Lasse
09-06-2004, 01:28 PM
Længe har jeg haft lyst til at blande mig i debatten omkring piratkopiering, og hvilket sted er bedre at starte end her. Jeg har mange meninger om emnet, og skrive dem alle i et indlæg er uoverskueligt og formålsløs. Derfor vil jeg nedtone dette indlæg til at omhandle en afgrænset del af emnet.
Først: Jeg mener for god ordens at jeg nok bør gør opmærksom på, at jeg er selv er flittig bruger af P2P, da jeg synes det er en fantatisk teknologi.
Nu til indlægget. Jeg har gjort mig mange tanker og overvejelser om emnet, og i dette indlæg, vil jeg prøve at belyse min mening om, hvorfor jeg synes plade/filmselskaberne er ud af trit med udviklingen. Mange gange høres det i debatten, at lige netop denne anklage mod selv samme, kun er en dårlig undskyldning fra piraternes side, for at kunne retfærdiggøre deres handlinger. Dette mener jeg er langt fra virkeligheden.
Det begrunder jeg med, at størstedelen af plade/filmselskabernes kundegruppe skal findes hos de unge og som sådan også deres omsætning. Desværre for plade/filmselskabernes er denne kundegruppe også vokset op med Internettet og tilhører den såkaldte zappergeneration. De er vant til at blive underholdt præcis når de vil og hvor de vil, og fanger tingene ikke deres interesse, så er de klikket/zappet videre. Man kan vel med gode ret sige, at de unges vaner og handlinger i dag, er blevet synonym med Internettet, når det kommer til underholdning. Derfor er det for mig komplet uforståeligt, at industrien, har valgt at stille sig på bagbenene overfor det medie, som deres største kundegruppe benytter mest. Særlig når integrationen musik/video - internettet er så nem, som der jo ses utallige eksempler på.
Men i stedet for at komme teknologien i møde, har plade/filmselskaberne valgt at gå på klapjagt efter ’piraterne’ og tilmed forsøgt at sidestille dem med kriminelle. Det kan efter min mening ikke retfærdiggøres at kriminalisere flere 100.000 danskere (tallet er en formodning.) Særlig når man tager med i sine overvejelser, at ’pirater’ ikke er bevidste kriminelle. De er efter min mening, et produkt af deres tid: En tid, hvor alt skal gå hurtigt og man hopper på den nyeste og mest populære trend. Ironisk nok har plade/filmselskaberne selv været med til at skabe denne trend, ved igen og igen, at servere nye mainstreamet ’idoler’. Desværre har de så ikke selv formået at følge op på denne udvikling.
ZHUP - transmission
[Jeg sidder og ser MTV og hører et nummer jeg godt kan li’. Det må jeg ha’. Jeg farer straks på Internettet, for jeg fik desværre ikke lige fat i hvad numret hed. Jeg kan dog huske kunstneren. Efter 5 min, har jeg via Google, fundet numrets navn.
Jeg har endnu stadig numret i hovedet, og jeg vil gerne hører det igen! Hvad gør jeg nu?
- Springer jeg ned til bussen, betaler 40 kr. for at komme ind til byen, derefter ind i pladebutikken, hvor jeg betaler 150 kr. for Cd’en, da singlen desværre var udsolgt. Derefter 40 kr. hjem.
Nu kan jeg endelig, 2½ time efter at først, at have hørt numret, så hører numret igen. Resten af Cd’en bryder jeg mig egentlig ikke synderlig om.
Eller
- Jeg åbner Emule, søger, henter numret, og kan nu 5-10 min. efter nyde numret igen.]
Jeg, en dyb kriminel, som jeg jo er, vil selvfølgelig gør det sidste. Jeg tilhører nemlig zappergenerationen, som lige fra jeg kunne gå, har fået serveret underholdningen uden at skulle bevæge mig efter den. Havde jeg ikke kunne downloade numret via Emule, så ved jeg ikke hvad jeg havde gjort, bortset fra, at jeg havde i hvert fald ikke brugt 240 kr. på at hente det i en pladebutik. Det har jeg gjort en gang, og det gør jeg aldrig igen.
Hvad nu vist jeg kunne købe numret/Cd’en online lovligt?
OBS. Jeg er udmærket klar over, at det nu er muligt at købe online. Dog i et endnu temmelig begrænset udvalg.
end of transmission
Måden at ’rede’ udviklingen på, er at tage den i sin favn. Det ved alle andre industrier. Eksempelvis har mobilproducenterne formået at gøre mobiltelefonerne individuelle, hvilke er en trend, som vinder større og større indpas i dag. Bilproducenterne har formået at gøre det samme med selv de billige bilmodeller. Osv.
