kampagner med.
F.eks. ville dokumentarfilm-instruktøren Robert Greenwald i sin prisbelønnede 'Uncovered: The Whole Truth About the Iraq War' bruge et klip fra den amerikanske TV-station NBC, hvor George W. Bush skulle virke utroværdig i særlig grad (imponerende!) - men det nægtede NBC ham (http://www.wired.com/wired/archive/12.08/view.html?pg=5) med henvisning til at filmen ikke 'flink' nok over for præsidenten!
Sandsynligvis iværksat og sponsoreret af republikanerne, er en gruppe vietnamveteraner gået igang med at bagvaske John Kerry for sin angiveligt glorværdige indsats i denne beskidte krig. Dertil har de bl.a. brugt et foto, som blev taget af en af Kerrys kammerater. Derfor har Kerry fået sin makker til at hævde sin copyright over billedet, hvilket igen får republikaner-veteranerne til at harcellere (http://www.vietnamveteransagainstjohnkerry.com/g_butler_law.htm). Tsk-tsk, så er ringen vist allerede sluttet.
Valget om at blive "Lederen af Den Frie Verden"
...helt sikkert. Tro på det.
Som jeg allerede har noteret mig (dødt link fjernet), var selv demokraternes konvent en parodi på demokrati. Til republikanernes gik politiet rundt og indfangede demonstranter mere eller mindre indiskriminerende i store net (http://www.nydailynews.com/09-01-2004/news/politics/story/227797p-195634c.html)
At ligge inde med Sandheden ® kan åbenbart også blive for meget af det gode. F.eks. forstår jeg bedre og bedre, at Bill Gates har sat sit online magasin Slate til salg (http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/articles/A9120-2004Jul23.html), for først kom de, som jeg også tidligere noterede mig (dødt link fjernet), til at anbefale sine læsere at surfe med Mozilla (http://www.mozilla.org/) i stedet for Internet Explorer, og nu er en af deres journalister blevet fanget i NYPDs net (http://www.slate.com/Default.aspx?id=2105974&) sammen med nogle grumme 'anarkister' (sic!).
Og så er jeg jo ikke en gang kommet ind på det traditionelle amerikanske valgfusk, der for fire år siden først langsomt lod sig afsløre af udenlandske medier. Til 'Den Frie Verden's forsvar må man dog sige, visse medier allerede nu er begyndt at skrive om det der måske, måske ikke kommer til at foregå denne gang - f.eks. at amerikanske tropper nægtes en hemmelig afstemning (www.nytimes.com/2004/09/03/opinion/03fri2.html?ex=1251950400&en=f4412fcf59cc72b2&ei=5090&partner=rssuserland). Det skal da nok sikre nogle republikanske stemmer, særligt hvis de får lov at stemme efter valgdagen lige som sidst! Og som det cubanske medie Granma (http://www.granma.cu/ingles/2004/septiembre/mier1/36votos.html), fra hvem Bush næppe skal forvente nogen 'flink' dækning bl.a. set i lyset af hans milliardprogram til anti-Castro propaganda, med god ret bemærker sig, er det nærmest groteskt at sammenligne det nys overståede valg i Venezuela med det forestående valg i USA: I) For det første var valget i sig selv et initiativ taget af CIA til af få afsat den lidt for folkepopulære præsident der, Hugo Chavez, II) for det andet blev sejrherren først anerkendt af USA lang tid efter alle andre landes valgobservatører havde tilkendegivet, folket havde fået deres præsident efter alle lovens foreskrifter og III) for det tredie citeres 'elections supervisor' i Florida, Theresa LePore, for at udtale om valgobservatører: "Let them come down! We’ll kick them all out, [Michael] Moore included!" Sandelig betryggende; men det er åbenbart faktuelt at valgobservatører ikke må komme nærmere end '50 feet', eller ca. 15 meter, tættere på et valgsted. Hvad de så skal observere vides ikke.
Morale eller ironi?
For det fjerde, femte, sjette m.m.: Læs selv den cubanske artikel. Utroværdigt, vil nogen måske indvende, med en cubansk kilde til omtale af lige netop det amerikanske præsidentvalg. Måske. Men det pudsige i denne copyrightede tidsalder er, at de blandt deres kilder nævner... jeps! Slate.com ;-)