PDA

Se fuld version : Analog kopiering, en mulig løsning på fildeling.


ahave
09-01-2004, 05:42 PM
I dette indlæg går jeg ud fra, at grunden til, at man kan blive dømt på en piratkopi af en film er, at man ikke må have en digital kopi af et værk man ikke har tilladelse til.

Analog kopiering betyder i henhold til: http://www.infokiosk.dk/sw10506.asp
at slutmediet skal være analogt.

Ifølge infokiosk.dk, kulturministeriets hjemmeside om ophavsret er analog kopiering altid tilladt:


Er analog kopiering altid tilladt?

Svar:
Analog kopiering er tilladt til privat brug, hvilket betyder, at du må kopiere til dig selv, din familie og din omgangskreds. Analog kopiering kan ske på grundlag af egne eller lånte eksemplarer, ligesom det kan ske på grundlag af en original eller en kopi afgørende er, at det, man kopierer fra, er lovligt.

Her er det interessante det "lånte eksemplar" og "kopi". Hvis vi forestiller os at jeg downloader en kopi af en original dvd, hvem kan så sige at jeg ikke har lånt den?? Lånt den er et vidt begreb, man kan jo også have venner i cyberspace. Det er ulovligt at opbevare denne "lånte" dvd på et digitalt medie ifølge infokiosk. Men hvis man overspillede den til et analogt medie og sletter den som digitalt, hvad så?? Så er det en analog kopi af et originalt værk, som jeg har lånt af en cyberven.

Er der nogen definition på at låne?? Hvad skulle der være galt med at låne en kopi, ved at overføre den over et netværk som Internettet jo er?? Jeg kan ikke se forskellen på at sætte en original DVD, jeg har lånt af en ven i computeren og overspille den til vhs eller overspille den kopi jeg har hentet gennem en vens computer over et netværk og så overspille denne til analog.

De fleste dvd er krypterede og det er ulovligt at omgå et kopispærret medie, medmindre det er for at kunne se den. Hvis man bruger Linux er det derfor fuldt lovligt at omgå dvd'ens kopispærring.

Loven om analoge medier er et levn af en gammel lov, som gav visse forbrugerrettigheder for år tilbage. Nu er vi så mange der hellere vil håndtere medierne digitalt, fordi det har vi mulighed for. De tager ikke plads op som gamle analoge medier og vi kan bruge dem som del af vores nye verdens multimedie computere. Men fordi digitale medier er nemmere at "låne" ud, har man altså valgt at fratage os denne ret for opbevaring af underholdning. Det er da dobbeltmoralsk at man gerne må have en analog kopi, men ikke en digital. Man forbyder jo ikke biler der kan misbruges til at køre hurtigere en 130km/t, som er den maksimale tilladte hastighed i DK.

Jeg mener her at have lagt op til en diskution af dette emne. Det kunne være interessant, hvis der kom en jurist forbi.

Metatron
09-01-2004, 09:17 PM
Ja dobbeltmoral er jo dobbelt så godt som moral..

However, i dit eksempel foregår der jo dog brud på loven for at ende med dit lovlige produkt. Først henter du en digital kopi. Hvis din ven ejer den og gør den til genstand for distribution i et offentligt medie, hvilket alle de gængse fildelingstjenester er, ja så overtræder han loven. Hvis det er en ulovlig kopi, f.eks. et rip fra et netværk, er der altså tale om besiddelse af en ulovlig fil på din side, ligesom din analoge kopi ikke længere ville være lovlig da originalen ikke var det. Hvis du så også uploader medens du downloader, ja så er du også skyldig i distribution af et copyrightet værk uden tilladelse fra dets retmæssige ejere.

Jeg er ikke helt klar over hvad du vil diskutere, det synes jo lige ud af landevejen.

ahave
09-01-2004, 09:43 PM
"Hvis din ven ejer den og gør den til genstand for distribution i et offentligt medie, hvilket alle de gængse fildelingstjenester er, ja så overtræder han loven."
Det er jo rigtigt, men det ville jo ikke gælde hvis jeg havde downloaded den fra et ftp site med brugernavn og adgangskode, som jeg havde fået igennem IRC eller et ikke offentligt fora.

Med hensyn til at hente den over et netværk mente jeg, at min ven skulle have lagt originalen ind på sin computer. Det kan jeg ved nærlæsning godt se, at jeg ikke har givet udtryk for.

"Hvis du så også uploader medens du downloader, ja så er du også skyldig i distribution af et copyrightet værk uden tilladelse fra dets retmæssige ejere."
Det er jeg selvfølgelig enig med dig i, medmindre det foregår over ftp med ovenstående regler.

Metatron
09-01-2004, 11:34 PM
Med hensyn til at hente den over et netværk mente jeg, at min ven skulle have lagt originalen ind på sin computer. Det kan jeg ved nærlæsning godt se, at jeg ikke har givet udtryk for.


Det er jeg selvfølgelig enig med dig i, medmindre det foregår over ftp med ovenstående regler.

Ja men det kan han jo ikke, for han må ikke lave en digital kopi :(

ahave
09-02-2004, 07:36 PM
Hmm, mine argumenter er ved at være skudt i sænk, det må jeg vist acceptere. Men det var sådan set også meningen med indlægget.

Men som jeg læser infokiosk http://www.infokiosk.dk/sw10272.asp må man godt lave en digital kopi af en dvd:

"Kopiere en dvd til brug på en anden dvd-afspiller, fx hjemme eller i sommerhuset"

I mit tilfælde sidder min DVD afspiller i computeren.

Man må bare ikke bryde en kopispærring, som jo gælder de fleste DVD'er, med mindre:

"Men du må gerne bryde en kode eller en kryptering, hvis den forhindrer dig i at se filmen eller lytte til musikken.........eller på en computer med et andet styresystem end det, kopispærringen understøtter."

Jeg har dual boot, Mandrake,XP. Så må jeg vel gerne bryde kopibeskyttelsen. Hvis jeg må bryde kopibeskyttelsen, må jeg vel også lave en kopi for at afspille den på en linux maskine, eller hvad???