Plade/filmselskaberne burde gøre det samme med internettet og P2P. Altså tage den i sin favn, og udnytte dets mange fordele. For der er mange fordele ved internettet, det kan vi vel alle blive enige om. En er f.eks. at det en meget billig måde at få distribueret et digitalt produkt på. En anden er igen, at man kan individualisere forbrugerne og af den vej pleje dem. Og de 1000 andre gode grunde.
Et af de mange gentagende argumenter for at det endnu ikke har været tilstrækkeligt mulig at købe alverdens musiknumre online, er at plade/filmselskaberne måske er bange for, at anvendelse af Internettet som distributionsmedie kun vil fremme den allerede voksende piratkopiering. Dette er efter min mening en meget forkert antagelse, som dog vist korrekt, kan vise sig at være fatal for industrien, da tiden allerede nu er ved at løbe fra dem.
Anvendelsen af Internettet vil tværtimod, efter min mening, dæmme en hel del op for piratkopieringen, hvis altså, plade/filmselskaberne forstår at få det gjort effektivt, brugervenligt, billigt og ikke mindst sørger for at udvalget er STORT. Hvad effektiviteten angår, er P2P jo en ideel måde at få det distribueret, men det er en hel anden debat.
Et argument vi ’pirater’ ofte bruger angående vores download, er at vi gerne vil hører det produkt vi eventuel vil købe. Modargumentet mod dette er at det kan man da bare gør i butikkerne, eller på Internettet. Det er også rigtigt nok, men i modsætning til når jeg blander slik, eller når jeg køber en ny computer, har jeg ikke muligheden for at bestemme hvad jeg vil have og ikke have. Det har jeg ved de 2 andre ting. Køber jeg en CD er jeg som køber tvunget til, at betale for 8 numre jeg ikke kan fordrage, for at få 2 jeg vil have. Det kan da ikke være rigtigt. Antipiraterne vil hertil sige, sådan er det, vil du ikke eje det hele, kan du ikke få de 2. Det undrer mig en del, at alle andre industrier godt kan lave deres produkter sådan at kunden kan købe hvad denne vil have. Igen stiller plade/filmselskaberne sig på bagbenene.
Retfærdiggør dette piratkopiering. I princippet ikke, men igen, jeg er et produkt af min tid, og jeg er vant til at få det jeg vil have. Jeg er endda villig til at betale for det jeg vil have, jeg skal bare have muligheden. Det får jeg ikke, og så længe jeg ikke gør det, så længe vil piratkopiering blive ved med at vokse.
ZHUP - transmission
[Jeg sidder og ser MTV og hører et nummer jeg godt kan li’. Det må jeg ha’. Jeg farer straks på Internettet, for jeg fik desværre ikke lige fat i hvad numret hed. Jeg kan dog huske kunstneren. Efter 5 min. har jeg via plade/filmselskaberne hjemmeside, som findes i mine fortrukne, fundet numret. Det fandtes under: ”hot på MTV” og ved at trykket på knappen hør, fik jeg steamet 1 min af numret, så jeg var sikker på det var det.
Jeg har stadig lyst til at høre numret i sin fulde længe igen. Hvad gør jeg nu?
- Jeg åbner Emule, søger, henter numret, og kan nu 5-10 min. efter nyde numret igen.]
Eller
- Jeg klikker på knappen køb. Hvorefter jeg kan vælge en ønsket kvalitet. Prisen, som er 10 kr. er den samme uanset kvalitet. Plade/filmselskaberne ønsker bare at individualisere og pleje deres kunder af forskellige årsager (kundens -internethastighed, -harddiskplads, osv.) Jeg træffer mit valg, betaler og henter mit nummer, som jeg gerne må anvende på min MP3-afspiller osv. Yderlige bliver jeg præcenteret for, at kunne høre andre numre fra kunstneren, men ikke nok med det, jeg bliver også præcenteret for et par lignende kunstnere, som jeg ikke kendte. Disse numre kan jeg købe lige så nemt, som før.]
Jeg, som er en god borger, som gerne vil bidrage kunstneren for at have lavet et nummer jeg kan li’, og ligeså betale for en super god service gør selvfølgelig det sidste. (Og tænk sig, jeg købte måske oven i købet 4 numre mere, som plade/filmselskaberne slet ikke skulle lave dyr promovering for.)
end of transmission
Jeg kunne forsætte, men lad mig nu høre I andres meninger.
