PDA

Se fuld version : APGs opgørelse af erstatningskrav


mibr
10-10-2004, 12:29 AM
I forbindelse med APGs seneste omgang erstatningskrav er der fremkommet mere nøjagtige oplysninger om APGs opgørelse af deres erstatningskrav. Og så vidt jeg kan se er der her to meget interessante forhold:

1) I forbindelse med et brev til en fildeler, som har haft godt 30.000 lydfiler til download, skriver APG, at man skønner, at APGs klienter har rettighederen til 80% af disse filer. Derfor stiller APG kun krav om erstatning for 80% af de 30.000 filer. Men det interessante er, at der tydeligvis er tale om et rent gæt. Man har altså ikke gennemgået alle filerne, men blot lavet det, der i brevet betegnes som et forsigtigt skøn - med andre ord er erstatningskravet baseret på et gæt, og det kunne sådan set lige så godt være 60% som det kunne være 90%.

2) Det fremgår, at APG forudsætter, at hver af de delte filer er blevet downloadet to gange fra fildelerens computer. Derfor ganger man erstatningsbeløbet pr. fil med to. Men igen er det gætværk. APG har jo ingen beviser for, at nogen af filerne rent faktisk er blevet delt - de har blot "bevis" (i form af de omdiskuterede screenshots) for at de pågældende filer har befundet sig på den pågældende fildelers computer. Og så lægger man altså en forudsætning ind som man ikke på nogen måde kan bevise eller bare sandsynliggøre.

Så en stor del af APGs sag bygger altså på gætværk. Man gætter sig frem til hvor mange filer man egentlig har at gøre med, og man gætter sig frem til, hvor mange gange de er blevet kopieret.

Især pkt. 2 synes jeg er interessant. Er der nogen, som kan komme med et kvalificeret bud på, hvordan sådan en argumentation ville blive opfattet i retten? Altså at sagsøger baserer sit erstatningskrav på et rent skøn over misbrugets omfang. Jeg har svært ved at tro på, at retten vil acceptere forudsætningen om to downloads pr. fil - for hvordan når man frem til det tal?