PDA

Se fuld version : Netradio


PK
11-11-2004, 11:43 AM
sidder med et større projekt med en hjemme side hvor man overvejer at opsætte en netradio, men ingen kan finde rundt i jura og man ønsker ikke at siden skal lukkes pga den funktion.

skal man have tilladelse til at køre en netradio:?:

hvad med ophavsrettigheder på de numre man spiller:?:

er det nok at man bare ejer cd´en for at måtte sende den:?:

håber I kan hjælpe, hvis der er gode tips jeg ik lige har stillet spørgsmål til må I meget gerne komme med dem, for jeg/vi er helt blanke på området :oops:

Jowls
11-11-2004, 04:26 PM
skal man have tilladelse til at køre en netradio?


Ja. Det er Koda som administrerer rettigheder af den art. Reglerne findes på deres hjemmeside....

http://www.koda.dk/usr/koda/kodaweb.nsf/index

Vælg "Brug af musik på internettet" og derefter "internet radio". Så får du den kontrakt som kræves af Koda for at give en APG-sikker tilladelse. Hvis du løber lidt ned i teksten, kan du også se, hvad det koster.

Så vidt jeg lige hurtigt kan skønne er der en grundtarif på 6000 kr/måned plus en variabel afgift som afhænger af din "stations" indtægt. Jeg er ikke helt sikker på, hvad der sker med den afgift, hvis du kører non-profit.

Desuden er du forpligtet til at registrere alt, hvad du spiller og hvor langt tid hvert nummer spilles - dette skal indberettes til Koda hver måned.

Endeligt gælder denne aftale kun for max. 500 samtidige brugere. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad det koster, hvis der er flere... :?

Men du kan kan jo slå på tråden til dem og høre, om du kan få en særaftale, hvis det er et lille website med begrænset publikum drevet på amatør-basis. Jeg er ikke klar over, om man kan det, men det skader da aldrig at spørge.


Hvad med ophavsrettigheder på de numre man spiller?

Rettighederne køber du ikke - kun retten til at fremføre musikken fra din web-radio. Og der er også andre grænser - f.eks. må du ikke bruge musikken i en reklame, kendingsmelodi eller på anden måde ændre i nummeret. Dette kræver en speciel tilladelse fra kunstneren.

Er det nok at man bare ejer cd´en for at måtte sende den?

Ja. Hvis du altså har en Koda-aftale. Hvis du gør det uden at betale Koda svarer det reelt til fildeling.... uden jeg dog er klar over, hvordan det takseres. Men det skal APG jo nok hjælpe med... :wink:

PK
11-12-2004, 08:37 AM
:shock: :shock: :shock:

hmm... det kvalte så lidt lysten til som nonprofit projekt at kører en netradio...

hvad så når det er ukendte kunstnere i danmark, personer som ikke ville ane hvem koda er?

musikken sku være trance/dance/hardstyle fra div. clubs rundt i verdenen... numre der ik blir udgivet på cd i dk.

Jowls
11-12-2004, 11:19 AM
Reglerne er således lavet, at i det øjeblik en kunstner er tilmeldt Koda (eller en af de tilsvarende organisationer i udlandet), så er alt hvad den pågældende laver automatisk omfattet af Koda. Derfor nytter det f.eks. ikke noget at bede kunstneren om tilladelse - der skal alligevel betales Koda-afgift.

I dit tilfælde kunne jeg godt forestille mig, at en stor del af den musik, du planlægger at spille faktisk er Koda-frit, hvis det drejer sig om club DJ's og undergrunds musik. Men hvordan man sikrer sig at dette rent faktisk er tilfældet, ved jeg ikke lige.

:?:

hmm... det kvalte så lidt lysten til som nonprofit projekt at kører en netradio...

Det er netop problemet med det nuværende system. På den ene side er det helt fair at kunstnerne får penge for det de laver, men systemet er så stift og ufleksibelt at mange små og kreative projekter kvæles i fødslen til skade for alle parter - også kunstnerne. F.eks. kunne det jo være, at noget af den musik du spillede ville fænge så meget i Danmark, at den pågældende kunstner pludselig ville få sig en fanskare og dermed et marked herovre....