Først: Jeg mener for god ordens at jeg nok bør gør opmærksom på, at jeg er selv er flittig bruger af P2P, da jeg synes det er en fantatisk teknologi.
Nu til indlægget. Jeg har gjort mig mange tanker og overvejelser om emnet, og i dette indlæg, vil jeg prøve at belyse min mening om, hvorfor jeg synes plade/filmselskaberne er ud af trit med udviklingen. Mange gange høres det i debatten, at lige netop denne anklage mod selv samme, kun er en dårlig undskyldning fra piraternes side, for at kunne retfærdiggøre deres handlinger. Dette mener jeg er langt fra virkeligheden.
Det begrunder jeg med, at størstedelen af plade/filmselskabernes kundegruppe skal findes hos de unge og som sådan også deres omsætning. Desværre for plade/filmselskabernes er denne kundegruppe også vokset op med Internettet og tilhører den såkaldte zappergeneration. De er vant til at blive underholdt præcis når de vil og hvor de vil, og fanger tingene ikke deres interesse, så er de klikket/zappet videre. Man kan vel med gode ret sige, at de unges vaner og handlinger i dag, er blevet synonym med Internettet, når det kommer til underholdning. Derfor er det for mig komplet uforståeligt, at industrien, har valgt at stille sig på bagbenene overfor det medie, som deres største kundegruppe benytter mest. Særlig når integrationen musik/video - internettet er så nem, som der jo ses utallige eksempler på.
Men i stedet for at komme teknologien i møde, har plade/filmselskaberne valgt at gå på klapjagt efter ’piraterne’ og tilmed forsøgt at sidestille dem med kriminelle. Det kan efter min mening ikke retfærdiggøres at kriminalisere flere 100.000 danskere (tallet er en formodning.) Særlig når man tager med i sine overvejelser, at ’pirater’ ikke er bevidste kriminelle. De er efter min mening, et produkt af deres tid: En tid, hvor alt skal gå hurtigt og man hopper på den nyeste og mest populære trend. Ironisk nok har plade/filmselskaberne selv været med til at skabe denne trend, ved igen og igen, at servere nye mainstreamet ’idoler’. Desværre har de så ikke selv formået at følge op på denne udvikling.
ZHUP - transmission
[Jeg sidder og ser MTV og hører et nummer jeg godt kan li’. Det må jeg ha’. Jeg farer straks på Internettet, for jeg fik desværre ikke lige fat i hvad numret hed. Jeg kan dog huske kunstneren. Efter 5 min, har jeg via Google, fundet numrets navn.
Jeg har endnu stadig numret i hovedet, og jeg vil gerne hører det igen! Hvad gør jeg nu?
- Springer jeg ned til bussen, betaler 40 kr. for at komme ind til byen, derefter ind i pladebutikken, hvor jeg betaler 150 kr. for Cd’en, da singlen desværre var udsolgt. Derefter 40 kr. hjem.
Nu kan jeg endelig, 2½ time efter at først, at have hørt numret, så hører numret igen. Resten af Cd’en bryder jeg mig egentlig ikke synderlig om.
Eller
- Jeg åbner Emule, søger, henter numret, og kan nu 5-10 min. efter nyde numret igen.]
Jeg, en dyb kriminel, som jeg jo er, vil selvfølgelig gør det sidste. Jeg tilhører nemlig zappergenerationen, som lige fra jeg kunne gå, har fået serveret underholdningen uden at skulle bevæge mig efter den. Havde jeg ikke kunne downloade numret via Emule, så ved jeg ikke hvad jeg havde gjort, bortset fra, at jeg havde i hvert fald ikke brugt 240 kr. på at hente det i en pladebutik. Det har jeg gjort en gang, og det gør jeg aldrig igen.
Hvad nu vist jeg kunne købe numret/Cd’en online lovligt?
OBS. Jeg er udmærket klar over, at det nu er muligt at købe online. Dog i et endnu temmelig begrænset udvalg.
end of transmission
Måden at ’rede’ udviklingen på, er at tage den i sin favn. Det ved alle andre industrier. Eksempelvis har mobilproducenterne formået at gøre mobiltelefonerne individuelle, hvilke er en trend, som vinder større og større indpas i dag. Bilproducenterne har formået at gøre det samme med selv de billige bilmodeller. Osv.
