PDA

Se fuld version : Kopisikring/Kopispærring = brugsforringelse


Geek
10-17-2004, 07:55 PM
Her er et par tanker jeg har gået med et stykke tid, håber dette er stedet at udtrykke dem.

Jeg er den typen der gerne vil købe mine ting, men underholdningsindustrien gør det stadig sværere og sværere at være lovlydig/trofast forbruger.

Her er mine begrundelser:
Det bliver mere og mere udbredt at sætte kopisikring/kopispærring som DRM på produkter. Kopisikring burde efter min mening hedde brugsforringelse, da den forringer den måde jeg kan bruge produktet på.
Jeg ønsker at høre min musik på min MP3 afspiller og på min computer og som den dovne hund jeg er gider jeg ikke skifte CD hele tiden, så jeg forventer at jeg kan lægge min musik ned som både Ogg/vorbis og MP3. Ogg/Vorbis til min PC for bedre lyd og MP3 til MP3-afspilleren da den ikke kan afspille Ogg/Vorbis.
Min CD'er er lovligt købt, det er min MP3-afspiller og min computer også. Hvorfor må jeg ikke afspille min lovlige musik på mine lovligt indkøbte apparater?

Desuden kører jeg Gentoo Linux som mit skrivebord og kopisikringen som regel er lavet til Windows. Og som Linux-bruger mener jeg standarder er meget vigtige og kopisikrede CD'er er jo ikke standard CD'er og kan derfor ikke afspilles på alle CD-afspillere.

Jeg er næsten holdt op med at købe musik af tre grunde;
1. Prisen på ca. 160 kr. for en CD er alt for høj.
2. Online butikker viser ikke om en CD er kopisikret.
3. Da priserne er forhøje derhjemme og da det er besværligt at returnere en defekt CD til fx england hvor priser er mere fornuftige.

Men kopisikring begrænser sig ikke kun til musik cd'er men også film og spil, hvor er det lige jeg ikke må lave en backup af min lovligt indkøbte film? Eller mit 400-500 kr. dyre spil?
Har fornyligt købt en 3G telefon og købte nogle musik-videoer, de koster 12 kr. som jeg syntes var fair pris indtil jeg opdagede at de kun kan ligge på telefonens 10MB store interne RAM-lager og ikke kan overføres til Flash-RAM. Dette gælder alle video-klip man betaler dyre domme for. Så føler jeg mig som forbruger røvrendt på det groveste.

Løsningen på problemet med alle de produkter som efterhånden er mere eller mindre ubrugelig gjort af kopispærringen, kan oftest løses ved at bryde/omgå denne, men dette er takket være EU og vores ”kære” regering ulovligt.

Så min konklusion er derfor;
Hvorfor bruge penge på et produkt man skal gøre sig kriminel for at kunne benytte? Når man kan spare pengene ved at downloade det fra Internettet og stadig være ligeså kriminel, så man kan købe et produkt hvor producenten ikke konsekvent røvrender kunden.

PS.: I tilfælde af nogen skulle være i tvivl, jeg bliver utrolig meget harm over kopisikring.

EDIT: Har lige rette et par stavefejl.