Se fuld version : ANg. APGs Metoder.
CassacK
11-05-2004, 12:11 AM
Er der nogen, der kan fortælle mig, Hvordan APG egentlig får deres beviser???
Jeg mener, de sidder vel ikke selv og hacker sig ind på ens maskine, for at få de oplysninger de skal bruge!?!
Grunden til at jeg spørg, er sq kun, at det kunne da være rart selv at vide, om det de gør er legalt... Det kunne jo være, at man kunne slippe for at gå til en advokat og be om hjælp, hvis deres beviser er illegale. og så har man jo egentligt sparet en del...
Det burde jo også være tilgængeligt for alle mennesker, at vide, hvordan sådan noget forgår!?!?!
Håber der er nogen fornuftige svar.
Mvh. CassacK
Jowls
11-05-2004, 12:47 AM
Indtil nu har APG lavet skærmdumps fra P2P programmer, hvor de har fået en liste over hvilke filer en bruger med et bestemt IP havde på sin PC til deling. Med dette i hånden har de fået en dommerkendelse som påbød internet-udbyderen at udlevere navn og adresse på den person som IP'en tilhørte.
I enkelte tilfælde har de også anmodet om en uanmeldt fogedforretning med bevissikring på piratens bopæl (ransagning af PC'en), men det er vist ikke så almindeligt. For det meste bruger de bare skærmdump'ene som "bevis" - i første omgang til at sende til folk sammen med et trusselsbrev og et ublu forlig.
APG's metoder er bestemt uetiske og snuskede i kanten, men jeg tvivler på at der er noget at komme efter rent juridisk. De hacker ikke din computer, men tager blot de oplysninger, du selv lægger ud på nettet. Det er derfor du skal sørge for, at ingen kan få en liste over alle de filer, du deler - så virker den lille fidus nemlig ikke mere.
APG laver formentlig også nogle prøve-downloads fra deres ofre for at man ikke skal kunne sige, at man udelukkende havde fakes til deling, som bare tilfældigvis hed det samme som numrene på Eminems nye CD. Men APG må som de eneste gerne downloade, for de kontrollerer jo rettighederne til filerne. Ergo - heller intet ulovligt der :cry:
Det vi skal håbe på er snarere, at retten beslutter sig til at et skærmdump er alt for spinkelt et grundlag at idømme kæmpe-erstatninger på. Hvis vi kombinerer dette med, at piraterne pludselig ikke længere er isolerede og uvidende om deres legale rettigheder, men - takket være Klaws og hans frygtløse fribyttere - er velinformerede og ikke længere villige til at lade sig skræmme så let, så bliver det pludselig MEGET svært for APG at operere.
Da de sendte næsten 200 trusselsbreve ud i denne omgang, havde de med garanti ikke regnet med at skulle i retten med mere end et par stykker. I stedet er der nu et tocifret antal pirater som har besluttet sig til at tage kampen op. Og det har APG slet ikke ressourcer til, for de sætter reelt penge til på hver eneste sag. Jeg tror bestemt ikke, at piratgruppen er med på Johan Schlüters julegave-liste i år :wink:
vBulletin® v3.7.1, Copyright ©2000-2008, Jelsoft Enterprises Ltd.