Plade/filmselskaberne burde gøre det samme med internettet og P2P. Altså tage den i sin favn, og udnytte dets mange fordele. For der er mange fordele ved internettet, det kan vi vel alle blive enige om. En er f.eks. at det en meget billig måde at få distribueret et digitalt produkt på. En anden er igen, at man kan individualisere forbrugerne og af den vej pleje dem. Og de 1000 andre gode grunde.
Et af de mange gentagende argumenter for at det endnu ikke har været tilstrækkeligt mulig at købe alverdens musiknumre online, er at plade/filmselskaberne måske er bange for, at anvendelse af Internettet som distributionsmedie kun vil fremme den allerede voksende piratkopiering. Dette er efter min mening en meget forkert antagelse, som dog vist korrekt, kan vise sig at være fatal for industrien, da tiden allerede nu er ved at løbe fra dem.
Anvendelsen af Internettet vil tværtimod, efter min mening, dæmme en hel del op for piratkopieringen, hvis altså, plade/filmselskaberne forstår at få det gjort effektivt, brugervenligt, billigt og ikke mindst sørger for at udvalget er STORT. Hvad effektiviteten angår, er P2P jo en ideel måde at få det distribueret, men det er en hel anden debat.
Et argument vi ’pirater’ ofte bruger angående vores download, er at vi gerne vil hører det produkt vi eventuel vil købe. Modargumentet mod dette er at det kan man da bare gør i butikkerne, eller på Internettet. Det er også rigtigt nok, men i modsætning til når jeg blander slik, eller når jeg køber en ny computer, har jeg ikke muligheden for at bestemme hvad jeg vil have og ikke have. Det har jeg ved de 2 andre ting. Køber jeg en CD er jeg som køber tvunget til, at betale for 8 numre jeg ikke kan fordrage, for at få 2 jeg vil have. Det kan da ikke være rigtigt. Antipiraterne vil hertil sige, sådan er det, vil du ikke eje det hele, kan du ikke få de 2. Det undrer mig en del, at alle andre industrier godt kan lave deres produkter sådan at kunden kan købe hvad denne vil have. Igen stiller plade/filmselskaberne sig på bagbenene.
Retfærdiggør dette piratkopiering. I princippet ikke, men igen, jeg er et produkt af min tid, og jeg er vant til at få det jeg vil have. Jeg er endda villig til at betale for det jeg vil have, jeg skal bare have muligheden. Det får jeg ikke, og så længe jeg ikke gør det, så længe vil piratkopiering blive ved med at vokse.
ZHUP - transmission
[Jeg sidder og ser MTV og hører et nummer jeg godt kan li’. Det må jeg ha’. Jeg farer straks på Internettet, for jeg fik desværre ikke lige fat i hvad numret hed. Jeg kan dog huske kunstneren. Efter 5 min. har jeg via plade/filmselskaberne hjemmeside, som findes i mine fortrukne, fundet numret. Det fandtes under: ”hot på MTV” og ved at trykket på knappen hør, fik jeg steamet 1 min af numret, så jeg var sikker på det var det.
Jeg har stadig lyst til at høre numret i sin fulde længe igen. Hvad gør jeg nu?
- Jeg åbner Emule, søger, henter numret, og kan nu 5-10 min. efter nyde numret igen.]
Eller
- Jeg klikker på knappen køb. Hvorefter jeg kan vælge en ønsket kvalitet. Prisen, som er 10 kr. er den samme uanset kvalitet. Plade/filmselskaberne ønsker bare at individualisere og pleje deres kunder af forskellige årsager (kundens -internethastighed, -harddiskplads, osv.) Jeg træffer mit valg, betaler og henter mit nummer, som jeg gerne må anvende på min MP3-afspiller osv. Yderlige bliver jeg præcenteret for, at kunne høre andre numre fra kunstneren, men ikke nok med det, jeg bliver også præcenteret for et par lignende kunstnere, som jeg ikke kendte. Disse numre kan jeg købe lige så nemt, som før.]
Jeg, som er en god borger, som gerne vil bidrage kunstneren for at have lavet et nummer jeg kan li’, og ligeså betale for en super god service gør selvfølgelig det sidste. (Og tænk sig, jeg købte måske oven i købet 4 numre mere, som plade/filmselskaberne slet ikke skulle lave dyr promovering for.)
end of transmission
Jeg kunne forsætte, men lad mig nu høre I andres meninger.