PDA

Se fuld version : Overdreven frygt for AntiPiratGruppen


mibr
10-02-2004, 01:15 PM
Når man læser indlæggene i dette udemærkede forum, så får man indtryk af, at folk nærer en fuldstændig overdreven frygt for APG. Det virker som om mange ganske almindelige fildelere i fuldt alvor tror på, at de hvert øjeblik kan få en kæmperegning fra APG - eller ligefrem besøg af APG og fogeden. Det viser at APG - uanset hvad man i øvrigt måtte mene om dem - er gode til PR: Når de engang imellem snupper en af de større pirater sørger de for omtale i samtlige medier, og da journalisterne generelt ikke ved noget som helst om IT kopierer de bare ukritisk APGs pressemeddelelser. Og omtalen efterlader så et indtryk af at risikoen ved fildeling er meget større end den egentlig er.

Faktum er, at for ganske almindelige fildelere, så er risikoen for nogensinde at komme i kontakt med APG forsvindende lille. Man skal bare lade være med at bruge de fildelingstjenester, hvor andre brugere har mulighed for at se en liste over de filer, som man deler. Det er nemlig en invitation til APG: Med et par klik med musen kan de få en liste over en masse filer, og så er der basis for at køre en sag eller ligefrem skaffe en kendelse og komme på hjemmebesøg. Men i de nyere fildelingstjenester som eDonkey og BitTorrent er det ikke muligt at se en samlet liste over andres delte filer - og så gør man livet surt for APG.

Problemet for APG er at de dermed kun kan knalde folk for at downloade een fil ad gangen. Og da erstatningskravet for een fil ligger på nogle få hundrede kroner er der ikke basis for at køre en sag på det - og det vil formentlig også være svært at få en kendelse, der pålægger udbyderen at udlevere kundens navn og adresse. Men selv hvis APG skulle vælge at køre disse småsager hele vejen gennem systemet, så vil erstatningskravet til fildeleren være meget begrænset.

Men APG har selvfølgelig mulighed for at samle flere sager om samme IP-nummer. Her er deres problem bare, at de ikke kan gå ud fra, at flere forskellige downloads fra samme IP-nummer også stammer fra samme person - mange har nemlig dynamiske IP-adresser. Derfor skal disse sager i princippet køres individuelt, og udbyderne skal via kendelser pålægges at fortælle, hvem der havde IP-nummeret på de forskellige tidspunkter. Så det bliver også meget ressourcekrævende for APG. Og da APGs overvågning i høj grad kræver manuelt arbejde er det ret usandsynligt at de kan få akkummuleret særligt mange sager på den enkelte bruger. Og da slet ikke nok til, at de vil kunne komme på hjemmebesøg, for her kræves, at der deles virkeligt mange filer, og at det begynder at ligne et erhvervsmæssigt forhold.

Så slå koldt vand i blodet. Hvis man kører en server eller deler flere tusinde filer via en fildelingstjeneste, hvor APG kan se alle ens delte filer, så er der en risiko. Men for alle andre er risikoen forsvindende lille.

Jowls
10-02-2004, 02:44 PM
Det viser at APG - uanset hvad man i øvrigt måtte mene om dem - er gode til PR....

Du rammer netop hovedet på sømmet. Og læg også mærke til hvordan APG bearbejder forældre ("jeres børn sidder og laver grov kriminalitet på nettet") samt hvordan det er lykkedes dem at få flere politikere til at interessere sig for "pirat-problemet", som i realiteten kun er et problem for nogle meget få isolerede grupper.

Det er jo netop derfor, at dette initiativ med en Piratgruppe kommer som kaldet. Indtil nu har piraterne kun været repræsenteret af nørdede teenagere iklædt "3vil Haxxor L33T" T-shirt som med jævne mellemrum chokerede hele landet ved at demonstrere på TV2 Lorry hvordan man kunne hente den nye med Eminem fra Kazaa.

Og indslag af denne type blev ofte afsluttet med en seriøs kommentar fra en sympatisk APG-advokat i jakkesæt som med bekymret mine og dyb Poul Nyrup stemme fik alle seere over 16 til at forstå, at dette var den største krise for menneskeheden siden Vesuvs udbrud i 1913....

Med Piratgruppen har vi for første gang fået noget som kan leve op til APG i seriøsitet, viden og formuleringsevne. Og jeg er overbevist om, at Klaws får lige så mange ægteskabstilbud fra forsømte pebermøer efter en TV-optræden som APG-advokaten gør :wink:

Khain
10-02-2004, 06:44 PM
god huskekage...

nu er det jo også vigtigt at ihukomme at piratgruppen's fornemste formål er at få afkriminaliseret almindelig fildeling, og få oplysning ud til forbrugerne om at feriebillederne fra rhodos der ligger på en server, frit tilgængligt ikke gør folk til kriminelle

Jowls
10-02-2004, 07:38 PM
... og at få gjort folk klart at fri spredning af kultur er til alles fordel.

Anonym
10-03-2004, 01:17 AM
Kan kun sige jeg er helt enig